Fra TikTok til køkkenbordet

Et skærebræt har traditionelt været et praktisk redskab, der blev hentet frem fra køkkenskuffen, når maden skulle tilberedes, og lagt tilbage bagefter. Men sådan er det ikke nødvendigvis længere. I takt med at sociale medier sætter fokus på materialer, hygiejne og sundhed, har det velkendte køkkenredskab fået fornyet opmærksomhed. Samtidig er skærebrættet i stigende grad blevet en del af køkkenets visuelle udtryk.

På TikTok og andre sociale platforme diskuteres det, om træskærebrætter samler bakterier, om plast afgiver mikroplast, og hvilke alternativer der er værd at investere i. Presset træ, aluminium og titanium er blandt de materialer, der får opmærksomhed, mens nye løsninger baseret på eksempelvis sukkerrør også er med til at udvide markedet.

For Christian Leisner fra Fun Nordic er udviklingen et konkret eksempel på, hvor hurtigt sociale medier kan påvirke forbrugernes interesser – og dermed også de produkter, der bliver efterspurgt.

”Vi kan mærke det, når noget bliver lanceret på en platform. Der går ikke mange minutter, før vi begynder at få forespørgsler,” fortæller han.

Fra skuffen til køkkenbordet

Skærebrættets nye popularitet handler imidlertid ikke kun om materialer. Også produktets rolle i køkkenet er under forandring. Hvor skærebrættet tidligere primært blev betragtet som et redskab, der skulle være praktisk og nemt at rengøre, er det i dag i højere grad blevet en synlig del af indretningen. Det stiller nye krav til både design, farver og materialer.

”Skærebrættet er et produkt, vi altid har haft i køkkenet, men som vi traditionelt har taget frem, når vi skulle bruge det. Nu ser vi, at det i højere grad får en fast plads på køkkenbordet. Det skal ikke bare fungere, men også passe ind i køkkenet,” siger Christian Leisner.

Han peger blandt andet på Combekk, som med sin Station-løsning, der vandt en pris på den seneste Ambiente, har arbejdet med opbevaring af flere skærebrætter samlet på køkkenbordet. Det er en udvikling, der afspejler en bredere tendens: Køkkenets redskaber skal være tilgængelige, men samtidig bidrage til helhedsindtrykket.

Samtidig findes holderen og skærebræt i flere forskellige nuancer, der matcher køkkenet, så de netop kan stå fremme. Materialevalget bliver dermed både et spørgsmål om funktion og æstetik, og ikke mindst er presset træ (træfibre presset til en kompakt plade) er et af de materialer, der har fået interesse. De tåler opvaskemaskine, og overfladen kan vedligeholdes med eksempelvis en egnet biovoks, så skærebrættet kan friskes op og bevare sit udseende over tid.

Christian Leisner fortæller, at interessen for alternative materialer helt klart er vokset i takt med debatten om mikroplast. ”Titaniumskærebrætter har også fået opmærksomhed på sociale medier, men her er der en vigtig praktisk udfordring: Hårde overflader slider nemlig på knivenes skær, og dermed er metal faktisk ikke den bedste løsning,” forklarer Christian Leisner.

Når en trend bliver til efterspørgsel

For Fun Nordic er det afgørende at følge med i, hvad der sker på de sociale medier. Ikke fordi enhver trend skal føre til et nyt produkt, men fordi udviklingen kan give tidlige signaler om, hvad forbrugerne bliver optaget af.
”Man skal virkelig være opmærksom på, hvad der sker. Vi følger med i, hvad der bliver lagt op, og forsøger at spotte de tendenser, der kan udvikle sig til noget større,” siger Christian Leisner.

Han fremhæver blandt andet Ninja og Shark som eksempler på brands, der arbejder massivt med lanceringer og synlighed online, og han fortæller, at Fun Nordic klart kan mærke det på efterspørgslen, når et produkt går online.
Udviklingen omkring airfryeren er et andet eksempel. Her er der kommet nye varianter, bl.a. Airfryers med glasskåle og uden traditionelle slipletbelægninger, og de har høstet stor interesse.

”Jeg troede ikke nødvendigvis, at de ville få succes, men det er noget, forbrugerne gerne vil have. Og når de først tager en idé til sig, kan det gå stærkt,” fortæller han.

Også pizzaovne og ismaskiner illustrerer, hvordan interessen for madlavning i hjemmet kan skabe nye markeder. Pizzaovnen har været igennem en udvikling over de seneste år, og ismaskiner oplever tilsvarende stor interesse, især i forårs- og sommermånederne.

Fælles for produkterne er, at de gør det muligt for forbrugerne at eksperimentere derhjemme og opnå et resultat, som tidligere krævede mere specialiseret udstyr eller et besøg ude.

Fra hype til en holdbar trend

Men høj opmærksomhed er ikke nødvendigvis det samme som et langsigtet marked. En af udfordringerne er at vurdere, om en trend er en kortvarig bølge, eller om den ændrer forbrugernes adfærd permanent. Christian Leisner peger på, at produkter ofte begynder i den dyrere ende, når interessen først opstår. Efter et år eller to kan flere producenter komme på banen, priserne bliver mere tilgængelige, og produktet bevæger sig fra niche til mainstream.

Samtidig kan der være forskel på den interesse, der opstår før en lancering, og den efterspørgsel, der faktisk følger, når produktet kommer på markedet.

”Det er svært at sige, hvad der bliver det næste store, for vi ved ikke altid, hvad der udløser en trend. Og som leverandør skal man finde ud af, om der er et reelt marked, eller om det bare er en døgnflue,” siger han. Så for brands handler det derfor om at reagere hurtigt, men også om at være kritisk. Sociale medier kan vise, hvad forbrugerne taler om, men det er ikke i sig selv en garanti for, at de vil købe produktet.

Kortere afstand til markedet

En anden udvikling, Christian Leisner holder øje med, er mulighederne inden for 3D-print. Teknologien kan gøre det lettere at udvikle og tilpasse produkter uden nødvendigvis at skulle igennem traditionelle produktionsforløb.

Det kan eksempelvis være dekorationsprodukter eller køkkenrelaterede løsninger, hvor størrelse og farve tilpasses kundens ønsker. I stedet for at bestille store mængder hjem kan virksomheder i nogle tilfælde producere mindre serier efter behov.
”Man kan i princippet investere i en række 3D-printere og udvikle et nyt produkt på ganske kort tid. Så hvis kunden ønsker en grøn version i stedet for en sølvfarvet, kan man hurtigt tilpasse produktionen,” siger han. Det åbner for større fleksibilitet og kan i nogle tilfælde reducere behovet for transport og lagerføring, og Co2-footpritet reduceres alt efter brugen af materialer, energiforbrug og produktionsmetode.

Hastigheden er samtidig en udfordring. Forbrugerne vænner sig til, at produkter og nye varianter hurtigt bliver tilgængelige, mens traditionel produktudvikling og produktion ofte kræver længere tid.

Christian Leisner forventer, at flere producenter vil få øjnene op for nye materialer og alternative løsninger, efterhånden som efterspørgslen vokser. Han peger på, at de nordiske lande på flere områder har været tidligt ude med fokus på miljø og udfasning af problematiske materialer, men at udviklingen for alvor kan accelerere, når de store internationale markeder følger efter.

For Fun Nordic er de sociale medier et kommunikationsspor, der skal holdes nøje øje med. De er blevet en vigtig kilde til viden om forbrugernes interesser og et sted, hvor nye produktbehov kan opstå nærmest fra den ene dag til den anden. ”Men det er ikke enhver viral tendens, der skal omsættes til et produkt. For os handler det om at følge udviklingen tæt, stiller spørgsmål til det, vi ser, og være klar til at handle, når interessen viser sig at have et reelt potentiale.”, slutter Christian Leisner. 
Og skærebrættet er et godt eksempel på en større forandring: Selv de mest velkendte hverdagsprodukter kan få nyt liv, når forbrugerne begynder at se på dem med nye øjne.