Bredt flertal vil trykke på pauseknap for EU-krav til bærerdygtighedsrapportering

I dag førstebehandler Folketinget lovforslaget, som skal gennemføre og implementere EU’s såkaldte stop-the-clock-direktiv, der udskyder virksomheders pligt til at rapportere om bæredygtighed (CSRD).

Foto: 123RF.com

Det står efterhånden klart for de fleste, at EU’s krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering ikke virker efter hensigten. De skulle skabe grønnere virksomheder og tiltrække mere grøn kapital til flere grønne investeringer. I stedet er det endt med bunkevis af papirarbejde og rapporteringskrav, der har spændt ben for den grønne omstilling.

Derfor førstebehandles i dag lovforslag, som skal implementere EU’s Stop-the-clock-direktiv, der sætter det videre arbejde med reglerne for bæredygtighedsrapportering på pause. I mellemtiden forhandler regeringen i EU om at forenkle rapporteringskravene.

Erhvervsminister Morten Bødskov siger: ”Vi tager et afgørende skridt i den rigtige retning – væk fra unødvendigt bøvl. Det er vigtigt for vores virksomheder og vores samfund. For erhvervslivet vil gerne den grønne omstilling. Men virksomhederne drukner i unødvendigt papirnusseri. Pauseknappen giver klarhed for virksomhederne og tid til, at vi i EU kan lave en gennemgribende forenkling af reglerne, så de rent faktisk fremmer grøn omstilling, og styrker Europas konkurrenceevne.”

Implementeringen betyder, at rapporteringskravene rykkes til 2028 og 2029 for de cirka 2.000 virksomheder i Danmark, der endnu ikke har nået at rapportere.

Udover pauseknappen indeholder lovforslaget også en overgangsregel for de ca. 80 virksomheder, som allerede har rapporteret om bæredygtighed i deres årsrapport. De får mulighed for at droppe deres bæredygtighedsrevisor uden de sædvanlige krav om særskilt generalforsamlingsbeslutning og dokumentation.

Et bredt flertal bestående af Regeringen og Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre blev allerede i april enige om at stemme for udsættelsen, når den skulle behandles i Folketinget.

Dimex aps

Sponseret

Nordstil Summer 2026: Fokuseret og fuld af nye produkter til efterår og vinter

Formland

Sponseret

Udstillere klar med spændende nyheder på Formland Spring

Relateret indhold

09.07.2026Designbase.dk

idd cologne indgår partnerskab med Design Season Cologne

03.07.2026Designbase.dk

Erhvervstilliden falder – men SMV'erne holder modet oppe

02.07.2026Designbase.dk

Creative Denmark lukker – brancherne går hver til sit

01.07.2026Designbase.dk

New Designers samler fremtidens designtalenter

30.06.2026Designbase.dk

Online markedspladser: En genvej til vækst – men også til afhængighed

26.06.2026Designbase.dk

Bureaukrati koster SMV’er 53 mia. kr.

25.06.2026Designbase.dk

Færre unge kan presse rekrutteringen

24.06.2026Designbase.dk

EU-kurs på kemi vækker bekymring

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023