Eksperter i fest, glæde og positiv branding

Når en kunde forlader en butik med en pose i hånden, er det god branding for butikken. Derfor skal posen signalere et image, og det sørger Scanseason for. Man har nemlig fusioneret med nabovirksomheden DP Danmark og forenet kræfterne inden for festartikler og gavepapir til både videresalgsmarkedet og forbrugsvaremarkedet.

Scanseason tæller i dag 31 medarbejdere, der alle er dedikerede til at skabe positiv branding i detailbranchen såvel som fest og stemning hjemme hos danskerne. Og det går godt. På trods af det seneste halvandet år med corona er virksomheden vækstet. CEO og indehaver Thomas Dalsgaard fortæller, at han klart fornemmer, at danskerne i corona-tiden har gjort meget ud af de små fester. Alligevel ser han nu frem til, at der igen må holdes store fester, og han er ikke i tvivl om, at det vil ske med manér og masser af festligt tilbehør.

Historien bag Scanseason hænger uløseligt sammen med historien om DP Danmark, som man i 2018 købte resterne af efter en konkurs. I dag har fusionen skabt en stærk virksomhed med muskler til at håndtere såvel videresalgsmarkedet som forbrugsvaremarkedet.

Men forbindelsen mellem Scanseason og DP Danmark går meget længere tilbage. Faktisk begynder den i 1940, da Thomas Dalsgaards farfar etablerede Dansk Papirforsyning, der senere blev til DP Danmark. I 2000 blev Thomas Dalsgaard en del af virksomheden, der dengang havde fire ben; detailemballage, kontorforsyning, industriemballage og konsument. De to sidstnævnte blev solgt fra i begyndelsen af 2000-tallet, og i 2005 købte Thomas konsumentdelen af sin far, og lagde den sammen med Scanseason, mens detailemballage-delen forblev på Thomas Dalsgaards fars hænder. 

I 2010 blev Lars Galvit ansat i virksomheden. I dag er han medejer sammen med Thomas Dalsgaard, og de to har skabt en virksomhed med fokus på videresalgsvarer til højtider som jul, nytår og halloween samt til hverdagsfester som bryllupper, konfirmationer med mere. En anden del af virksomheden tager sig af indpakning til videresalg i supermarked, byggemarkeder og boghandlere. Tilbage til DP Danmark solgte Thomas’ far virksomheden i 2008. I 2018 gik den desværre konkurs.

”De to virksomheder lå dog stadig i samme bygning i Næstved, og vi kunne se en række synergier imellem dem, så vi købte lageret og kundekartoteket, og vi har brugt de seneste par år på at skabte en ny virksomhed, hvor vi fusionerede DP Danmarks styrker indenfor indpakning, logovarer og evnen til at designe brandingvarer af høj kvalitet med Scanseasons evne til at producere god kvalitet til fornuftige priser”, lyder det fra Thomas, der videre slår fast, at selv om en stor del af virksomhedens kunder har været lukket i perioder i løbet af det seneste halvandet år, er man kommet godt ud på den anden side.

”Den seneste nedlukning brugte vi på at få set tingene igennem - både sortimentet og organisationen. Det er nu på plads, og vi åbnede i marts med at gå benhårdt på markedet”.

”Alle medarbejdere i DP Danmark er kommet med over i Scanseason, og vi har fået delt organisationen op i fire ben: Højtider; jul, påske, halloween. Nytår og nytårsfest, Hverdagsfest; bryllupper, konfirmationer, studenterfester med videre og Indpakning; gave- og gaveindpakning, logovarer med videre.

”DP Danmarks tidligere virkeområde er så at sige blevet en enhed i enheden, hvor Scanseasons videresalgsvarer inden for gavepapir nu er lagt ind under”


Mere muskel bag
Med den nye konstellation, mener Thomas, der er mere fokus på de enkelte områder, og endnu mere muskel bag virksomheden generelt. Der er styr på logistik såvel som på administration og design. 

”Og vi har mulighed for at kombinere ekspertiserne, så vi fremadrettet kan inspirere butikkerne og forbrugerne til at pakke gaver ind på spændende nye måder, og skabe så fede produkter til detailbutikkerne, at de dels kan bruges til at skabe image og dels kan sælges til forbrugerne. Det er en ny tankegang, som vi tror, kan blive fremtiden. Samtidig kan vi fremadrettet også skabe endnu flere lækre designs til supermarkedernes gavepapirsudvalg”.


Tilbage til tidligere tider
Med virksomhedssammenlægningen føres DP Danmark i princippet tilbage til tidligere. 

”Virksomheden hedder noget andet i dag, men tankegangen er den samme – tilpasset den tid, vi lever i. Og det, tror jeg, er positivt for både vores kunder og os selv. Vi har fået en større styrke og en mulighed for at komme på markedet med de rigtige ting hurtigere”.

Thomas fortæller også, at branding er en del af virksomhedens profil.
”Vi hjælper butikkerne med at få en stærk profil i kraft af de produkter, vi leverer til butikkerne. En flot taske i stedet for en plastpose til 4 kroner til at bære varerne hjem i, og en gave, der er pakket smukt ind, booster imaget og skaber den opmærksomhed, der netop skal være med til at gøre, at forbrugerne vælger at handle i de fysiske butikker frem for at købe ind på nettet”.

I det hele taget, mener han, at butikkerne skal vende den nye lovgivning, der pålægger, at forbrugerne skal betale mindst 4 kroner for en pose til noget positivt. 

”Plastposen bliver en pludselig dyr vare. Så i stedet for at tage 4 kroner for en plastpose, så kan butikken designe en lækker pose i et andet materiale og tage 10 til 20 kroner for den. Det bliver med andre ord en videresalgsvare i et lækket design, der kan bruges igen og igen til skolebøger og fitnesstøj og som samtidig giver butikken reklame”.

Thomas Dalsgaard og Lars Galvit, der i fællesskab ejer Scanseason..


Bæredygtighed er essentielt
Der er ingen tvivl om, at bæredygtighedsbølgen også har ramt Scanseason. 
”Der er mere og mere fokus på bæredygtige materialer. Vi bevæger os fra plast til forskellige andre typer mere bæredygtige og miljøvenlige materialer som bomuld, FSC-certificeret papir og nedbrydeligt plast”, siger Thomas, og fortæller videre, at der også på designsiden er fokus på det naturlige.

”Det naturlige udtryk spiller en vigtig rolle; naturmotiver som planter, fugle og blade, og naturlige, douce nuancer. Farverne hentes for en stor dels vedkommende i modebranchen”, forklarer han. Og der skal hele tiden tænkes nyt. Det efterspørger butikkerne.

Når det gælder Scanseasons andet ben, nemlig festartiklerne og indpakningspapiret til forbrugerne tænkes der også løbende nyt. 
”Vi er rigtig stærke, der hvor der er design ind over”, siger Thomas. Det kan være bordbomber og lyskæder til nytårsaften, hvor der skal de rigtige godkendelser og tests til, eller eksempelvis julevarerne, hvor der skal ske en udvikling. ”Standardprodukterne, der altid skal være på hylderne, kan de selv producere. Vi kommer ind i billedet, når der skal designes”.


Nu skal der festes igen
Selv om Scanseason er kommet nogenlunde fint igennem coronakrisen, glæder Thomas sig til, at danskerne igen begynder at holde store fester. ”Og vi skal være med til at pynte op og pakke gaver ind”, siger han.

Selvom virksomheden er blevet toptunet de seneste måneder, vil man ikke hvile på laurbærrene. ”Vi har overtaget DP Danmarks B-2-B hjemmeside. Den ligger nu under Scanseason, og vi er i fuld gang med at udbygge den med Scanseasons andre varegrupper, så detailhandlerne kan lade sig inspirere. Vi har samtidig skåret sortimentet ned, så brugerne ikke ”drukner” i varenumre, men kan overskue det og få god hjælp”.

Når det gælder fremtiden, slutter Thomas af med at slå fast, at Scanseason er vækstorienteret, og at man gerne vil vækste i alle fire ben. ”Vi skal blive endnu bedre til det, vi kan, og der er vækstpotentiale i alle fire ben. I dag fylder eksporten ikke mere end 5-6 procent, men planen er klart, at den skal fylde mere fremadrettet. Dog skal vi skabe en organisk vækst, så det handler om at holde snuden i sporet, optimere de interne linjer, og få endnu mere gang i de områder, hvor vi vækster”.

Formex

Sponseret

Kreativitet og bæredygtighed i fokus på Formex i januar

Formland

Sponseret

Speak Up!

Relateret indhold

06.12.2024Designbase.dk

Smidige skatteregler for generationsskifte bør ikke erstatte familiemødet

06.12.2024Designbase.dk

De største temaer på designbase.dk i hele 2024

05.12.2024Designbase.dk

Rekordvækst i antal miljømærkede produkter med EU Ecolabel

05.12.2024Witt

Sponseret

Fra villa til industri: Segway Navimow X-serien sætter nye standarder for plænepleje

04.12.2024Designbase.dk

Nordiske iværksættere og startups skal være spydspidser

04.12.2024Formex

Sponseret

Kreativitet og bæredygtighed i fokus på Formex i januar

03.12.2024Designbase.dk

Tegn på lille fremgang i julehandlen

02.12.2024Droppery

Sponseret

Solfelt intensiverer samarbejdet med Droppery: "Building growth together"

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle
IHGF
Messe
IHGF Delhi Fair 2024

Det bedste af Indiens håndværk

Dato

16.10.2024

Tid

09:00

Sted

India Expo Center & Mart, Greater Noida, Delhi-NCR

Dimex
Messe
Nordstil - Bestillinger afgives i nord

Som det nordlige knudepunkt tiltrækker Nordstil hvert år adskillige købere om bord - det er her den nordtyske detailhandel og mange flere bestiller innovative produkter til deres sortiment. Masser af impulser og et udvalg af produkter, der ikke er andre steder i sigte i norden!

Dato

11.01.2025

Tid

10:00

Sted

Hamborg

Dimex
Messe
HEIMTEXTIL 2025: Tæpper og måtter boomer

Efter successen sidste år får produktgruppen tæpper endnu mere fokus med dobbelt så mange udstillere fra tæppebranchen på Heimtextil 2025 fra 14. - 17. januar.

Dato

14.01.2025

Tid

08:00

Sted

Frankfurt am Main

Dimex
Messe
Heimtextil - International messe for bolig- og kontrakttekstiler

Den internationalt unikke platform for bolig- og kontrakttekstiler og tekstildesign. Oplev sæsonens trends, tekstil bæredygtighed, verdens største udvalg af boligtekstiler samt produkt- og informationstilbud til boligindretning, gæstfrihed og megatrend søvn. Globalt kombineret og passioneret præsenteret.

Dato

14.01.2025

Tid

10:00

Sted

Frankfurt

Maison&Objet
Maison&Objet

Oplev det bedste inden for design og interiør på Maison&Objet 2025 i Paris, en førende global begivenhed for professionelle i design- og livsstilsindustrien.

Dato

16.01.2025

Sted

Paris Nord Villepinte Exhibition Centre

Formex
Messe
Formex

Formex – the most important meeting place for Nordic interior design

Dato

17.01.2025

Tid

10:00

Sted

Mässvägen 1, 125 80 Stockholm

Copyright 2023