For Ulrik Nordentoft, designeren bag den nye HOTTIE termokande, har målet været at skabe den optimale hverdagskande baseret på en moderne fortolkning af funktionelt retro-design.
Filosofien bag designet har derfor været ”enkle linjer”, hvor der især er blevet lagt vægt på en naturlig, ukompliceret overgang fra kande til hældetud. Indvendig har HOTTIE en glasindsats, der sikrer en meget høj isoleringsevne. Dermed holdes kaffen eller teen varm i timevis, så du kan nyde den i køkkenet, stuen eller haven.
På grund af det smarte skruelåg, kan HOTTIE også let tages med på tur. Skulle uheldet være ude, er kanden designet således, at bunden kan skrues af, hvilket muliggør, at glasindsatsen kan skiftes. På den måde forlænges kandes levetid til gavn for pengepungen og miljøet.
HOTTIE kommer i tre flotte farvekombinationer, som passer til det moderne hjem. For et perfekt kaffestel, kan HOTTIE f.eks. kombineres med de charmerende MIX’N’MATCH kopper eller den rummelige CARRY-ON serveringbakke, der blev lanceret tidligere på året.