Design der er rart at omgive sig med

De to italienske designere Daniel Debiasi og Federico Sandri har skabt Steltons Collar-serie, flere produkter for Rig-Tig og Normann Copenhagen er også på listen over samarbejdspartnere. Deres mål er at skabe design, der er funktionelt og enkelt, og som passer ind, og de vil faktisk hellere have anerkendelse fra én, der bruger produkterne end en award.

Daniel Debiasi og Federico Sandri..

“Vi havde arbejdet sammen i et designstudio i Milano. Daniel flyttede til London, og Federico til Verona, men da vi mødtes igen, var det vores fælles syn på design, der blev bindeleddet og grunden til, at vi i 2010 startede Debiasi Sandri designstudio. Det fortæller Daniel Debiasi og Federico Sandri, der er i København for at besøge Stelton, som de bl.a. har skabt Collar-serien bestående af en espressokande, en tepotte, isspand, cocktailshaker og vandflaske for. Også Steltons Rig-Tig har Debiasi Sandri designet en række produkter til.

Federico og Daniel arbejder meget med et projekt, før de er tilfredse. Det er som at spille tennis med en god partner – og så skal de begge være tilfredse, før produktet sendes afsted..


Men Stelton er ikke det eneste danske brand, de to arbejder med. Også Normann Copenhagen står på deres liste over samarbejdspartnere med lampen Momento samt lampen Stage og krukkerne Pepo. Herudover har de to skabt design for Ligne Roset, RAK Ceramics, Rosenthal, Toscoquattro og Villeroy & Boch med mange flere, og flere af deres produkter har modtaget priser. Sidst er Collar moka pot med på en udstilling hos Lavazza i Milano, hvor de har samlet alle de fine italienske kaffedesigns gennem tiden.

”Vi arbejder med design på mange plan fra ting til rum”, fortæller de to.

Collar-serien, som de to har designet for Stelton..

Vi har sat hinanden stævne i Steltons showroom lige før et pressemøde, så rummet summer af mennesker, og stemningen er god.
De to har det, de kalder for et virtuelt samarbejde, der for en stor dels vedkommende sker over Skype, for Federico bor stadig i Verona, mens Daniel bor i Bolzano.


”Vores første fælles job var for Ligne Roset, og herefter designede vi lampen for Normann Copenhagen, og stille og roligt kom flere og flere brands til”, fortæller de, og de holder meget af netop at arbejde med flere forskellige produkttyper, arkitektur med videre. ”Det handler i høj grad om at kunne tænke ud ad boksen, hvad enten man designer tableware, ting til køkkenet et møbel eller et rum. Så da en virksomhed spurgte, om vi ville designe en cykel, tog vi selvfølgelig også den udfordring op. Design er en løbende læringsproces. Når man tror, man ved alt, finder man ud af, at man ved intet”, siger de to med et smil, og de fortæller videre, at de ofte tænker i kontekster, når de designer. ”Det er ikke bare et enkeltstående produkt. Vi forsøger at tænke omkring det”, forklarer de.

Pepo krukker for Normann Copenhagen..


Faktisk har de heller ingen begrænsninger, når der gælder materialer. Primært arbejder de to dog med metal, men også keramik, plast og glas er blandt de materialer, der arbejdes med.

Venligt, enkelt design
Beder man Daniel Debiasi og Federico Sandri om at beskrive deres designstil, slår de fast, at det i højere grad end om en stil handler om en kontekst for dem, men de siger også, at de holder af det enkle udtryk; venligt og enkelt ved første øjekast og komplekst, når man kigger nærmere efter.
”Vi har en enkel tilgang til design, og vores holdning er, at vi ikke vil skabe objekter, der forstyrrer, men at vi i stedet vil skabe design, der falder ind, og som er rart at have omkring sig. Tingene skal være behagelige og funktionelle”.


”Vi kan også rigtig godt lide at implementere elektronik eller mekanik i vores design, om det gælder en lampe eller det gælder en espressokande, der skal fungere. Men samtidig gør vi meget for at simplificere mekanismerne, så det bliver så enkelt som muligt”.
Når de to designere skal begynde på et nyt projekt, mødes de og snakker det igennem, men der er som regel en af de to, der tager styringen og arbejder mere på projektet, mens den anden stiller de kritiske spørgsmål og dobbelttjekker.

De to designere står også bag Normann Copenhagens Momento-lampe..


”Det er som at spille tennis med en partner. Det er nok mere tidskrævende end en almindelig designproces – og måske tager det ind imellem lidt for lang tid – men resultatet er også mere tilfredsstillende”, er de to enige om, og så understreger de, at de ikke sender et produkt ud af huset, før de begge to er tilfredse.


Måske er det netop derfor, Daniel og Federico har vundet en lang række internationale designpriser, siden de startede deres fælles designstudio. Dog slår de fast, at det selvfølgelig er rart med anerkendelse fra professionelle fagfolk, men at de ikke designer for at vinde priser. ”En kompliment fra en, der bruger produkterne, betyder mindst lige så meget”.

Collar Barserien er også en fint integreret del af konceptet..

Samarbejdet med Stelton
Efterhånden er rummet, vi sidder i ved at være fyldt godt op med både nationale og internationale pressefolk, men vi skal lige nå at få med, hvorfor Daniel og Federico indledte et samarbejde med Stelton.
”Vi har altid været fascineret af Stelton – ikke mindst af Erik Magnussens termokande, samtidig fandt vi hele konceptet omkring kaffedrikning spændende, og derfor kontaktede vi Stelton, og vi indledte et samarbejde”.
For Federico og Daniel handler det om hele ritualet omkring kaffedrikning, om at kaffen skal brygges ordentligt og præsenteres flot.


”En del af ideen bag Collar-serien er også materialemikset. Serien skulle ikke bare passe i køkkenet men være kaffeværktøjer, der kunne passe ind overalt i boligen”.

Daniel og Federico har også designet en række Rig-Tig produkter for Stelton. Bl.a. dette skærebræt til urter..


Det næste var selvfølgelig, hvordan man kunne udvide ”familien” i det designsprog, den er skabt i, og resultatet blev en barserie. ”Og det fungerer også fint. Den har en lidt anden fornemmelse, men passer perfekt i konteksten”, lyder det fra Daniel Debiasi og Federico Sandri.
Og de to er ikke i tvivl om, at samarbejdet med Stelton vil fortsætte. ”Der er masser af muligheder, og det er super at arbejde med Stelton. Der er en gensidig respekt, og det er fantastisk vigtigt. Der bliver lyttet til ideer, der bliver sparret og udviklet, så resultaterne bliver optimale”, slutter de to designere og begiver sig op foran pressen i selskab med Michael Ring, der er ejer og direktør for Stelton.

Hippie de Luxe

Sponseret

Et elegant nyt produkt til efterårsbagningen

aida a/s

Sponseret

En nyhed i stål til farverige Confetti

Relateret indhold

23.10.2026FunNordic ApS

Sponseret

Fra køkkenskuffen til køkkenbordet – når hverdagens redskaber bliver et bevidst valg

23.10.2026F&H Group A/S

Sponseret

Ud af skabet og op på køkkenbordet

19.10.2026Hippie de Luxe

Sponseret

Et elegant nyt produkt til efterårsbagningen

09.10.2026Witt Denmark A/S

Sponseret

Witt Denmark A/S vender tilbage i Eventyrlig Oppussing i en helt særlig sæson

01.10.2026Witt Denmark A/S

Sponseret

Baristakontrol lige ved hånden: LELIT lancerer to nye espressomaskiner

18.09.2026Witt Denmark A/S

Sponseret

Mere plads til mad og vin: Witt viser 75 cm køl og frys på area30

15.09.2026Designbase.dk

Ambiente 2027 skærper fokus på nye forretninger

08.09.2026Witt Denmark A/S

Sponseret

Mere plads, mindre madspild og ny fryseteknologi: Liebherr præsenterer fremtidens køl og frys på IFA 2026

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Dimex aps
Messe
Nordstil – orders.meetups.lifestyle.

As the central meeting point for the north, Nordstil attracts a large number of buyers to Hamburg every year. This is where regional retailers and many others meet innovative products to enrich their range for the coming season. A wealth of inspiration and a selection of products from all styles that cannot be found anywhere else in northern Germany.

Dato

09.01.2027

Sted

Hamborg Messe

Dimex aps
Messe
Heimtextil 2027: Everything gets woven together!

Where trends, design and global business intertwine: Heimtextil is your platform for home and contract textiles and textile design. Experience innovative solutions for the entire interior design: with the Heimtextil Trends 27/28, visionary design by Patricia Urquiola, textile sustainability and order volumes of all sizes. For even more synergies, business success and new contacts from all over the world!

Dato

12.01.2027

Sted

Frankfurt am Main

Dimex aps
Messe
Heimtextil 2027: Når tekstiler former fremtidens rum

Tekstiler er for længst rykket ud af rollen som dekoration. De skaber stemning, forbedrer akustikken, tilfører varme og struktur og er med til at definere både private og professionelle rum. På Heimtextil 2027 i Frankfurt samles den internationale branche for at vise, hvor tekstildesign er på vej hen.

Dato

12.01.2027

Tid

09:00

Sted

Frankfurt am Main

Maison&Objet
Messe
Maison&Objet

One House. All Interior Designs

Dato

14.01.2027

Sted

Paris

Formex
Messe
Formex

The Nordic region’s most important design and interior design marketplace

Dato

19.01.2027

Sted

Mässvägen 1, 125 80 Stockholm

Dimex aps
Messe
Christmasworld – Full of magic

As the leading international trade fair for seasonal decorations and festive decorations, Christmasworld opens up effective design possibilities to surprise customers. For new synergies that offer added value.

Dato

29.01.2027

Sted

Frankfurt, Germany

Copyright 2023