AI rykker ind på butiksgulvet – nu kan de små detailhandlere også være med

Teknologier som Retail-AI og Visual-AI gør det muligt for mindre butikker at bruge data og automatisering på et niveau, der før var forbeholdt de store kæder. Benjamin Kloster, der ud over at være CMO hos F&H Group også er AI-ekspert mener, at detailbranchen står midt i et paradigmeskifte – og at det kun er nysgerrigheden, der afgør, hvem der følger med.

Foto: 123RF.com

Forestil dig en butik i byen en almindelig lørdag formiddag. Kunderne bevæger sig rundt mellem reolerne, nogle tjekker deres telefoner, andre kigger på skærmene ved kassen. Bag kulisserne arbejder en AI stille og roligt: den analyserer, hvilke produkter der bliver kigget på mest, forudsiger, hvornår der skal mere personale på gulvet og foreslår endda, hvilke varer der bør fremhæves næste uge. Det er ikke science fiction – det er virkeligheden for de små detailhandlere i dag.

Benjamin Kloster, AI-ekspert og CMO hos F&H Group, ser en branche midt i et paradigmeskifte: “Retail kommer i højere grad til at handle om dataindsamling og kunderejser – og det betyder, at selv mindre detailhandlere kan konkurrere på et helt nyt niveau. I dag kan også de mindre detailbutikker nemlig forudsige kundestrømme, optimere bemanding, designe skræddersyede kampagner og bruge visuelle data til at forstå, hvad kunderne vil – alt sammen med hjælp fra AI. Og muligheder, der før var forbeholdt de store kæder, er nu inden for rækkevidde for alle.

Benjamin Kloster er CMO hos F&H og ekspert i AI. Foto: Pia Finne

Benjamin Kloster tegner et billede af en branche i et teknologisk paradigmeskifte. Hvor tidligere generationer lærte digitalisering, er Generation Z vokset op i den. De forventer, at teknologi ikke bare er et værktøj – men en naturlig del af deres måde at møde verden på. “Vi ser et kapløb mellem platforme, mellem teknologier og mellem sandheder,” sagde han. “Og midt i det står detailhandlen.”

Han forklarer, at kamppladsen allerede er rykket ud af butikken: Sociale medier, AI og kunderejsen starter længe før, kunden sætter ben i butikken. “Mange kunder træffer deres valg hjemmefra,” sagde han. “Det betyder, at butikker, der i dag er afhængige af Google-trafik, vil miste synlighed. Kunderne finder vej via sociale medier og AI-genererede anbefalinger.”

Sådan kommer detailhandleren i gang med AI

Ifølge Benjamin Kloster er vejen til AI hverken kompliceret eller forbeholdt eksperter. Det handler først og fremmest om at tage de første skridt. Først og fremmest anbefaler han, at butikkerne begynder med at samle data – især e-mailadresser og kundedata. “Det er stadig den mest effektive kanal til kundeloyalitet, også i 2025,” siger han og fremhæver et eksempel fra Zizzi, hvor AI-genererede nyhedsbreve opnåede en åbningsrate, der var 2,4 gange højere end de menneskeskrevne.

Dernæst opfordrer han til at eksperimentere med gratis eller billige AI-værktøjer. “Prøv i første omgang at bruge de tilgængelige Chatgpt-værktøjer til gennemgang af leverandøraftaler, idéudvikling til kommende events eller ny grafik. Det handler i bund og grund om at tage første skridt,” forklarer han.

Nysgerrighed og leg er ifølge Kloster afgørende. “Vær ikke bange for at bruge det. Vær nysgerrig og prøv dig frem. I dag er maskinerne så gode, at de som regel forstår, hvad du mener, hvis du for eksempel skriver: ’Hej Chat, jeg skal holde det her event. Kan du hjælpe mig med at skrive nyhedsbrev og et opslag?’”

Men han understreger også, at teknologien kommer med et ansvar. Overholdelse af persondata og etik er afgørende. “Da internettet kom, var det med både godt og skidt – det samme gælder AI. Du kan f.eks. ikke bare lægge ansættelseskontrakter eller fulde navne ind. GDPR skal altid overholdes.”

For Benjamin minder det at tage de første AI-skridt om at starte en webshop. “Det er det samme eventyr,” siger han. “Man starter i det små, lærer undervejs og bygger gradvist op – og pludselig bliver det en naturlig del af driften.”

Retail AI og Visual AI

Der er ingen tvivl om, at fremtidens detailhandel vil handle om mere end blot varer på hylderne – det bliver et samspil mellem data, teknologi og menneskelig indsigt. Benjamin Kloster ser AI som en katalysator for både små og store butikker: “Retail-AI og Visual-AI giver mulighed for at forstå kunderne på et helt nyt niveau – ikke for at erstatte menneskelig intuition, men for at styrke den. Det handler om at frigøre tid, så medarbejderne kan fokusere på det, de gør bedst: at skabe relationer, lytte til kunden og levere oplevelser.”

Foto: 123RF.com

Benjamin forklarer videre, at Retail-AI dækker over en bred vifte af muligheder: fra kundemapping, trafik- og folkemængdeforudsigelser, forecast af salg og vareflow til automatiseret planlægning af personale og indkøb. “AI kan forudsige kundestrømme,” fortæller Benjamin, “hjælpe med planlægning, endda designe uddannelsesforløb og skabe bedre forecasts. Det handler ikke om at erstatte mennesker – men om at frigøre tid til det, mennesker gør bedst: at forstå hinanden.”
Han understregede, at den emotionelle intelligens – EQ – bliver fremtidens vigtigste kompetence i branchen: “IQ førte os til toppen før, men i dag er det EQ, der afgør, hvem der bliver der.”

Retail-AI gør det dermed muligt at kortlægge kunderejser, profilere kundegrupper, optimere bemanding og vareflow, styre marketing- og kampagneindsatser ud fra data, ikke gæt. Benjamin siger: “Jeg tror, vi kommer til at se, at de fordele, som de store kæder har haft i forhold til at knuse data og observere kundedata, er noget, de små detailhandlere også kan begynde at bruge.”

… og hvad er Visual-AI?

Hvor almindelig retail-AI primært arbejder med tal, kundedata og tekstbaserede analyser, kan Visual-AI forstå og fortolke billeder og video. Det betyder, at butikkerne ikke blot kan følge, hvad kunderne køber, men også hvordan de bevæger sig i butikken, hvilke varer de lægger mærke til, og hvilke områder der skaber mest engagement.

Benjamin Kloster forklarer: “Visual-AI kan automatisk analysere produktbilleder, generere tags, hjælpe med visuel søgning og endda spotte kundeadfærd, som tidligere kun kunne observeres manuelt. Med andre ord kan kunderne analyseres visuelt – hvilke produkter bliver kigget på mest, hvor stopper de op, hvilke farver og materialer tiltrækker opmærksomhed. Systemet kan endda opdage frustration hos kunder, og man kan sende en medarbejder hen for at hjælpe, før vedkommende går, eller man kan opdage, hvis nogen opfører sig mistænkeligt.”

Butikker kan også bruge Visual-AI til produktpræsentation og merchandising. Kameraer og software kan hjælpe med at identificere, hvilke varer der skal fremhæves, og hvordan layoutet kan optimeres for at øge salg og kundetilfredshed. “Det handler om at omsætte visuel information til konkrete handlinger – som at ændre hyldeplaceringer, planlægge kampagner eller forudse behovet for ekstra personale på travle tidspunkter,” forklarer han.

AI som en naturlig del af at drive virksomhed

På spørgsmålet om, hvor lang tid, det vil tage, før AI er standardudstyret for de fleste detailhandlere, svarede Benjamin Kloster med optimisme: “Jeg tror, der går et års tid, så begynder vi at se, at det bliver normalt. Som da webshoppen blev en integreret del af salget, vil AI snart være en selvfølge, og de butikker, der tør eksperimentere og lære undervejs, får et teknologisk forspring og et dybere kendskab til deres kunder, som kan omsættes direkte til vækst og loyalitet.”

Foto: 123RF.com

Hans synspunkt er, at indenfor 2-3 år vil det for mange butikker være et konkurrenceparameter at have AI-understøttede processer – ikke som luksusfunktion, men som grundlæggende driftselement. Og for de butikker, der starter nu, giver det to fordele: de bygger datagrundlaget op, og de skaber en kultur for eksperiment og læring.

Og ét står i hvert fald klart: Fremtidens detailhandel handler mere end nogensinde om at forstå kunden – både digitalt og fysisk. Teknologien er ikke målet i sig selv, men værktøjet, og det er ikke længere forbeholdt de store kæder. De mindre detailhandlere har også god mulighed for at komme med – og de, der gør det tidligt, kan få en fordel. 

For den enkelte detailhandler gælder det bare om at tage det første skridt. Og som Benjamin siger: “Den emotionelle intelligens bliver fremtidens vigtigste karrierekompetence.” Teknologien kan hjælpe med tal og flow – mennesket med relationer og tillid. Sammen er de fremtidens detailhandel.

Quilts of Denmark A/S

Sponseret

Dundyner: Det naturlige valg til vinteren

Formland

Sponseret

Formland skruer op for messens faglige program

Relateret indhold

25.09.2026Designbase.dk

Ny CEO skal drive Basic & Mores vækst

24.09.2026Designbase.dk

JYSK runder 52,3 milliarder i omsætning

24.09.2026Designbase.dk

Søstrene Grene åbner nyt B2B-forretningsben

23.09.2026Designbase.dk

SOFACOMPANY åbner ny butik i Stavanger

22.09.2026Designbase.dk

Virksomheder mangler overblik over værdien af AI

16.09.2026Designbase.dk

Apuls får bøde for vildledende tilbud

15.09.2026Xilium

Sponseret

Den dyreste fejl ved ERP? At vente med et projekt, man allerede ved er nødvendigt

14.09.2026Designbase.dk

30 finalister klar til Danish Design Award 2026

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle
IHGF
Messe
62nd IHGF Delhi Fair autumn 2026

The ultimate home & lifestyle showcase

Dato

13.10.2026

Sted

New Delhi, India

Jinhan Fair - Home & Gifts
Messe
Jinhan Fair - Home & Gifts

Jinhan Fair for Home & Gifts ( Jinhan Fair for Short ) is the largest and most professional export trade platform on the professional sector of home & gifts, and also the only UFI approved export trading fair of home & gifts in China.

Dato

21.10.2026

Sted

PWTC, Guangzhou, China

Dimex aps
Messe
Nordstil – orders.meetups.lifestyle.

As the central meeting point for the north, Nordstil attracts a large number of buyers to Hamburg every year. This is where regional retailers and many others meet innovative products to enrich their range for the coming season. A wealth of inspiration and a selection of products from all styles that cannot be found anywhere else in northern Germany.

Dato

09.01.2027

Sted

Hamborg Messe

Dimex aps
Messe
Heimtextil 2027: Everything gets woven together!

Where trends, design and global business intertwine: Heimtextil is your platform for home and contract textiles and textile design. Experience innovative solutions for the entire interior design: with the Heimtextil Trends 27/28, visionary design by Patricia Urquiola, textile sustainability and order volumes of all sizes. For even more synergies, business success and new contacts from all over the world!

Dato

12.01.2027

Sted

Frankfurt am Main

Dimex aps
Messe
Heimtextil 2027: Når tekstiler former fremtidens rum

Tekstiler er for længst rykket ud af rollen som dekoration. De skaber stemning, forbedrer akustikken, tilfører varme og struktur og er med til at definere både private og professionelle rum. På Heimtextil 2027 i Frankfurt samles den internationale branche for at vise, hvor tekstildesign er på vej hen.

Dato

12.01.2027

Tid

09:00

Sted

Frankfurt am Main

Maison&Objet
Messe
Maison&Objet

One House. All Interior Designs

Dato

14.01.2027

Sted

Paris

Copyright 2023