For mange kommuner bruger slet ikke juniormesterlære

En ny opgørelse fra SMVdanmark viser, at regeringens forventning om, at 5 procent af en årgang skal i juniormesterlære, langt fra er indfriet. Kun hver femte kommune lever op til forventningen, mens flere kommuner har slet ingen eller meget få elever tilmeldt. SMVdanmark efterlyser, at alle kommuner tager ordningen alvorligt og løfter ansvaret.

Alt for mange unge dumper i dansk og matematik og oplever, at folkeskolen føles for teoritung og virkelighedsfjern. Flere oplever skolevægring. Mange ender uden job og uddannelse. Samtidig vælger for få en erhvervsuddannelse. 

Her kan juniormesterlære være en vigtig del af løsningen. Tidligere forsøg har vist lovende effekter: Eleverne bliver både mere motiverede og klarer sig bedre fagligt, fordi undervisningen pludselig giver mening. De fik mulighed for at koble teori med praksis og mærke, at deres kunnen havde værdi.

Fra dette skoleår har juniormesterlære været en mulighed for alle folkeskolens 8.- og 9.-klasseselever. Men desværre har en stor del af kommunerne endnu ikke taget ordningen til sig. Det viser en ny opgørelse fra SMVdanmark baseret på aktindsigter hos kommuner i hele landet. 

”Juniormesterlære kan blive et vendepunkt for mange unge, men det kræver selvsagt, at kommunerne bruger ordningen. Desværre viser vores opgørelse, at en alt for stor andel af kommuner stadig står helt uden elever i juniormesterlære. Endnu flere meget få elever med. Det er uholdbart, når vi ser, hvor stort et behov, der er for nye veje i folkeskolen,” siger Lasse Kjær, chefkonsulent i SMVdanmark. 

Store kontraster mellem kommuner

I Rebild Kommune er hele 11 procent af eleverne i juniormesterlære. På Ærø (9,8 procent), i Hedensted (7,5 procent), Assens (7,5 procent), Lolland (7,3) og i Frederikssund (7,2 procent) ligger tilmeldingen pænt over regeringens forventning med ordningen, som ligger på 5 procent. Det viser, at juniormesterlære kan lykkes, når den bliver prioriteret politisk og administrativt. 

I den modsatte ende finder man blandt andre Ishøj, Glostrup, Vallensbæk, Furesø, Rudersdal og Hørsholm, hvor nul elever er tilmeldt. Det betyder, at alle unge i disse kommuner lige nu går glip af muligheden for at prøve kræfter med en erhvervsrettet vej. Også Brøndby, Rødovre og Frederiksberg ligger under 1 procent. 

”Det paradoksale er, at nogle af de kommuner, hvor behovet er størst, slet ikke har én eneste elev med. Det gælder for eksempel for Ishøj, hvor hver femte elev dumper dansk eller matematik. Det er simpelthen ikke godt nok,” siger Lasse Kjær. 

Kommunernes ansvar er tydeligt

SMVdanmark understreger, at ansvaret for at få juniormesterlære til at fungere ligger hos kommunerne. Det er kommunerne, der skal sikre, at elever og forældre kender ordningen, og at skolerne arbejder aktivt med den. Det må ikke overlades til den enkelte elev selv at finde ud af, at muligheden eksisterer. 

Flere kommuner peger på, at det kan være vanskeligt for forældrene at skaffe praktikpladser til deres børn. Men netop derfor bør kommunerne gå foran og ansætte erhvervsplaymakere, som kan hjælpe både elever og virksomheder med at finde hinanden, mener SMVdanmark der foreslår, at alle kommuner forpligter sig til et bindende mål: Mindst 5 procent af eleverne skal i juniormesterlære. 

Men juniormesterlære skal være et tilbud for alle elever – ikke kun dem, der er fagligt udfordrede. Det handler om at styrke faglig stolthed og give unge lyst til at prøve kræfter med erhvervsvejen uden at blive sat uden for fællesskabet. Derfor bør eleverne blive i deres stamklasser, så de ikke ”straffes” socialt for at vælge juniormesterlære. Kommunerne bør endvidere styrke koordineringen ved at udpege en engageret erhvervsplaymaker, der kan bygge bro mellem skoler, virksomheder og forældre.