Vi har noget, ingen andre har

Bordlighteren er et produkt fra fortiden, som Mignis nu har genoplivet i en 2018-udgave – ikke til cigaretter, men til levende lys. For Mikael Skjoldager handler det om kvalitet og om detaljerne i brugsoplevelsen, og han ser bordlighterne som en god mulighed for mersalg i butikkerne.

I kollektionen findes nu tre bordlightere: Slim, der er inspireret af klassiske Rowenta lightere, Stone, der i princippet har form som en sten men udført i metal, og Sculpture, der er den mest markante, skulpturelle af lighterne. Lighterne opfylder forskellige behov; et allround behov, behovet for at tænde lys, hvor man kan komme til vægen, og behovet for at tænde lys, hvor det er lidt vanskeligere at komme til vægen..

”Vi har genopfundet en produktkategori, der stort set ikke længere eksisterer, og udviklet den, så den lever op til 2018-behov”. Det fortæller Mikael Skjoldager, der står bag Mignis, en ny serie bordlightere til boligen. Men modsat 60ernes og 70ernes bordlightere til cigaretter er udgaven anno 2018 beregnet til levende lys i alle former.


Tanken om at finde et produkt, der kunne give butikkerne såvel som forbrugerne noget nyt, havde Mikael Skjoldager leget med i nogen tid, og han fortæller, at rejsen med Mignis har været super spændende – frem til at produkterne blev præsenteret på Formland med enorm positiv respons fra indkøberne.


”Faktisk begyndte rejsen tilbage i 2010, hvor Mikael Skjoldager tog kontakt til designeren Marcus Vagnby. Han kunne også godt se ideen med lighter-konceptet og designede en serie lightere med inspiration fra de gamle Rowenta-lightere og Dieter Rams’ ikoniske bordlighter.
”Men finanskrisen havde sat sine spor, og projektet kunne ikke løbe rundt økonomisk trods positive tilkendegivelser fra nogle af branchens store spillere”, fortæller Mikael Skjoldager. Så lighter-tegningerne blev lagt i skuffen, og der lå de lå frem til 2016, hvor Mikael Skjoldager fandt dem frem igen. Marcus Vagnby opdaterede designet, og så gik Mikael i gang. ”Jeg droppede min distributionsbutik, og koncentrerede mig om Mignis, og det er den fedeste beslutning, jeg har truffet”, lyder det.
Mikael Skjoldager er bestemt ingen novice. Hverken når det gælder det kommercielle aspekt af at drive en virksomhed, eller når det gælder designbranchen.
Han har været hos Ikea i München i en årrække bl.a. som afdelingschef, han har arbejdet hos Labofa i München, hvor han var regionschef og det samme var han hos D-Line. I 2004 flyttede han til København, hvor han købte sig ind i en virksomhed, der producerede varer til de store spillere som Stelton, Rosendahl, Menu, Tupperware og WMF.


”I maj 2010 skulle jeg giftes, og jeg ville gerne have en bordlighter på gavelisten. Men det fandtes ganske enkelt ikke. Så med min kommercielle tilgang tænkte jeg naturligvis: Det kan da ikke være rigtigt, at vi i et designdrevet land som Danmark tænder alle vores levende lys med grimme plastlightere i strålende farver! Jeg lavede ”store tjeks” i andre europæiske lande og researchede markedet, og der var ganske enkelt et hul”, fortæller Mikael Skjoldager, der havde en ambition om at forene det funktionelle med det visuelle, og dermed skabe en serie lightere, der kan stå fremme – klar til brug.


Han tog derfor Marcus Vagnbys opdaterede design og besøgte en række fabrikker i Kina for at finde den rigtige producent, der kunne fremstille lighterne i den høje kvalitet, han ønskede. Det lykkedes også. Nu er Mignis bordlighterne en realitet, og planen er at få godt 50 danske forhandlere på inden jul og 100 på den lidt længere bane samt forhandlere i bl.a. Skandinavien, Tyskland, England og Frankrig i første omgang.

Brugsværdien er essentiel
Mikael Skjoldager er meget bevidst om, hvad der skal til for at skabe et brand: ressourcer, marketing og økonomi. Hos Mignis sidder Louise og Nikolaj, der tager sig af det daglige arbejde med at lancere det nye Mignis brand, mens Mikael er med på sidelinjen. Han koncentrerer sig primært om sin anden virksomhed Fuzzylab, der hjælper de store danske designvirksomheder med at finde producenter ude i verden. Til at forestå salget af Mignis i Danmark har man en agent i Jylland/Fyn og en agent på Sjælland.
”Mignis er et nichebrand, og det skal det blive ved med at være. Vi har ingen ambitioner om at skulle være en ny, stor spiller. I stedet vil vi være specialister inden for det, vi gør. Vi vil følge og arbejde med de nyeste teknologier, og vi vil dyrke lighter-segmentet”, fortæller Mikael, og som en sidebemærkning fortæller han, at et af de problemer, der opstod, var, at lightere med gas i, som Mignis har valgt, de skal have, for at optimere brugeroplevelsen, betragtes som farligt gods. Derfor har man faktisk været nødt til at konsultere en sikkerhedsrådgiver for at få transporteret lighterne ud til kunderne.


”Vi giver anbefalinger på vores hjemmeside til, hvad man skal gøre, hvis man eksempelvis skal have sin lighter igennem lufthavnen samtidig med, at vi bl.a. anviser, hvordan man skal genopfylde sin lighter. Min research har nemlig vist, at det er et irritationsmoment, at bordlightere er vanskelige at genopfylde, og at mange faktisk gør det forkert”.


Allerede nu er man i gang med anden generation af lightere, og Mikael afslører, at det gælder lightere, der både kan bruges indendørs og udendørs til fakler og grill.
”Vi lægger stor vægt på, detaljerne i brugsoplevelsen, og vi stiller meget store kvalitetskrav til os selv og til vores leverandører”.
Derfor skal Mignis lighterne også typisk sælges i selvstændige butikker og i udvalgte kædebutikker, der har en god tilgang til lækkert design.


”For os er det vigtigt at få de rigtige samarbejdspartnere frem for at skabe en hurtig omsætning”, lyder det fra Mikael Skjoldager, og han ser bl.a. Mignis bordlighterne som et oplagt mersalgsprodukt for butikkerne.
”Det er en oplagt gaveartikel, og det er oplagt, at kunder, der køber en flot lysestage, også er interesseret i en lighter. Derfor har vi fremstillet flotte displays, der eksempelvis kan stå på disken, så kunderne kan blive fristet”.
Den gode oplevelse understreges endvidere af en flot emballage med indlagte små brochurer, der fortæller historien om Mignis, og hvor kunden får gode råd til brug.


”Ydermere vælger vi at give fem års garanti, hvis kunden indtaster sine data på vores hjemmeside. Men frem for alt; vi har noget, ingen andre har. Vi vil skabe en god brugeroplevelse, og vi vil give butikkerne et produkt, de kan hente en ekstra indtjening på”.

Hvorfor Mignis?

Ignis betyder ild på latin.
Da Mikael Skjoldager skulle finde et navn til brandet, skulle det være et navn, der kunne udtales på alle sprog. Han valgte ilden som base med M for Mikael foran. Derfor Mignis.

Quilts of Denmark A/S

Sponseret

Dundyner: Det naturlige valg til vinteren

Formland

Sponseret

Formland skruer op for messens faglige program

Relateret indhold

17.09.2026Designbase.dk

Inga Sempé designer bar til Stockholm Furniture Fair

16.09.2026Designbase.dk

Rosendahls dykker dybere i Blixens have med ny julebotanik

14.09.2026Designbase.dk

Heimtextil Trends 27/28: ”Home-Maxxing” mellem performance og behovet for ro

14.09.2026Designbase.dk

Når soveværelset bliver et fristed

10.09.2026F&H Group A/S

Sponseret

Hoteloplevelsen flytter ind i soveværelset

08.09.2026Designbase.dk

Drop leverpostejen– og skab oplevelser

07.09.2026Designbase.dk

IHGF Delhi Fair sætter fokus på indisk design, håndværk og bæredygtig sourcing

04.09.2026Designbase.dk

Ny specialbutik åbnet i København

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle
IHGF
Messe
62nd IHGF Delhi Fair autumn 2026

The ultimate home & lifestyle showcase

Dato

13.10.2026

Sted

New Delhi, India

Dimex aps
Messe
Heimtextil 2027: Everything gets woven together!

Where trends, design and global business intertwine: Heimtextil is your platform for home and contract textiles and textile design. Experience innovative solutions for the entire interior design: with the Heimtextil Trends 27/28, visionary design by Patricia Urquiola, textile sustainability and order volumes of all sizes. For even more synergies, business success and new contacts from all over the world!

Dato

12.01.2027

Sted

Frankfurt am Main

Dimex aps
Messe
Heimtextil 2027: Når tekstiler former fremtidens rum

Tekstiler er for længst rykket ud af rollen som dekoration. De skaber stemning, forbedrer akustikken, tilfører varme og struktur og er med til at definere både private og professionelle rum. På Heimtextil 2027 i Frankfurt samles den internationale branche for at vise, hvor tekstildesign er på vej hen.

Dato

12.01.2027

Tid

09:00

Sted

Frankfurt am Main

Dimex aps
Creativeworld – HANDS ON WHAT’S HOT

Creativeworld is the ideal B2B meeting place and a source of inspiration for the professional creative community year after year. The next edition of the international trade fair for the hobby, craft and artists’ supplies sector will take place from 29.1. – 1.2.2027 in Frankfurt am Main.

Dato

29.01.2027

Sted

Frankfurt, Germany

Dimex aps
Messe
Christmasworld – Full of magic

As the leading international trade fair for seasonal decorations and festive decorations, Christmasworld opens up effective design possibilities to surprise customers. For new synergies that offer added value.

Dato

29.01.2027

Sted

Frankfurt, Germany

Dimex aps
Messe
Ambiente – Lifestyle Compositions

It’s never the same, there’s always something new. The leading international consumer goods trade fair is a fantastic experience! Gain an overview of the global marketplace at Ambiente by observing the dynamic interplay of products and design, highlights and events.

Dato

29.01.2027

Sted

Frankfurt, Germany

Copyright 2023