Brancheprofilen: Den største digitale motorvej til forbrugere i Europa

Den aalborgensiske virksomhed SACKit har valgt at satse på Amazon i forhold til at øge et internationalt salg. Vi har taget en snak med CEO Kristoffer Glerup omkring denne beslutning og om, hvordan de ellers håndterer coronakrisen.

SACKit Kristoffer Glerup (tv.) sammen med managing director Peter Rasmussen..

Kan du kort beskrive, hvad dit arbejde går ud på, og hvad der er det bedste ved dit job?
Jeg sidder med en bred vifte af opgaver. Mit arbejde spænder fra udvikling af nye spændende produkter, marketing, strategi, salg og kundepleje til økonomi og kontrakter. Min passion ligger i produktudvikling, markedsføring og salg, så det er dér, jeg forsøger at målrette det meste af min tid.

Noget af det bedste ved mit arbejde er kunderelationer, som vi går meget op i hos SACKit. Herudover samarbejdet med ansatte, som brænder for vores arbejde og det fællesskab, som vi har skabt i SACKit – det er helt unikt!

Og så er der ingen tvivl om, at jeg motiveres af at se folk, som er glade for vores produkter. Vores mål er altid at skabe produkter, der er så fede, at vi selv gerne vil have dem, og at andre også gerne vil. Og det må vi sige, at vi er lykkedes med.

Hvordan er SACKit blevet præget af coronakrisen? Hvad har I været nødt til at gøre anderledes? 
Vi blev ret hurtigt påvirket af Coronakrisen, og vi har været nødt til at tænke anderledes i mange henseender. Vi har desværre afskediget fire medarbejdere, mens alle øvrige ansatte er gået ned i løn med op til 25 procent - som udgangspunkt for en tre-måneders periode.

Vi har selvfølgelig også omstruktureret vores arbejde ved at etablere hjemmekontorer og skabt nye rutiner med onlinemøder. Vi har haft et stort fokus på vores onlinesalg via egen hjemmeside. Det har heldigvis givet pote, og vi har haft et flot salg på webshoppen.

Coronakrisen kalder i høj grad på samfundsånd i forhold til at vi alle kan komme nogenlunde igennem den. Derfor indgik vi i SACKit et samarbejde med foreningen Aalborg City for at støtte handelslivet i Aalborg. Vi besluttede at forære alle kunder et gavekort til Aalborg City på 25 procent af det beløb, de handlede for hos os. Så for hver 1.000 kroner, man handlede for, fik man tilsendt et gavekortbevis på 250 kroner til brug i Aalborg Citys butikker.

Før coronakrisen valgte I at entrere med Amazon, kan du forklare lidt om baggrunden herfor?
Amazon er en kæmpe mulighed for en virksomhed som vores, fordi det er den største digitale motorvej til forbrugere i Europa, og – med tiden – også resten af verden. Vi har valgt at se på Amazon som en mulighed i stedet for en trussel.

Amazon er en e-handelsplatform som mange private forbrugere stoler på, og derfor er det nemmere for os at sælge vores produkter til nye kunder på Amazon. Her kan de nemlig se, hvordan andre personer rater vores produkter, og de ved, at de har gode vilkår, som sikrer en god og sikker købsoplevelse, når de handler hos Amazon.

Hvad er fordelene ved at være en del af Amazons platform?
Vi får adgang til en kæmpemæssig skare af forbrugere, som er på jagt efter produkter på en platform, som de kender. Dermed er det langt nemmere at sælge på denne platform frem for vores egen, når man snakker om helt nye kunder, som ikke kender SACKit-brandet i udlandet. Samtidig er det en forholdsvist intuitiv “seller central”, og deres supportsystem er faktisk også udmærket, når man tager størrelsen i betragtning.

Er der nogle ulemper?
Det er meget dyrt at sælge på Amazon. Kort sagt er det en kamp for at være synlig, sælge og skabe sig en fornuftigt indtjeningsgrundlag. At være god til annoncering på Amazon er et nøgleparameter, da det enten kan spise hele din indtjening eller generere hele din omsætning. Vi har så godt som ingen direkte kontakt til slutbrugerne, og det er en stor ulempe for os. Vi vil selvfølgelig gerne kunne blive ved med at kommunikere med dem efterfølgende, men det har Amazon sat sig tungt på for at sikre, at handlen forbliver på deres platform.

Om Kristoffer Glerup

Stilling: 
CEO i SAKCit

Uddannelse:  
Handelsskole, salgsuddannelse, iværksætteruddannelse med opstart af virksomheder helt tilbage fra teenageårene.

Tidligere jobs:
Iværksætter (selvstændig tidligere) bag virksomheder, der solgte solarier og fyrværkerivirksomheden Krudtkongen. Har også været hos Weber.

Hippie de Luxe

Sponseret

Et elegant nyt produkt til efterårsbagningen

aida a/s

Sponseret

En nyhed i stål til farverige Confetti

Relateret indhold

11.11.2026Designbase.dk

Sene betalinger koster SMV’er 12 mia. kr. årligt

10.11.2026Designbase.dk

Formex 2027 sætter fokus på fremtidens butik

09.11.2026Designbase.dk

Nuura øger resultatet med 68 procent

04.11.2026Designbase.dk

Salget af møbler og boligudstyr steg i september

30.10.2026Designbase.dk

Ferielukning i julen kan koste virksomheder dyrt

30.10.2026Designbase.dk

Invitas grønne markedsføring af køkkenkoncept var vildledende

30.10.2026Designbase.dk

Hübsch får millionbøde for ulovligt prissamarbejde

28.10.2026Designbase.dk

Nye momsfrister kan presse små frisørsaloner

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Dimex aps
Messe
Nordstil – orders.meetups.lifestyle.

As the central meeting point for the north, Nordstil attracts a large number of buyers to Hamburg every year. This is where regional retailers and many others meet innovative products to enrich their range for the coming season. A wealth of inspiration and a selection of products from all styles that cannot be found anywhere else in northern Germany.

Dato

09.01.2027

Sted

Hamborg Messe

Dimex aps
Messe
Nordstil 2027: Nye brands og produkter til butikkernes sortiment

Jagten på produkter, der kan give butikkerne en tydeligere profil, går blandt andet gennem nye leverandører og utraditionelle kombinationer af varegrupper. På Nordstil Winter 2027 i Hamborg får danske indkøbere mulighed for at gå på opdagelse blandt nye brands, innovative produkter og inspiration til den kommende sæson.

Dato

09.01.2027

Tid

09:00

Sted

Hamburg Messe

Dimex aps
Messe
Heimtextil 2027: Everything gets woven together!

Where trends, design and global business intertwine: Heimtextil is your platform for home and contract textiles and textile design. Experience innovative solutions for the entire interior design: with the Heimtextil Trends 27/28, visionary design by Patricia Urquiola, textile sustainability and order volumes of all sizes. For even more synergies, business success and new contacts from all over the world!

Dato

12.01.2027

Sted

Frankfurt am Main

Dimex aps
Messe
Heimtextil 2027: Når tekstiler former fremtidens rum

Tekstiler er for længst rykket ud af rollen som dekoration. De skaber stemning, forbedrer akustikken, tilfører varme og struktur og er med til at definere både private og professionelle rum. På Heimtextil 2027 i Frankfurt samles den internationale branche for at vise, hvor tekstildesign er på vej hen.

Dato

12.01.2027

Tid

09:00

Sted

Frankfurt am Main

Maison&Objet
Messe
Maison&Objet

One House. All Interior Designs

Dato

14.01.2027

Sted

Paris

Formex
Messe
Formex

The Nordic region’s most important design and interior design marketplace

Dato

19.01.2027

Sted

Mässvägen 1, 125 80 Stockholm

Copyright 2023