Vi er kunstnernes ven

Poster & Frame vender måden, man hidtil har solgt og fremstillet plakater på, på hovedet. Her er det kunstnerne selv, der skaber plakatkunsten, og Poster & Frame formidler den videre til enten forbrugerne eller til livsstilsbranchen.

Forhandlere kan få det udvalg, som passer til dem. Foto: Poster & Frame.

Poster & Frame har det, man kan kalde en ”sympatisk agenda”. Mottoet er ”Buy your art right”, og idéen er at samarbejde med kunstnerne, hvor økonomien deles med kunstnerne og ikke går til egenproduktion eller inhouse designere.

Nis Klamer, der er en del af ledelsen, fortæller, at 2022 er erklæret for ”Poster & Frames B2B år”. 

Danni Leonhardt, Kevin Agerholm og Nis Klamer driver i øjeblikket Poster & Frame. Foto: Poster & Frame.

”Vi har solgt gennem detailhandlen tidligere, men vi har ikke som sådan opsøgt salget. Det vil vi gøre nu. Vi er i fuld gang med at implementere et nyt it-system, og med det er vi klar, så vi kan følge med efterspørgslen, når vi trykker på den store knap”.

Historien bag Poster & Frame er, at Kevin Agerholm og Danni Leonhardt i 2016 så et hul i markedet. 

”Plakatmarkedet bestod primært af kopier, der blev solgt alt for billigt og på papir, der mindede om kopipapir”, fortæller Nis, og det, mente de to, man kunne gøre bedre. De stiftede Novictus, der i dag er moderskibet og maskinen bag Poster & Frame. Det er distributionsenheden og ramme- og printfirmaet, mens Poster & Frame er brandet udadtil.

Nis havde på det tidspunkt sin egen virksomhed ”En klam idé”, hvorigennem han solgte plakatkort over København fra en kælder på Nørrebro. 

Stort udvalg af motiver hos Poster & Frame. Foto: Poster & Frame.

”Det var faktisk en god succes, men jeg var træt af at tage direkte fra mit fuldtidsjob og videre i kælderen for at rulle og pakke plakater”. 

Derfor Nis henvendte sig til Kevin. Efterfølgende blev han en del af den service, som Novictus tilbød, nemlig print-on-demand. Det var han i to år, indtil han fik idéen om at skabe en webshop med 500 kunstneres filer, som forbrugerne kunne vælge imellem - en idé, som Danni og Kevin også havde på tegnebrættet, men hvor de manglende den udførende del, og her kom Nis ind i billedet, hvorefter de tre gik sammen og skabte Poster & Frame.

Poster & Frame begyndte som en B2C virksomhed. ”Men jo mere, vi solgte B2C, jo mere skørt var det også, at vi ikke solgte B2B”, fortæller Nis, og med masser af store ambitioner om vækst, er man nu i gang med at bygge en ny platform, der kan administrere flere tusind filer både til salg til forbrugeren og til detailhandlen.

”Systemet er et ”print-on-demand”-system, designet så vi ikke skal trykke knappen, hver gang der går en bestilling ind. Det sker automatisk, når kunden bestiller. Det er selvfølgelig et andet mindset og en anden struktur, der skal til, når vi skal samarbejde med virksomheder, men det kan vi også håndtere på den nye platform. Så vi er nået rigtig langt i dag, i forhold til da vi begyndte – lidt famlende og uden den store viden om, hvordan man bygger en virksomhed op”, siger Nis.

Poster & Frame fysisk butik i København. Foto: Poster & Frame.

Kunstnernes ven
Selve processen er, at man laver aftaler med kunstnerne, der typisk selv har en webshop. Når de er onboarded, får de adgang til Poster & Frame-netværket.

”Vi betaler naturligvis royalties til kunstnerne. Mange af kunstnerne kan tjene rigtig gode penge på samarbejdet, men selvfølgelig skal man som kunstner også have lidt tålmodighed, hvis man vil med på hele rejsen”, forklarer Nis. 

”For vi vil ikke skyde med spredehagl”. Men for Nis, Danni og Kevin er det vigtigt at drive en gennemsigtig virksomhed.

”Vores samarbejde med kunstnerne giver os mulighed for at levere et udvalgt sortiment til alle butikskategorier og deres slutkunder, om det er i den højere eller lavere prisklasse. Derfor er samarbejdet med alle kunstnere så vigtigt for os, og ligeledes er det derfor, vi drives af at skabe økonomi til dem og ikke interne designere”.

”Butikkerne kan vælge deres eget sortiment, eller vi kan hjælpe dem, og vi bruger alt vores data på at give dem så meget info som muligt over, hvad der trender i deres område”, fortæller Nis, der videre siger, at man kan komme i gang med en gallerihylde i butikken for 10.000-20.000 kroner.

Webshops samarbejder man naturligvis også med, og her arbejdes med drop-shipping, hvor butikkerne ikke har en udgift til lager før et salg lander, så en webshop kan have hele sortimentet. 

Når de sælger en plakat, går ordren til Poster & Frame, som pakker og sender plakaten til kunden og tager sig af eventuelle reklamationer.

”Vi tager i princippet hovedpinerne, og onlinebutikken får salget”, siger Nils. 

Poster & Frame har over 500 kunstnere i sin online shop. Foto: Poster & Frame .

Det trender lige nu
Netop fordi Poster & Frame har kontakten og dermed data fra godt 500 kunstnerwebshops, er det også muligt at give et kvalificeret bud på, hvad der trender, og dermed hjælpe forhandlerne med salget. 

“Det veksler virkelig meget. Den ene måned er det fotokunst, den anden måned er det museumskunst, der er fokus på, men det kan vi guide om og fortælle forhandlerne i hvilken vej, de skal se, ligesom vi kan se om et marked går op eller ned”, fortæller Nis og fortsætter.

”Alle produkter er tagget efter farver, motiver, genrer med videre, og de data henter vi ind og laver en grafanalyse over, hvad der trender, hvorefter den er tilgængelig for dem, der deler deres data”.

Er man kunstner, der er tilknyttet Poster & Frame, kan man løbende gå ind og se, hvilke butikker - fysiske eller online – der har ens plakater, hvor meget man står til at tjene i royalty, og hvor meget tid, de har sparet ved at samarbejde med Poster & Frame.

Vi er ikke copycats
Nis fortæller, at Poster & Frame indimellem får stillet spørgsmålet: “Hvorfor er I så dyre i forhold til andre plakatshops?” 

Og det forklarer han ganske enkelt: “De kunstnere, vi huser, tegner plakaten, og det skal de have noget for. Vi er ikke copycats, der bare tager eksisterende kunst og printer det eller et printhus med egne designere”. 

Og der lægges hjerteblod i samarbejdet fra både kunstnernes og fra Poster & Frames side. 

”Kunstnere er følsomme sjæle, og når det er menneskers værker, vi skal formidle, skal vi gøre det ordentligt”, siger Nis, og fortæller, at snakken med kunstnerne spænder fra en hyggelig eftermiddag med Thomas Eje til et møde i en etværelses på Nørrebro. 

Og på falderebet lægger han da heller ikke skjul på, at det er spændende, når man sidder med en kunstner og pludselig får en fornemmelse af, at det måske bliver den bedst sælgende kunstner i 2023, man sidder med.

Quilts of Denmark A/S

Sponseret

Dundyner: Det naturlige valg til vinteren

Formland

Sponseret

Formland skruer op for messens faglige program

Relateret indhold

29.09.2026Designbase.dk

Nordstil åbner indkøbssæsonen 2027 i Hamburg

28.09.2026Designbase.dk

Formex vokser, mens indkøbsrejsen ændrer sig

28.09.2026Designbase.dk

Julen skal kunne mærkes og opleves

17.09.2026Designbase.dk

Inga Sempé designer bar til Stockholm Furniture Fair

16.09.2026Designbase.dk

Rosendahls dykker dybere i Blixens have med ny julebotanik

14.09.2026Designbase.dk

Heimtextil Trends 27/28: ”Home-Maxxing” mellem performance og behovet for ro

14.09.2026Designbase.dk

Når soveværelset bliver et fristed

10.09.2026F&H Group A/S

Sponseret

Hoteloplevelsen flytter ind i soveværelset

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle
IHGF
Messe
62nd IHGF Delhi Fair autumn 2026

The ultimate home & lifestyle showcase

Dato

13.10.2026

Sted

New Delhi, India

Jinhan Fair - Home & Gifts
Messe
Jinhan Fair - Home & Gifts

Jinhan Fair for Home & Gifts ( Jinhan Fair for Short ) is the largest and most professional export trade platform on the professional sector of home & gifts, and also the only UFI approved export trading fair of home & gifts in China.

Dato

21.10.2026

Sted

PWTC, Guangzhou, China

Dimex aps
Messe
Nordstil – orders.meetups.lifestyle.

As the central meeting point for the north, Nordstil attracts a large number of buyers to Hamburg every year. This is where regional retailers and many others meet innovative products to enrich their range for the coming season. A wealth of inspiration and a selection of products from all styles that cannot be found anywhere else in northern Germany.

Dato

09.01.2027

Sted

Hamborg Messe

Dimex aps
Messe
Heimtextil 2027: Everything gets woven together!

Where trends, design and global business intertwine: Heimtextil is your platform for home and contract textiles and textile design. Experience innovative solutions for the entire interior design: with the Heimtextil Trends 27/28, visionary design by Patricia Urquiola, textile sustainability and order volumes of all sizes. For even more synergies, business success and new contacts from all over the world!

Dato

12.01.2027

Sted

Frankfurt am Main

Dimex aps
Messe
Heimtextil 2027: Når tekstiler former fremtidens rum

Tekstiler er for længst rykket ud af rollen som dekoration. De skaber stemning, forbedrer akustikken, tilfører varme og struktur og er med til at definere både private og professionelle rum. På Heimtextil 2027 i Frankfurt samles den internationale branche for at vise, hvor tekstildesign er på vej hen.

Dato

12.01.2027

Tid

09:00

Sted

Frankfurt am Main

Maison&Objet
Messe
Maison&Objet

One House. All Interior Designs

Dato

14.01.2027

Sted

Paris

Copyright 2023