Et fornyet designunivers med fokus på unge talenter og fremtidens trends

Når Maison&Objet i september igen slår dørene op i Paris, er det ikke bare endnu en messe – det er starten på et nyt kapitel. Den ikoniske design- og interiørmesse har gennemgået en markant transformation, og det nye format, der nu for alvor folder sig ud, er målrettet, komprimeret og mere fokuseret end nogensinde før. Designbase har 100 gratis billetter til Maison&Objet til uddeling blandt vores læsere. Følg linket nederst i artiklen for at nyde godt af det.

Masiero fra Today området i januar. Foto: Maison&Objet/Masiero

Maison&Objet i september er blevet et forum for nye idéer, eksperimenterende design og upcoming talenter.

”Vi har vendt det hele på hovedet,” fortæller Line Wiinholt og Vladimir Damianov fra Promosalon, der repræsenterer Maison&Objet i Skandinavien. ”Hvor januar er det brede show, hvor trenden præsenteres, og hvor Paris bekræfter sin status som verdens designhovedstad – er september blevet et mere fokuseret event. Her handler det om objects in the making” og om at møde fremtidens designere i skabelsesprocessen.”

Maison&Objet har i tre årtier været et uundgåeligt mødested for design-, interiør- og livsstilsbranchen. To gange årligt, i januar og september, tiltrækker messen over 140.000 professionelle besøgende, hvoraf cirka halvdelen kommer fra udlandet. De kommer for at opleve trends, købe ind til butikker og projekter, lade sig inspirere og netværke på tværs af brancher.

Men hvor messen tidligere var én stor, samlet begivenhed, er den i dag blevet delt op i to mere specialiserede udgaver, hver med sit klare fokus. Januar-messen har fokus på det færdige design og store løsninger til hjemmet, hospitality og retail – det er her arkitekterne, indretningsdesignerne og de store detailkæder kommer for at købe ind i stor skala.

”Septemberudgaven har nu udviklet sig til at være noget helt andet,” forklarer de. ”Det er her, vi virkelig giver plads til de unge, de modige og dem, der leger med designets grænser. Fokus er på fornyelse, på upcoming brands og start-ups, på ungt talent og eksperimenterende koncepter. Vi vil gerne skabe et sted, hvor man som indkøber og designer kan gå på opdagelse i morgendagens design i dag.”

En komprimeret og mere overskuelig messe

En del af transformationen består i, at septemberudgaven nu er mere kompakt – både fysisk og indholdsmæssigt. Hvor messen tidligere bredte sig over syv haller, er den i dag samlet på fire. Opdelingen er blevet simplere, og det gør oplevelsen mere strømlinet, og det gør det lettere for indkøbere og andre besøgende at navigere i det store udbud. Samtidig har Maison&Objet intensiveret sin kommunikation direkte mod de professionelle besøgende, den pågældende messe henvender sig til, for at sikre, at messen matcher deres behov.

Foto: Maison&Objet

”Vi har gjort det mere målrettet. Det er blevet lettere at komme i kontakt med de rigtige udstillere og finde det, man søger. Det er en mere fokuseret oplevelse nu,” lyder det fra Line og Vladimir.

Messen er opdelt i seks sektorer:

  • Cook & Share: Et rum dedikeret til kulinarisk kunst og køkkeninnovation
  • Decor & Design: Dekoration i alle dens former – den slags, der bevæger, stiller spørgsmålstegn ved og forvandler ideer til objekter
  • Craft - Art Trades: En hyldest til håndværk og materialer
  • Fragrance & Wellness: En verden dedikeret til velvære og duftoplevelser
  • Fashion & Accessories: Et rum, hvor mode og design mødes
  • Gift & Play: Et hub for kreativitet til gave- og legetøjsindustrien

Design District: Et epicenter for morgendagens trends

Et af de mest markante nye tiltag er Design District – et dedikeret område, der fungerer som et levende laboratorium for eksperimenterende design. Her samles 60 nouvelle garde-brands – morgendagens stjerner – og præsenterer deres nyeste idéer, koncepter og produkter. Design District er placeret strategisk tæt på VIP-loungen og fungerer som et naturligt knudepunkt, hvor trends fødes og netværk bygges.

Det er den kreative gruppe Hall Haus, som står bag udviklingen af det nye Design District. Hall Haus er også kendt for at drive Design District under Paris Design Week og arbejder for at styrke fremtidens designscene ved at skabe netværk og synlighed for unge talenter.

Et af de mest markante nye tiltag er Design District – et dedikeret område, der fungerer som et levende laboratorium for eksperimenterende design. Det er den kreative gruppe Hall Haus, som står bag udviklingen af det nye Design District. Foto: Maison&Objet/Marion Gomez

Med Hall Haus’ kuratering bliver Design District et strategisk placeret område, hvor designere, start-ups og indkøbere mødes i et uformelt men professionelt rum, der skal inspirere og accelerere forretninger.

Samtidig sikres samarbejdet med Paris Design Week Factory, at Design District også bliver en kommerciel platform for de unge brands, der har deltaget i Paris Design Week. Her bliver kreativ energi, nysgerrighed og innovation hyldet, og besøgende får mulighed for at møde de nye designere helt tæt på.

Factory-områder: En hyldest til de nye

Maison&Objet har til septemberudgaven dedikerede Factory-områder, som er spredt ud over flere sektorer og giver plads til unge brands og nye talenter. Det er blandt andet:

  • Factory by Ulule: Crowdfunding-platformens særlige kuratering af lovende, nye designere.
  • Factory by La Ville de Paris: Fokus på talenter, der er baseret i Paris.
  • Factory by Emergence: Unge kreative med fokus på bæredygtighed og innovation.
  • Factory by Paris Design Week: Udvalgte designere, som tidligere har imponeret under Paris Design Week.

Her finder man også Future On Stage, hvor tre unge virksomheder med under tre års erfaring, udvalgt af en ekspertjury, får mulighed for at præsentere deres banebrydende produkter for et internationalt publikum.

Rising Talent Awards: Tysk design i fokus

Maison&Objet er kendt for at løfte unge designere frem i lyset, og til september går Rising Talent Awards til syv tyske designtalenter, udvalgt af en prestigefyldt jury med blandt andre Sebastian Herkner og Eva Marguerre.

De udvalgte er:

  • Friedrich Gerlach
  • Gerlach & Heili
  • Haus Otto
  • Marie Luise Stein
  • Moritz Walter Studio

Tyskland er kendt for sin præcision og funktionalitet, og dette års Rising Talent Awards sætter fokus på netop den arv – men med et moderne, legende og bæredygtigt udtryk.

Amélie Pichard: Åbent hus – et sted uden vægge

En af messens mest imødesete udstillinger er "Welcome Home" kurateret af den franske designer Amélie Pichard, der er kunstnerisk leder på Maison&Objet til september. Hun slår dørene op til et ”Open House”, et åbent og grænseløst rum, hvor design ikke er statisk eller sat på piedestal, men levende, uklassificerbart og udisciplineret.

Broot by Assimagra i Signature sektionen på messen i januar. Foto: Maison&Objet/Broot by Assimagra

”Vi har fået nok af vægge,” lyder det fra Amélie. Hendes udstilling inviterer til fri leg, tilfældige møder og krydsfelter mellem discipliner – fra genbrug og håndlavet design til hybrider og objekter, der bevæger sig og taler til beskueren.

Det er en legeplads for nye idéer og et forsøg på at ruske op i, hvordan vi forstår og oplever design. Her bliver objekter karakterer, ikke udstillingsgenstande, og de danner rammen for et nyt, mere åbent design-sprog.

Amélie Pichard er en modig og visionær designer, der har skabt sig et navn med en karakteristisk stil, der blander håndværk, en legende nyfortolkning af konventioner og en forpligtelse til mere ansvarlig mode, lyder det fra Maision&Objet, der videre slår fast, at Amélie Pichard har en fordomsfri og andeklektisk vision på design, der bryder med konventioner med en tilgang, hvor objekter bliver manifester for kreativitet og uafhængighed. 

Temaet fornyelse er kernen i denne udgave af Maison&Objet. Hvad betyder det for dig? 

Jeg er meget følsom over for verden omkring mig, og de seneste femten år har været præget af store omvæltninger. I stedet for at klamre mig til fortidens markører har jeg valgt at udforske nye modeller, følge mine instinkter og skabe mine egne regler. Denne dynamik har presset mig til at bryde grænser i min verden ved at lancere Bureau Synthétique, mit kreative studie, for at nå derhen, hvor jeg mindst selv ventede det”, lyder det fra Amélie Pichard.

Amélie Pichard. Foto: Maison&Objet

Du legemliggør den dristige nye generation. Hvilket budskab vil du gerne formidle til unge designere? "Som man siger: ”Vær dig selv, alle andre er allerede taget." I dag er det svært ikke at sammenligne os selv med andre, især gennem sociale medier, men vi skal lære at stole på os selv og dyrke vores unikhed. Septemberudgaven sætter fokus på ideen om at bryde grænser.” 

Hvordan resonerer denne opfattelse med din kreative tilgang? 

Jeg har altid ønsket at give folk frihed til at vælge. At nedbryde barrierer handler også om at bryde med forudfattede meninger og skabe broer. Jeg elsker at kombinere tradition og innovation, håndværk og nye teknologier, som jeg har gjort med Maison&Objet ved at integrere kunstig intelligens i skabelsesprocessen af messens plakat.”

Var der en bestemt genstand, der inspirerede dig til at designe messens plakat? 

”I oktober sidste år, da jeg besøgte en udstilling, blev jeg virkelig forelsket i et keramisk værk. Jeg kontaktede designeren på Instagram, og da Maison&Objet bad mig at designe plakaten, valgte jeg at bruge objektet som udgangspunkt. Den var dog allerede blevet solgt... men i stedet for at give op, vendte vi os mod kunstig intelligens for at skabe en ny version. Målet var at vise, at tradition og innovation ikke er uforenelige, men komplementære. Hvad angår "Dette er (endnu) ikke en tekande", vil Blumen, keramikeren, der skabte værket, genfortolke AI-værket og lave tekanden til messen i september, hvor den vil blive bortauktioneret.”

Maison&Objet: En global platform

  • Maison&Objet er meget mere end de to messer i Paris. Det er blevet et globalt netværk og en international begivenhed, der ud over de fysiske messer inkluderer:
  • Paris Design Week i september: En B2B- og B2C-festival med over 500 brands og designere og mere end 100.000 deltagere.
  • Foredragsprogrammer: Med eksperter fra blandt andet hotel- og restaurationsbranchen, retail og fremtidens trends.
  • Online showroom: MOM, der giver indkøbere mulighed for at holde kontakten og handle digitalt hele året, og med specielt fokus en måned før og efter messen.
  • Maison&Objet Hong Kong: En museal designoplevelse i december.
  • Pathway-programmet: Der guider besøgende til de smukkeste parisiske design- og interiørbutikker under januarudgaven.

Lyk Carpet fra Signature sektionen i januar. Foto: Maison&Objet

Maison&Objet tiltrækker årligt omkring 140.000 B2B-besøgende og mere end 5.000 udstillere, hvoraf 60 procent er internationale. Messen favner et professionelt publikum fra 149 lande og samler både indkøbere, arkitekter, designere, hotelfolk, restauratører, udviklere og detailhandlere.

Med sin omfattende transformation og sit klare fokus på morgendagens designere har Maison&Obje cementeret sin rolle som en af verdens vigtigste messer for interiør og design, og hvor januar fremadrettet præsenterer det færdige hjem, er september blevet det levende værksted, hvor nye idéer formes. Sammen udgør de to shows en unik og komplet platform for alle, der vil være med til at forme fremtidens design.

Kom gratis til Maison&Objet

Designbase har 100 gratis billetter til Maison&Objet i Paris til uddeling blandt vores læsere.

Billetterne uddeles efter først-til-mølle princippet.

Interesserede kan benytte linket: https://badge.maison-objet.com/en/visitor/visitor-area/log-in.htm

og logge ind med koden: MODESIGNBASE25 for at hente billetterne.

Stockholm Furniture Fair

Sponseret

Stockholm Furniture Fair 2025 fremhæver fremtidens konstruktion og hænderne bag håndværket

Formland

Sponseret

Speak Up!

Relateret indhold

29.07.2025Designbase.dk

Jeg vil skabe bæredygtige tasker, der holder til hverdagen

28.07.2025Designbase.dk

TrendSet Trend Preview for efterår/vinter 2025/26: onward to new horizons

25.07.2025Designbase.dk

Nordstil Trend Islands 2025

24.07.2025Designbase.dk

idd cologne 2025 fokuserer på bylivet

23.07.2025Designbase.dk

Ledelsesværktøjet, ingen taler om

22.07.2025Designbase.dk

Fremgang i B Corp arbejdet hos TAKT

22.07.2025Designbase.dk

Et fornyet designunivers med fokus på unge talenter og fremtidens trends

18.07.2025Designbase.dk

"Explore tomorrow" med lys og arkitektur

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023