Et 250-årigt væksteventyr

Danske ASP-HOLMBLAD har næsten 250 år på bagen, men det er stadig innovation og nytænkning, der driver virksomheden. Nyt er, at man nu gerne vil ud til de danske bolig- og interiørbutikker, og dermed har man udviklet nye produkter, der matcher det segment.

Fra ASP-HOLMBLADs showroom. Foto: ASP-HOLMBLAD

”Vi er ikke de billigste, og det kommer vi aldrig til at være. Til gengæld er hovedparten af vores lys fremstillet af stearin ikke af paraffin, fordi stearin udskiller mindre CO2 til atmosfæren end lys lavet af bl.a. paraffin. I det hele taget gør vi, hvad vi kan for at leve op til tidens krav til miljøvenlighed og cirkularitet”. Det siger Mette Poulsen, der er adm, direktør i den næsten 250 år gamle, danske virksomhed Asp-Holmblad.​

Og spændende er det at gå på opdagelse i virksomhedens showroom i Hørsholm, for her findes det velkendte kalenderlys fra barndommen, og æskerne med juletræslys, som alle danskere kender. Men der er også nytænkning og innovation i showroomet. Bl.a. har man gjort en stor indsats for at finde produkter, der rammer ned i de forskellige højtider, ligesom der er en række accessories til lysene som duge, servietter og meget mere. Samtidig videreudvikles der løbende, og nye produkter kommer til.

Mette Poulsen er adm. direktør i Asp-Holmblad. Foto: ASP-HOLMBLAD

”Påske-produkter har været i tilbagegang de seneste mange år, men siden corona er den udvikling vendt”, fortæller Mette Poulsen, og som en virksomhed med mange år på bagen, kan man se en tendens. ”Hver gang, der er krise og usikkerhed i verden, vender vi tilbage til traditionerne. Det gælder højtiderne, og det gælder de rød/hvide farver”, siger Mette Poulsen.

Hun fortæller, at mere end 40 pct. af  kategorien levende lys er private label, og hun slår fast, at det bestemt ikke er i discountsegmentet, man er stærke.

”Vi satser på at give forbrugerne kvalitet”, siger Mette Poulsen, og netop for at kunne holde fast i den høje kvalitet, vil ASP-HOLMBLAD nu også gerne ind på interiørmarkedet, og for at gøre sortimentet endnu mere attraktivt for interiørbutikkerne, har man udviklet en række nye typer lys bl.a. af sheastearin, stearinlys på fod og lys med en behagelig duft.

”Duftlysene er fremstillede i Portugal, og vi valgt at lade fødevaregodkendte keramikpotter danne rammen om lyset, så når lyset har skabt god duft i boligen, kan de efterfølgende bruges til kaffekrus”, fortæller Mette Poulsen, der mener, det er vigtigt, at man tænker anderledes, når man skal udvikle nyt.

Derfor er duftlysene også skabt af en plantebaseret voks på raps, og parfumerne er udviklet i parfumebyen Grasse i Sydfrankrig; afdæmpede og afstemte.

De nye, høje lys på fod er i øvrigt af ren stearin og Svanemærkede. Når det gælder shea-stearinen er det fedt, der er tilbage i nøddeskallerne fra de vildtvoksende shea-træer i 16 lande i Afrika. Nødderne opsamles med håndkraft af kvinder, der dermed tjener deres egne penge.

”Det handler om empowerment, og så er sheanødder en fornybar, cirkulær råvare fra naturen”. De nye sheastearinlys er også svanemærkede

Vi vil sænke partikel-antallet

Mette er helt klar over, at levende lys er udskældte for deres udledning af sodpartikler, og netop derfor har ASP-HOLMBLAD sammen med koncernens fabrikker været med i et forskningsprojekt, hvor formålet var at udvikle et lys med reduceret partikelemission, hvilket er lykkes med lysene REN HYGGE, som er svanemærkede stearinlys. Bag første del af forskningsprojektet står Miljøstyrelsen og Teknologisk Institut og I det efterfølgende projekt deltog Teknologisk Institut, Århus Universitet - Institut for kemi og Institut for folkesundhed samt Universitet i Lund, European Candle Association m. fl og projektet er støttet af Innovationsfonden.

Foto: ASP-HOLMBLAD

”Ren hygge handler i høj grad om at vægerne skal tilpasses råmaterialerne, så afbrændingsprocessen optimeres og lysene ikke soder”, forklarer Mette, og hun kommer med et godt råd: ”Sluk de levende lys med en lyseslukker, dermed mindskes antallet af partikler”

Mette Poulsen slår også fast, at netop i en krisetid, hvor forbrugerne er bevidste om, hvordan de bruger deres penge, kan levende lys udgøre store forandringer i boligen på kort tid og for få penge.

”Man kan ændret looket i stuen bare med en ny farve lys”, siger hun, og hun tilføjer, at det måske er en af grundene til, at ASP-HOLMBLAD ikke har været hårdt ramt af de senere års kriser afledt af corona og siden krige. Under både corona og energikrisen steg forbruget af levende lys, idet levende lys bringer lys, varme og hygge ind i hjemmet. Når forbrugerne opholder sig meget hjemme er der en tendens til at der skal hygges og det er med til at øge forbruget af levende lys.

I Danmark er lys og servietter én kategori, og derfor arbejder man også med farveafstemte lys og servietter, og derfor har man godt 1000 artikelnumre i sortiment at tilbyde.

I øvrigt kan forbrugerne få lys til alle typer lysestager. Både de gamle sølv- og messing stager samt til de nye moderne stager, og det samme gælder til juletræets lyseholdere. ”Vi har lys fra 13 mm i diameter til 10 cm.”

Vi brænder for det, vi gør

Hos ASP-HOLMBLAD gør man, hvad man kan for at være så miljøvenlig som muligt. Alle fyrfadslys i ren stearin bliver derfor fremadrettet pakket i pap, og Mette Poulsen understreger, at inden for de kommende 5-10 år har ASP-HOLMBLAD en intention om at være helt plastfri.

Al produktion foregår på egne fabrikker i Sverige og i Portugal, hvor de nye lys kommer fra. ”Vi har altid været gode til at handle i EU. Jeg mener, man skal være EU-loyal, og at vi alle sammen er nødt til at vågne op i fremtiden og bakke op om hinanden. Til gavn for os selv som EU-borgere og for miljøet”.

”Vi brænder for det, vi gør, og vi vil gå i den rigtige retning. Betyder det, at produkterne bliver lidt dyrere, må vi have forbrugerne i tale. Dagligvarehandlen, som vi primært samarbejder med i dag, er allerede villige til at betale lidt mere, ikke mindst fordi de skal leve op til EU's green deal, og med vores ambitioner om nye salgskanaler, skal vi kommunikere det budskab til forbrugerne”, lyder det fra Mette Poulsen, der slår fast, at ASP-HOLMBLAD kan fejre sit 250-års jubilæum i 2027.

I 1907 blev ASP-HOLMBLAD A/S Kongelig Hofleverandør. ”Vores prædikat er ligesom det er tilfældet for alle andre Kongelige Hofleverandører blev opsagt, da Frederik blev konge”. 

Om ordningen fortsætter, må fremtiden vise.

Verden forandrer sig, og i den nye verden, som ASP-HOLMBLAD går i møde, er der også nye produktgrupper. Bl.a. har man nu også duge, der er farvekoordinerede med lys og servietter. For Mette Poulsen er innovation vejen frem. Det gælder indenfor produktgrupperne, det gælder udvikling af nye produktgrupper, og det gælder nye kundesegmenter og forretningsmuligheder. Og ja, det er jo ikke for ingenting, at virksomheden snart kan holde sin 250-års fødselsdag og er ”still going strong”.

ASP_HOLMBLAD udstiller på Formland: Stand H6040

250 års historie

Kun meget få virksomheder kan datere deres historie 250 år tilbage, men det kan ASP-HOLMBLAD. For historien begyndte tilbage i 1777, hvor Jacob Holmblad etablerede en fabrik i København, hvor han lavede lys af marvolie, benlim og andre ildelugtende animalske produkter. På Christianshavn lå en sæbe og lampeoliefabrik O.F Asp, som også lavede lys. Og fra at være konkurrenter op igennem 1800-tallet, fusionerede de to fabrikker i 1919 til ASP-HOLMBLAD.

Siden har ASP-HOLMBLAD være med til at indføre traditioner og fejre begivenheder.

Virksomheden var med, da danskerne satte levende lys i vinduerne 4. Maj 1945, og da Kong Christian IX og Dronning Louise i 1892 fejrede guldbryllup, og hvor hele København var oplyst af stearinlys.

Det var også ASP-HOLMBLAD, der i 1918 lancerede adventslys til den første adventskrans, som blev tændt på Fredensborg slot efter gammel tysk tradition. I 1942 lancerede ASP-HOLMBLAD Jakobs lyset, det vi i dag kender som vores alle sammens uundværlige del af julehyggen, nemlig kalenderlys.

Juletræslyset er også en af de gamle klassikere med en lang historie, og hvor ASP-HOLMBLAD siden begyndelsen af 1800-tallet har haft en stor andel i udbredelsen af traditionen med levende jul på juletræet. Den turkise æske med julelys, som man kan finde i butikkerne i dag blev varemærkeregistreret i 1945 og har således 80 års fødselsdag i 2025.

I 1950’erne lancerede ASP-HOLMBLAD farvede lys og lys i forskellige faconer, og i begyndelsen af 1970erne blev bloklyset introduceret. Senere er fyrfadslysene kommet til, og de er i dag det største segment på det danske marked i kategorien levende lys.  

Quilts of Denmark A/S

Sponseret

Dundyner: Det naturlige valg til vinteren

Formland

Sponseret

Formland skruer op for messens faglige program

Shea candles. Foto: ASP-HOLMBLAD

Shea Candles. Foto: ASP-HOLMBLAD

Duftlys Ella. Foto: ASP-HOLMBLAD

Duftlys Vera. Foto: ASP-HOLMBLAD

Anna apricot. Foto: ASP-HOLMBLAD

Anna pine. Foto: ASP-HOLMBLAD

Relateret indhold

17.09.2026Designbase.dk

Inga Sempé designer bar til Stockholm Furniture Fair

16.09.2026Designbase.dk

Rosendahls dykker dybere i Blixens have med ny julebotanik

14.09.2026Designbase.dk

Heimtextil Trends 27/28: ”Home-Maxxing” mellem performance og behovet for ro

14.09.2026Designbase.dk

Når soveværelset bliver et fristed

10.09.2026F&H Group A/S

Sponseret

Hoteloplevelsen flytter ind i soveværelset

08.09.2026Designbase.dk

Drop leverpostejen– og skab oplevelser

07.09.2026Designbase.dk

IHGF Delhi Fair sætter fokus på indisk design, håndværk og bæredygtig sourcing

04.09.2026Designbase.dk

Ny specialbutik åbnet i København

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle
IHGF
Messe
62nd IHGF Delhi Fair autumn 2026

The ultimate home & lifestyle showcase

Dato

13.10.2026

Sted

New Delhi, India

Dimex aps
Messe
Heimtextil 2027: Everything gets woven together!

Where trends, design and global business intertwine: Heimtextil is your platform for home and contract textiles and textile design. Experience innovative solutions for the entire interior design: with the Heimtextil Trends 27/28, visionary design by Patricia Urquiola, textile sustainability and order volumes of all sizes. For even more synergies, business success and new contacts from all over the world!

Dato

12.01.2027

Sted

Frankfurt am Main

Dimex aps
Messe
Heimtextil 2027: Når tekstiler former fremtidens rum

Tekstiler er for længst rykket ud af rollen som dekoration. De skaber stemning, forbedrer akustikken, tilfører varme og struktur og er med til at definere både private og professionelle rum. På Heimtextil 2027 i Frankfurt samles den internationale branche for at vise, hvor tekstildesign er på vej hen.

Dato

12.01.2027

Tid

09:00

Sted

Frankfurt am Main

Dimex aps
Messe
Christmasworld – Full of magic

As the leading international trade fair for seasonal decorations and festive decorations, Christmasworld opens up effective design possibilities to surprise customers. For new synergies that offer added value.

Dato

29.01.2027

Sted

Frankfurt, Germany

Dimex aps
Messe
Ambiente – Lifestyle Compositions

It’s never the same, there’s always something new. The leading international consumer goods trade fair is a fantastic experience! Gain an overview of the global marketplace at Ambiente by observing the dynamic interplay of products and design, highlights and events.

Dato

29.01.2027

Sted

Frankfurt, Germany

Dimex aps
Creativeworld – HANDS ON WHAT’S HOT

Creativeworld is the ideal B2B meeting place and a source of inspiration for the professional creative community year after year. The next edition of the international trade fair for the hobby, craft and artists’ supplies sector will take place from 29.1. – 1.2.2027 in Frankfurt am Main.

Dato

29.01.2027

Sted

Frankfurt, Germany

Copyright 2023