Vi vil samarbejde med eksperterne

Hamonoya har fået flere nye brands i porteføljen, og med dem er man ved at være nået hele vejen rundt omkring borddækning og køkken. ”Alle de brands, vi samarbejder med, er eksperter inden for deres område, og det er en del af Hamonoyas DNA”, siger Eva Veileborg Hald, der står bag Hamonoya. Hun slår fast, at det handler om balancen mellem pris, kvalitet og design, men at også det cirkulære aspekt fylder i branchen.

Tekande og kopper fra Bredemeijer. Foto: Bredemeijer

”Nu er vi ved at være der, hvor vi gerne vil være med vores virksomhed og med vores sortiment. Vi har fået bredden på, så vi spænder over endnu flere kategorier, og dermed dækker vi alt til borddækningen og køkkenet. Fra de smukke, skandinaviske duge fra by Mogensen over det oppulente Versace, det rå stentøj, bestik og porcelæn til de bedste køkkenredskaber fra Microplane og nu også tekander fra Bredemeijer, upcyclede glas og stentøj fra Point Virgule, grills fra Barbecook, barudstyr fra Leopold Vienna og forsølvede ting fra Zilverstadt”. Det fortæller Eva Veileborg Hald, der ejer Harmonoya.

Hun er meget glad for, de nye brands, der er kommer til, og hun slår fast, at de matcher meget fint med Hamonoya’s DNA. ”Vi søger at samarbejde med de brands, der er eksperter på hver deres områder, og med de nye brands, har vi tilføjet eksperter inden for tekander, grills, barudstyr, køkkentilbehør med mere”, siger hun og understreger, at Hamonoya med sit nuværende sortiment spænder over forskellige prisklasser fra mellemprisenklassen til high end – men altid med kvaliteten i fokus.

De nye brands

For te-interesserede har tekanderne fra Bredemeijer næsten ikon-status. Det gælder både støbejernskanderne i sort, grøn eller blå, og det gælder tekanderne i rusfrit stål med dobbeltvægge, så teen holder sig varm.

”De er te-afficionados og beskæftiger sig ikke med andet end tekander og tilbehør til te-serveringen og -brygningen, og det kan jeg godt lide. Det samme gælder i øvrigt for Leopold Vienna,der har specialiseret sig i barudstyr”, forklarer Eva.

Fra Point Virgule ses bl.a. skærebræt i FSC-certificeret bambus- og akacietræ, og Eva fortæller, at prisen er rigtig, og at Point Virgule arbejder både cirkulært og ansvarligt.

Teak skærebræt fra Point Virgule. Foto: Point Virgule

”Det gælder alle deres produkter. Bl.a. lancerer vi også et fuglehus til redebyg og mad i forskellige størrelser, så det passer til forskellige størrelser fugle og skabt af sammenpressede plantefibre. De har skabt en serie glas med gamle, genbrugte flasker som udgangspunkt, porcelænet er genbrugsporcelæn, der er granuleret og støbt om til nyt, og brødkurvene er designet af gamle kaffesække. I det hele taget har Point Virgule besluttet, at hele deres produktion skal være skabt af bæredygtige materialer og genbrugsmaterialer som skærebræt af genbrugsteak, puder og plaider af genbrugstekstiler med videre, og de gamle varer udfases inden for de kommende par år”, fortæller Eva.

Barsæt fra Leopold Vienna. Foto: Leopold Vienna

Næst på rundturen i Hamonoya-showroom’et er Barbecook, der spænder fra de store luksusgrills – elektriske og til træ - til de små, smarte grills til lejligheds- og bylivet. Bl.a. findes en skøn retromodel i rød og grøn, som kan pakkes ned i en pose efter endt brug.

”Egentlig troede vi, at det var den sorte udgave, der ville sælge, men kunderne har virkelig taget de farverige udgaver til sig”, siger Eva med et smil.

Jeg er fortrøstningsfuld

Med de nye brands og med den brandportefølje, der nu er opbygget i Hamonoya, er Eva Veileborg Hald fortrøstningsfuld i forhold til fremtiden.

”Vi ser, at markedet så småt er begyndt at vende, og med den nye brandsammensætning, tror vi på fremtiden. De nye brands, vi har valgt at samarbejde med, er alle brands, der allerede har et marked, så vi skal ikke i gang med at bygge dem op fra grunden. Og alt andet lige, er det sjovere at bygge videre på brands, end det er at starte helt fra begyndelsen”.

Eva slår fast, at den strategi, Harmonoya har lagt, følges. Men dermed ikke sagt, at man ikke holder øjnene åbne overfor nye, spændende brands. ”Har vi brands, der ikke performer to-tre år i træk, må vi jo også se på at skrift dem ud”.

”Vi har en passion for branchen, og så kan man ikke lade være med at være nysgerrige på, hvad markedet har at tilbyde. Men det er vigtigt for os, at de mærker, vi samarbejder med, er eksperter inden for deres område, og at der generelt er en fin sammenhæng mellem pris og kvalitet”.

Glas af upcyclede vinflasker. Foto: Point Virgule

Eva betegner produkterne som en tre-benet skammel, hvor pris, kvalitet og design skal gå op i en højere enhed. ”Rammer vi den treenighed, rammer vi også en volumen”, siger hun og tilføjer, at der er kommet et fjerde ben på taburetten, nemlig bæredygtighed.

”Lige nu er markedet delt. Nogle forbrugere er ligeglade med bæredygtigheden, for andre betyder det meget. Derfor skal vi have de cirkulære og ansvarlige produkter i sortimentet, men vi skal også anerkende, at ikke alle vil betale den ekstra pris, det koster”.

Hos os gør vi, hvad vi kan i forhold til at skære ned på emballage, benytte genbrugsemballage og i det hele taget gøre tingene så ansvarligt som muligt. Men der er ingen tvivl om, at det er firmagavemarkedet; dem, der har samarbejderne med de store virksomheder, som skal leve op til krav om cirkularitet og ansvarlighed, der driver den udvikling – ikke detailhandlen”, siger Eva Veileborg Hald, og hun slutter af med at slå fast, at interiørbranchen stadig primært er en nyhedsdrevet branche, og at nyhederne fortsat er det, der definerer et brand i markedet.

Fra Leopold Vienna. Foto: Leopold Vienna

Fra Zilverstadt. Foto: Zilverstadt

Fra Zilverstadt. Foto: Zilverstadt

Fra Bredemeijer. Foto: Bredemeijer

Fra Bredemeijer. Foto: Bredemeijer

Relateret indhold

19.04.2024Designbase.dk

Virksomheder står alene med udfordrede lærlinge

19.04.2024Designbase.dk

Gratis klimarapportering er nu standard for store events i Bella Center

16.04.2024Lübech Living ApS

Sponseret

Den populære og unikke Ania vase

15.04.2024F&H Group A/S

Sponseret

Smukke lanterner med karakter fra Villa Collection Denmark

15.04.2024Designbase.dk

Keramisk popkultur

11.04.2024F&H Group A/S

Sponseret

Indret med naturlig charme og godt håndværk

10.04.2024F&H Group A/S

Sponseret

Alt til forårsfrokosten fra Södahl

10.04.2024Designbase.dk

Fire makrotrends for de kommende år

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023