Et nyt Lauvring

Et par bogstaver er væk fra navnet, logoet er nyt, og identiteten er skærpet. Leverandørvirksomheden I.C. Lauvring er blevet moderniseret, og der er sat fart på vækst, nye markeder samt en stærkere design DNA med nye ejere og under det nye firmanavn Lauvring.

Lauvring har som familievirksomhed i mere end 30 år været en fast leverandør af produkter til den grønne branche. Virksomheden har gennem årene været ejet af den samme familie. Med tiden er produktsortimentet vokset, og fokus har været på både interiør, brugskunst, borddækning og have. For en del år tilbage vælger virksomheden dog at sadle om og fokusere. Produkter til borddækning tages ud af sortimentet, og der satses udelukkende på den grønne branche ved at være leverandør til blomsterhandlere og havecentre. Med opkøb af virksomheden Papegøjen udvides sortimentet yderligere med flere outdoorprodukter og gartnerartikler samt andre specialprodukter eksempelvis til binderi.

Per Nybo Nielsen har været administrerende direktør i Lauvring siden slutningen af 2018, og står blandt andet bag salget af virksomheden til norske Dalema Gruppen..

”Via opkøbet af Papegøjen, udvides der også med et ekstra segment, da man hermed også kommer ind i byggemarkederne”, lyder det fra administrerende direktør Per Nybo Nielsen, og han forklarer, at det i dag med tanke på Coronakrisen har været virkeligt vigtigt, da byggemarkederne gennem Lockdown-perioden har haft åbent og solgt utrolig godt. ”Det giver en ekstra afsætningskanal og er et virkelig interessant område for Lauvring”.


Firmaet klarer sig rigtig godt gennem 00’erne og endda også gennem finanskrisen, men på den anden side af krisen, hvor branchen oplever et boom, og flere og flere virksomheder vækster, formår Lauvring ikke at komme med på vækstrejsen. Det går ikke dårligt, men ”den her virksomhed har bare kørt lige ud i ti år”, som Per Nybo Nielsen forklarer det.

Forandring på vej
Der skal derfor ske noget. Per Nybo Nielsen ansættes som administrerende direktør for virksomheden i slutningen af 2018, og han får til opgave at indlede et generationsskifte samt finde en investor, der kan hjælpe med at få sat gang i væksten.
”Via mit netværk og efter kaffemøder med en masse interessante profiler, heriblandt snakke med kapitalfonde, finder jeg ret hurtigt ud af, at disse slet ikke er interesserede i en ”turnaround case”, som dette er. Så efter noget tid fik jeg identificeret én virksomhed, der var interesseret i at opkøbe hele firmaet og det var Dalema i Norge”, fortæller Per Nybo Nielsen og fortsætter: ”I løbet af fire måneder havde vi solgt virksomheden til dem, så i stedet for en investor eller et generationsskifte blev det en fuld overtagelse, de købte det hele. Det var rigtig godt. De er en velkonsolideret virksomhed, og så kender de også branchen, da de allerede ejer en række virksomheder inden for møbler og interiør”.


Dalema Gruppen har eksisteret siden 1990 og er i dag et af Skandinaviens største handelshuse. De havde i 2019 en samlet omsætning på 1.6 milliarder NOK. Gruppen er en handelsvirksomhed inden for import, retail, industri og fast ejendom og råder blandt andet over virksomheder som Mr. Plant, Consilimo AS, Martinsen og Holmen – samt én af Norges største leverandører til sportsbranchen – Ultimate Nordic.


”Der ligger en stor opgave i at få konsolideret alle de her selskaber. Flere af dem henvender sig til de samme segmenter og har de samme produkttyper. Så opgaven fremadrettet er at få alt det her til at fungere rigtig godt ved siden af hinanden og rigtig smart ud mod markedet”, forklarer Per Nybo Nielsen.

Vi skal ende med at være et brandhouse. Vi går fra at være en virksomhed, der sælger nogle produkter til at være en virksomhed, der sælger brands.

Per Nybo Nielsen


For Lauvring betyder det nu, at ambitionen er at komme stærkere ud i markedet. På den korte bane er opgaven at gøre Lauvring lønsom. Det har blandt andet sat gang i processen med nyt navn, nyt logo, ja helt ny identitet. Hele udtrykket er blevet moderniseret, som Per Nybo Nielsen selv forklarer det. Men på den længere bane er ambitionen endnu stærkere:


”1. januar i år fusionerede man to selskaber i Norge, nemlig Edelweiss, der er stærke på interiør og Serviteur, som har et stort binderisortiment, og som er leverandør til blomsterbranchen med en masse papirvarer og emballageprodukter. Det hele samles under navnet Consilimo Group. På sigt skal Lauvring også være en del af Consilimo Group, og tanken er at komme meget bredere ud i markedet, komme ud med en styrke til den grønne branche baseret på et stort sortiment fra Consilomo Groups stærke brands”.


I forbindelse med moderniseringen af Lauvring, har der også ligget en stor opgave i at digitalisere virksomheden. Der er implementeret et helt nyt it-system, lavet smartere processer samt etableret en helt ny webshop.

Nye tider kræver nye metoder
Flere af de initiativer, som Lauvring har sat i gang, som øget marketing og fokus på web-shoppen er faktisk blevet intensiveret på grund af den aktuelle situation med coronakrisen, da nedlukningen har gjort at mange virksomheder må tænke alternativt i forhold til at nå deres kunder og holde et salg aktivt.


”Vi sender mange flere nyhedsbreve ud, og vi kan også se, at de bliver læst meget mere, end de gjorde før krisen. Det er som om, der er en større sult på markedet. Folk har indset, at der på grund af corona ikke lige kommer en sælger forbi”, forklarer Per Nybo Nielsen, og han lægger vægt på, at der faktisk har været væsentlige gode erfaringer at tage med fra coronakrisen.


”På grund af COVID-19 situationen, var de første par uger af nedlukningen hos os helt stille, men så kom der ellers gang i vores webshop. Det har været helt fænomenalt, vi har solgt som aldrig før, og det er primært til byggemarkeder og havecentre. Det bliver stadigvæk et svært år for os på grund af krisen, men det har virkelig givet os en pay-off, at vi er gået ind i byggemarkedssektoren”.


Coronakrise eller ej, så har Lauvring haft fuld fokus på øget digitalisering som resultat af moderniseringen. Men krisen har faktisk vist sig at sætte ekstra tryk på dele af dette for virksomheden, og bekræfter endnu mere timingen og det væsentlige ved at være stærk digitalt.

Disse glasvaser er eksempel på et Lauvrings egne produkter, udviklet og designet in-house. .


”Post-corona scenariet bliver, at vi kommer til at have fuld fart på digitaliseringen nu, trenden går mod, at vi kommer til at handle mere og mere digitalt nu – også i de mere konservative brancher. Den nuværende krise har sat turbo på nogle underliggende udviklinger, der er nogle trends, der bliver til megatrends på grund af COVID-19-krisen”, lyder det fra Per Nybo Nielsen, mens en anden konsekvens af krisen også er, at Lauvring får forkortet sin supply chain ved at source flere produkter i Europa, og dermed bliver forsyningsvejene helt naturligt kortere.

Lauvring 2.0
Et andet område, som Lauvring har sat fokus på, er processen med egenudviklede produkter, og det er noget, der kommer endnu mere af i fremtiden. På den måde skabes en stærkere brandforståelse og tilstedeværelsen på hjemme- og eksportmarkedet bliver tydeligere.


”Som en del af vores nye strategi er vi begyndt at kaste os over flere egenudviklede produkter. Vi kan bruge det til at profilere brandet endnu mere, og vi vil gerne have en række produkter, som vi ejer rettighederne til, og som man kun kan købe hos os”, forklarer Per Nybo Nielsen og uddyber:


”Vi skal ende med at være et brandhouse. Vi går fra at være en virksomhed, der sælger nogle produkter til at være en virksomhed, der sælger brands. Det skal være med til at give os en mere markant identitet - også ude på eksportmarkederne”.


For at sætte gang i denne profilering i markedet har Lauvring også netop etableret deres første shop-in-shop hos en kunde, og det er en udvikling, der kommer meget mere af i fremtiden.


”Vi har lavet den første shop-in-shop hos en kunde i Esbjerg. Vi arbejder med at blive en tættere partner med nogle af vores kunder. Jo mere vi tilpasser os vores kunder, jo mere samarbejdspartnere bliver vi, og vi vil gerne gøre livet lettere for vores kunder!”.


Selvom Lauvring, som alle andre ikke kan vise nyheder på messer denne sæson, så er der stadig en lang række nyheder at vise og se inden for alle kategorier. Per Nybo Nielsen fortæller, at nyhedstrykket i forvejen var forenklet en smule og ikke er helt så trendfokuseret længere. Der er i stedet fokus på holdbart design, og så er flere af de nye produkter fundet i Europa.


”Vi har en af branchens største showrooms, her kan kunderne se fuldt sortiment, de kan se nyheder fra to sæsoner – mere end 5.000 varenumre i ét lokale. Og nu, hvor vi ikke kan komme på messer, så må vi få kunderne til at komme til os. Og det har vi muligheden for her”, afslutter Per Nybo Nielsen.

Quilts of Denmark A/S

Sponseret

Dundyner: Det naturlige valg til vinteren

Formland

Sponseret

Formland skruer op for messens faglige program

Relateret indhold

16.09.2026Designbase.dk

Apuls får bøde for vildledende tilbud

15.09.2026Xilium

Sponseret

Den dyreste fejl ved ERP? At vente med et projekt, man allerede ved er nødvendigt

14.09.2026Designbase.dk

30 finalister klar til Danish Design Award 2026

11.09.2026Designbase.dk

Tysk eksport under pres for danske SMV’er

10.09.2026Designbase.dk

Færre konkurser i detailhandlen i august

09.09.2026Designbase.dk

IKEA investerer 88 mio. i lavere priser

08.09.2026Designbase.dk

Forbrugerne prioriterer sundhed, funktionalitet og holdbarhed i hjemmet

08.09.2026Xilium

Sponseret

Hvad sker der, hvis Lone bliver kørt ned af en bus?

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle
IHGF
Messe
62nd IHGF Delhi Fair autumn 2026

The ultimate home & lifestyle showcase

Dato

13.10.2026

Sted

New Delhi, India

Dimex aps
Messe
Heimtextil 2027: Everything gets woven together!

Where trends, design and global business intertwine: Heimtextil is your platform for home and contract textiles and textile design. Experience innovative solutions for the entire interior design: with the Heimtextil Trends 27/28, visionary design by Patricia Urquiola, textile sustainability and order volumes of all sizes. For even more synergies, business success and new contacts from all over the world!

Dato

12.01.2027

Sted

Frankfurt am Main

Dimex aps
Messe
Heimtextil 2027: Når tekstiler former fremtidens rum

Tekstiler er for længst rykket ud af rollen som dekoration. De skaber stemning, forbedrer akustikken, tilfører varme og struktur og er med til at definere både private og professionelle rum. På Heimtextil 2027 i Frankfurt samles den internationale branche for at vise, hvor tekstildesign er på vej hen.

Dato

12.01.2027

Tid

09:00

Sted

Frankfurt am Main

Dimex aps
Creativeworld – HANDS ON WHAT’S HOT

Creativeworld is the ideal B2B meeting place and a source of inspiration for the professional creative community year after year. The next edition of the international trade fair for the hobby, craft and artists’ supplies sector will take place from 29.1. – 1.2.2027 in Frankfurt am Main.

Dato

29.01.2027

Sted

Frankfurt, Germany

Dimex aps
Messe
Christmasworld – Full of magic

As the leading international trade fair for seasonal decorations and festive decorations, Christmasworld opens up effective design possibilities to surprise customers. For new synergies that offer added value.

Dato

29.01.2027

Sted

Frankfurt, Germany

Dimex aps
Messe
Ambiente – Lifestyle Compositions

It’s never the same, there’s always something new. The leading international consumer goods trade fair is a fantastic experience! Gain an overview of the global marketplace at Ambiente by observing the dynamic interplay of products and design, highlights and events.

Dato

29.01.2027

Sted

Frankfurt, Germany

Copyright 2023