Knap er valgkampen skudt i gang, før dystre tal nu understreger, at erhvervslivets vilkår bør have en central plads på politikernes talekort. Antallet af konkurser i virksomheder med beskæftigede var nemlig i september på sit højeste siden finanskrisen. Antallet er steget med 36 pct. siden samme tid sidste år, og 1250 arbejdspladser er forsvundet.
Det viser en ny analyse fra SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder.
Lasse Lundqvist, økonom i SMVdanmark, er dybt bekymret for virksomhedernes økonomiske fremtid.
”De nyeste konkurstal lover ikke godt for de kommende måneder. Udviklingen peger kun én vej, og det er mod flere konkurser. Virksomhederne er blevet ramt af høje energipriser, samtidigt med at mange står med store lagre, og nu svigter købelysten. Det er en skidt kombination. Og hvis man ovenikøbet slæber rundt på gæld fra coronatiden, så er ens eksistens ekstra truet. Det ser vi tydeligt i tallene,” siger han.
Konkurserne rammer bredt, men det er især byggevirksomheder og detailbutikker, der kan mærke krisen.
”Konkurserne er begyndt at sprede sig som ringe i vandet. Først var det primært i byggebranchen, så var det industri og handel og nu ser vi altså den samme udvikling på tværs af stort set alle brancher,” forklarer Lasse Lundqvist.
Mange udfordringer rammer samtidigt
Analysen viser også, at det er stigende priser, problemer med forsyningskæderne, dvs. det kan være svært at få varer hjem, og krigen i Ukraine, der påvirker virksomhederne.
”Lige nu er der utrolig mange forskellige udfordringer, der presser virksomhederne. Pandemien gjorde, at rigtig mange virksomheder tærede på de opsparede midler. Derudover var flere virksomheder nødsaget til at gøre brug af coronalån. Virksomhedernes forudsætning for at klare sig gennem den nye krise – energikrisen – er derfor langt ringere, end den ville have været, hvis ikke den kom i slipstrømmen på de foregående kriser,” siger Lasse Lundqvist.
Når virksomhederne selv skal vurdere risikoen for, at de ikke klarer krisen og går konkurs, så svarer 5 pct. af byggevirksomhederne og 3 pct. af detailhandelsvirksomhederne, at den er ”stor” eller ”nogen”.
-PF
