Godt design forholder man sig til

”Vi vil skabe en fuld Palsby-oplevelse. Så i butikken på Nørrebro kan man opleve tidligere designs, den nuværende kollektion og helt nye designs, der endnu ikke er på markedet. Udgangspunktet for Ole var at skabe demokratisk design, og det er i den ånd, vi skaber produkter i dag”, lyder det.

”At have butikken er et rigtig godt showroom. Vi kan præsentere tingene i deres rette sammenhæng, og vi får den umiddelbare respons fra de kunder, der kommer forbi”. Det siger Mikkel Palsby, der i slutningen af 2014 startede Ole Palsby Design op med sin søster Caroline på baggrund af deres far Ole Palsbys designs.

I butikken vises både gamle ting, nye designs og ting, der ikke er kommet ud i butikkerne endnu. På den måde kan de besøgende få en fuld Palsby-oplevelse, og falder de for nogle af de ting, der ikke er sendt på markedet endnu, kan kunderne skrives op til dem.

”Det er meningen, de besøgende skal få en fornemmelse af, at vi er en lille, hands-on virksomhed”, forklarer Mikkel Palsby.

Butikken benyttes til showroom og dagligt kontor, og Mikkel Palsby fortæller, at det er overraskende så mange, der kender Palsby-produkterne og Ole Palsby, og som kommer ind og fortæller deres historie.

Netop nu lanceres en ny termokande, som Ole Palsby designede, inden han døde. I Danmark sælges den igennem COOP, som man har skabt et fuldt køkkenkoncept for, men i udlandet sælges den til andre forhandlere.

”Vi viste den på Ambiente, og i løbet af 14 dage havde vi distributionsaftaler i otte lande – i udlandet kender de ikke Ole, så salget er udelukkende sket, fordi de synes godt om kanden”, fortæller Mikkel Palsby, og han slår fast, at det er noget nemmere at slå igennem på markedet med en termokande end med et bestik, som man lagde ud med, og således er bestikket da også primært solgt i Danmark, mens termokanden er solgt på udenlandske markeder – ikke mindst i Australien, hvor man har fået godt fat, også med bestikket.

”Det har taget noget tid at komme i gang, men nu har flere restauranter kastet sig over det, modebladene viser det, og det begynder vi at kunne mærke i butikken, ligesom vi er i fuld gang med at få en række danske forhandlere på”, fortæller Mikkel Palsby, der er super glad for, at det er begyndt at lykkes.

”Jeg har jo altid haft et forhold til det bestik, så det er skønt at se, at det nu kommer ud på markedet”, siger han.

10 flyttekasser i kælderen
Ole Palsby Design er, som navnet antyder, bygget op omkring Ole Palsbys design, og spørger man Mikkel, om der er risiko for, at man løber tør, smiler han og fortæller, at der stod 10 flyttekasser med tegninger og skitser i hans fars hus.

”Ole var ekstremt produktiv, faktisk var vi målløse over de store mængder tegninger, der lå, på produkter”, fortæller Mikkel med et smil.

”Samtidig designede Ole for WMF, og de rettigheder er kommet tilbage til os nu, så vi løber bestemt ikke tør for muligheder for at udvikle kollektionen”.

”Udgangspunktet for Ole var at skabe demokratisk design, og det er i den ånd, vi skaber produkter i dag. Mange af de tegninger, vi har fundet, bl.a. tegningen til termokanden, som vi fandt i bunden af en bunke andre skitser, var ikke færdige, men vi har i sagens natur en god forståelse for hans tanker og ideer, og vi forstår hans skitser, så vi kan færdigudvikle produkterne. Men står det på produkterne, at designet er Ole Palsbys, så er det det 100 pct.”

Bestikket ICHI fås i dag i mat stål og titanium, og det produceres i Japan på en fabrik, som Ole Palsby arbejdede en del sammen med.

”Så da vi mødte op til møde, stod de praktisk talt klar med værktøjerne”.    

Godt design forholder man sig til
Egentlig var det ikke planen at åbne en butik så hurtigt, men da Mikkel og Caroline ledte efter kontorlokaler, faldt de over det skønne lokale i smørhullet af Nørrebro og besluttede sig for, at de lige så godt kunne slå to fluer med ét smæk. ”Og det er vi meget glade for, at vi gjorde”, lyder det.

Butikken åbnede i maj 2015, og siden har rigtig mange mennesker været forbi; for at købe, men også bare for at snakke, fortælle historier om Ole, som de har kendt, og så har Mikkel, der sidder i showroom’et på daglig basis, fået masser af input til produkterne.

”Godt design forholder man sig til og tager stilling til, og vi fornemmer nu, at Ole Palsbys design har sin berettigelse på markedet, og at vores investeringer begynder at tjene sig hjem”, lyder det fra Mikkel, der efter to års arbejde uden løn nu også er begyndt at få lidt ind på kontoen.

Og således fortæller han, at der sker rigtig mange positive ting for Ole Palsby Design lige nu både på det danske og det udenlandske marked. Man er ved at få foden inden for i Benelux, Tyskland, Tailand, Australien og Japan, ”og så håber vi meget, at termokanden baner vejen for bestikket fremadrettet”, slutter Mikkel Palsby.

Hippie de Luxe

Sponseret

Et elegant nyt produkt til efterårsbagningen

aida a/s

Sponseret

En nyhed i stål til farverige Confetti

Relateret indhold

20.10.2026Designbase.dk

Spring Copenhagen indgår designsamarbejde med Kjær Bak

20.10.2026Designbase.dk

Nye anbefalinger skærper krav til grøn markedsføring

19.10.2026Designbase.dk

E-fakturering bliver ny standard for virksomheder

16.10.2026Designbase.dk

Nye regler skærper grøn markedsføring

15.10.2026Designbase.dk

Salling åbner 8.000 m² stormagasin i Rødovre

13.10.2026Designbase.dk

The Inspired Home Show flytter til Atlanta

13.10.2026Designbase.dk

Jens Martin Skibsted modtager international designpris

13.10.2026Designbase.dk

Sebra og Leander fusionerer i Esbjerg

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Jinhan Fair - Home & Gifts
Messe
Jinhan Fair - Home & Gifts

Jinhan Fair for Home & Gifts ( Jinhan Fair for Short ) is the largest and most professional export trade platform on the professional sector of home & gifts, and also the only UFI approved export trading fair of home & gifts in China.

Dato

21.10.2026

Sted

PWTC, Guangzhou, China

Dimex aps
Messe
Nordstil – orders.meetups.lifestyle.

As the central meeting point for the north, Nordstil attracts a large number of buyers to Hamburg every year. This is where regional retailers and many others meet innovative products to enrich their range for the coming season. A wealth of inspiration and a selection of products from all styles that cannot be found anywhere else in northern Germany.

Dato

09.01.2027

Sted

Hamborg Messe

Dimex aps
Messe
Heimtextil 2027: Everything gets woven together!

Where trends, design and global business intertwine: Heimtextil is your platform for home and contract textiles and textile design. Experience innovative solutions for the entire interior design: with the Heimtextil Trends 27/28, visionary design by Patricia Urquiola, textile sustainability and order volumes of all sizes. For even more synergies, business success and new contacts from all over the world!

Dato

12.01.2027

Sted

Frankfurt am Main

Dimex aps
Messe
Heimtextil 2027: Når tekstiler former fremtidens rum

Tekstiler er for længst rykket ud af rollen som dekoration. De skaber stemning, forbedrer akustikken, tilfører varme og struktur og er med til at definere både private og professionelle rum. På Heimtextil 2027 i Frankfurt samles den internationale branche for at vise, hvor tekstildesign er på vej hen.

Dato

12.01.2027

Tid

09:00

Sted

Frankfurt am Main

Maison&Objet
Messe
Maison&Objet

One House. All Interior Designs

Dato

14.01.2027

Sted

Paris

Formex
Messe
Formex

The Nordic region’s most important design and interior design marketplace

Dato

19.01.2027

Sted

Mässvägen 1, 125 80 Stockholm

Copyright 2023