Ændrede afgifter gør det dyrere at generationsskifte

En forhøjelse af bo- og gaveafgiften til 15 pct. (fra 6 pct.) var en realitet pr. 1. januar 2020. Dermed trækkes der kapital ud af de danske familieejede virksomheder, som ellers skaber vækst og arbejdspladser i Danmark. “I en tid med forventet snarlig udvikling mod en lavkonjunktur er det uheldigt at hæmme væksten i erhvervslivet, der årligt bidrager med flere hundrede milliarder til dansk velfærd”. Sådan siger Tax Partner i PwC, Karina Hejlesen Jensen.

Det var ellers besluttet med finanslovsaftalen i 2016, at afgiften gradvist skulle sænkes til 5 pct. i 2020. Det har den nye regering nu rullet tilbage, og dermed bliver det ekstra dyrt for de mange tusindvis af familieejede virksomheder, der står over for et ejerskifte.

”Da man nedsatte afgiften, var det en klar fordel for de danske erhvervsvirksomheder, fordi det tilskyndede virksomhederne til at gennemføre den pukkel af generationsskifter, der ifølge undersøgelser af markedet var. Nu har man hævet afgiften til 15 pct. Det har bl.a. gjort, at vi det seneste halve år har oplevet en stor interesse for at få gennemført generationsskifter”, fortæller Karina Hejlesen Jensen.

Man kan stadig generationsskifte
Karina Hejlesen understreger dog, at den forhøjede afgift ikke betyder, at man ikke kan gennemføre et generationsskifte af sin virksomhed. ”Før afgiftsnedsættelsen i 2017 blev der jo også gennemført generationsskifter”.

De fleste danske erhvervsvirksomheder overdrages til familiemedlemmer med succession. Det betyder, at den skat, som en almindelig handel af virksomheden vil koste, lægges over på næste generation, der så betaler skatten, når modtageren sælger virksomheden engang i fremtiden. Denne mulighed letter klart den byrde, der ellers ville være forbundet med et generationsskifte, såfremt skatten ikke kunne udskydes.

Med den nye, højere bo- og gaveafgift på 15 pct., mener Karina Hejlesen Jensen, at vi vil komme til at se flere generationsskifter med anfordringslån. ”Det særlige ved et anfordringslån er, at det kun skal betales tilbage på anfordring, og det har således ikke nogen afdragsprofil. Endvidere kan et anfordringslån imellem nærtstående være rentefrit”, forklarer Karina Hejlesen Jensen. Det betyder, at køber kan betale lånet i takt med at virksomheden tjener penge.

”Ulempen her kan være, at den dag far og mor er borte, og lånet ikke er indfriet, skal der skiftes, og så der skal betales arveafgift af på den tilbageværende hovedstol på anfordringslånet”, forklarer Karina Hejlesen Jensen. Her betyder det selvfølgelig noget, om man i denne situation skal betale 15 pct. eller som tidligere 6. pct. Når afgiften skal finansieres, ser vi ofte, at der ikke er andre midler i boet end virksomheden, og så er der kun virksomheden til at betale, siger hun.

Udover at overdrage en virksomhed med succession finder der også modeller. Bl.a. ser vi ofte, at AB-modellen benyttes, hvis virksomheden ikke kan overdrages med succession. AB-modellen er karakteriseret ved, at den ældre generation forbeholder sig retten til et fremtidigt udbytte. Modellen har til formål at gøre det det lettere for børnene at finansiere generationsskiftet. ”Men det er dog en model, der er i skattestyrelsens søgelys, og som derfor er under pres, fordi værdiansættelsen af en virksomhed og dermed værdien af den ældre generations udbytteret ofte er en meget kompleks beregning”, siger Karina Hejlesen Jensen.

Planlæg i god tid
Uanset hvilken model, der anvendes, mener Karina dog, at planlægning af generationsskiftet er alfa og omega.

”Man bør som minimum planlægge generationsskiftet tre år forud for sin tid, da der ofte skal gennemføres skattemæssige omstruktureringer, som fordrer, at forskellige frister mv. iagttages”.

Men hun slår også fast, at selvom de skattemæssige omstændigheder er vigtige, så handler det i særlig grad om at modne den unge generation til at overtage virksomheden. ”Det handler om evner, kompetencer og lyst i langt højere grad end om penge”, siger Karina Hejlesen Jensen.

”Allerførst gælder det de bløde værdier. Hvem er den rette til at overtage virksomheden, hvornår og hvordan skal det ske, hænger økonomien sammen for køber og sælger og i kombination med det, ser vi på, hvilke skatter og afgifter et generationsskifte udløser”.

Når vi ser på økonomien, er formueplanlægning et vigtigt aspekt, der også skal tages højde for. Den ældre generation skal have penge nok til at leve resten af livet. ”Har far og mor brug for et bestemt beløb hvert år, så skal generationsskiftet tage højde for det. Alt det er det vigtigt at tænke igennem inden generationsskiftet, så familierelationerne ikke ender med at slå revner”, siger Karina, der i sit job som Tax Partner i PwC har hjulpet mange familier med at sikre lykkelige generationsskifter igennem årene.

”Alle familier har deres egen dynamik, der skal tages højde for. Nogen slipper gerne tidligt i processen, andre sidder på pengene til det sidste. Det, vi anbefaler, er, at man i en periode driver virksomheden sammen i et makkerskab, hvor man hjælper hinanden på rejsen hen imod et godt afsluttet generationsskifte”.

Et glidende generationsskifte er som hovedregel altid at foretrække, mener hun. Virksomheden overdrages ad flere omgange, den unge generation har tid til at sætte sig ind i virksomheden, og den ældre generation behøver ikke overdrage det hele på én gang. Typisk har den ældre generation stemmemajoritet, men tager den unge med på sidelinjen, indtil begge er klar til, at det hele overdrages.

Karina mener, det er vigtigt at have en professionel sparringspartner, når man taler om generationsskifter. Ikke mindst fordi det kræver rigtig meget samtale omkring fremtiden, og det er vigtigt, at dialogen omkring de forventninger, forældre og børn har til hinanden, hjælpes på vej.
”Vi kan sætte de rigtige tanker i gang, og vi har erfaring med dynamikkerne i familierne. At kunne facilitere den dialog er lige så vigtigt som at have styr på det ledelsesmæssige, økonomiske og skattetekniske”, slutter hun.