Danskerne sætter rekord i at shoppe julegaver med mobilen

Flere smartphones og innovative shoppingapps betyder, at markant flere danskere køber julegaver med mobiltelefonen.

Alt tyder på, at danskerne sætter rekord i at shoppe julegaver med mobilen i år.

Antallet af danskere, der handler med mobilen, er fordoblet fra 2012 til 2015, fremgår det af en e-handelsanalyse foretaget af FIDH, Foreningen af Dansk Internet Handel. Det oplyser shoppingapp-firmaet TIMBAGO i en pressemeddelelse.

Vi køber også via mobilen i december
Og de voksende, mobile købstendenser ventes at fortsætte i december, vurderer FDIH.

“Vores undersøgelser viser, at stadig flere danskere handler på de mobile enheder. Og når man målretter markedsføring mod mobilkunder, hvor mobilen er en vigtig del af deres handel, så bør det skabe en øget handel. Det gælder også i december”, siger kommunikationschef hos FDIH, Henrik Theil, der dog understreger, at de fleste køb stadig gøres på en pc eller stationær computer.

En væsentlig årsag til stigningen i mobilhandler er, at 77 procent af de danske familier i dag har en smartphone. For tre år siden var det kun halvdelen, viser tal fra Danmarks Statistik.

Shoppingapps gør køb lettere
Samtidig betyder flere brugervenlige shoppingapps, at danskerne i stigende grad handler via mobilen. Det oplever shoppingappfirmaet TIMBAGO.

“De seneste måneder har mere end 1.000 danske butikker i over 70 byer, primært tøj- og skoforretninger, registreret sig på vores app TIMBAGO, hvor de kan lægge deres varer ind. Samtidig vokser antallet af private danskere, som downloader app’en, så de kan købe butikkernes tøj. Det er populært, ikke mindst her i julen, fordi det er super nemt, og der kan være mange penge at spare”, siger Rasmus Nielsen, der er partner i shoppingapp-firmaet TIMBAGO.

Helt nye tal fra Nets viser desuden, at danskerne købte for 1,7 milliarder kroner i november via Mobile Pay, hvilket er 1 milliard kroner mere end i november sidste år. Den voksende tendens går igen i de foregående måneder. 

Hong Kong Trade Development Council (HKTDC)

Sponseret

Hong Kong Gifts and Premium Fair og Home InStyle afslører markedstrends i april 2026

Formland

Sponseret

Udstillere klar med spændende nyheder på Formland Spring

Relateret indhold

07.04.2026Designbase.dk

Søstrene Grene åbner butik nummer 400 globalt

07.04.2026Designbase.dk

Det kræver mod at bevare detailhandlen og bymidten

07.04.2026Designbase.dk

Nye regler skærper krav til grøn markedsføring

06.04.2026Designbase.dk

Dansk e-handel kom godt ud af 2025

05.04.2026Designbase.dk

Lønstigninger i butiksoverenskomsten træder i kraft

31.03.2026Designbase.dk

Blot hver tredje startup har en kvindelig medstifter

27.03.2026Xilium

Sponseret

Sælg mere på messerne i 2026 – sådan gør du!

26.03.2026Designbase.dk

Overset tekstilgruppe skal genanvendes

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023