Højere bøder ved overtrædelse af arbejdsmiljøkrav

Bødeniveauet for overtrædelser af arbejdsmiljølovens regler er steget markant. Arbejdsgivere risikerer højere bøder ved manglende efterlevelse af arbejdsmiljølovens regler. Seneste praksis fra Arbejdstilsynet viser, at arbejdsgiveren ikke kan gå straffri i tilfælde af arbejdsulykker.

Foto: 123RF.com

Har en virksomhed mere end ni ansatte, stiller arbejdsmiljøloven krav om, at der skal etableres en arbejdsmiljøorganisation (AMO). Ligeledes gælder det, at alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV), der skal revideres mindst hvert tredje år.

Hvis en virksomhed ikke lever op til de formelle arbejdsmiljøkrav, vil udgangspunktet være, at Arbejdstilsynet udsteder et påbud om at bringe forholdene i orden. Efterkommer virksomheden ikke påbuddet fra Arbejdstilsynet, har myndigheden mulighed for at udstede en bøde på 10.000 kroner.

Seneste praksis

eneste praksis fra Arbejdstilsynet viser nu, at alene manglende efterlevelse af de formelle krav, i sig selv, kan få den konsekvens, at arbejdsgivere ikke kan gå straffri i tilfælde, hvor en ansat har været udsat for en arbejdsulykke. Det kan udløse en straf, hvor bødeniveauet er væsentligt højere end bøden for en formel overtrædelse.

Det følger af arbejdsmiljølovens regler, at en arbejdsgiver kan være straffri, når arbejdsgiveren har levet op til samtlige arbejdsmiljøretlige arbejdsgiverforpligtelser, og det er den ansatte, der har handlet i strid med arbejdsgiverens instruktioner og anvendt en uforsvarlig arbejdsmetode.

Straffriheden er således betinget af, at arbejdsgiveren har levet op til alle kravene i arbejdsmiljøloven – også det formelle krav om at etablere en arbejdsmiljøorganisation (AMO).

Bødeniveauet for overtrædelse af arbejdsmiljølovens regler er steget markant i de seneste år, og det kan derfor koste arbejdsgivere dyrt ikke at leve op til samtlige af arbejdsmiljølovens regler, herunder de formelle krav.

Dansk Erhverv bemærker

Dansk Erhverv anbefaler, at virksomheder er opmærksomme på, at de skal leve op til alle arbejdsmiljøkravene. Det gælder ikke kun de materielle krav, såsom tilrettelæggelse af arbejdet, instruktion og tilsyn, men også de formelle krav om etablering af en arbejdsmiljøorganisation, udarbejdelse og revidering af en arbejdspladsvurdering m.m.

Medlemmer af Dansk Erhverv kan læse mere om, hvornår bødestraf kan komme på tale, samt hvilke regler og procedurer, som er vigtige at kende, i pjecen Gode råd om bødestraf.

For yderligere spørgsmål om bøder og praksis, er medlemmer velkommne til at kontakte Dansk Erhverv – Arbejdsmiljø via Dansk Erhvervs hotline på telefon 3374 6400 ellerpå hotline@danskerhverv.dk.

Dimex aps

Sponseret

Nordstil Summer 2026: Fokuseret og fuld af nye produkter til efterår og vinter

Formland

Sponseret

Udstillere klar med spændende nyheder på Formland Spring

Relateret indhold

24.06.2026Designbase.dk

EU-kurs på kemi vækker bekymring

23.06.2026Designbase.dk

Danskernes plastikforbrug fortsat på højt niveau

22.06.2026Designbase.dk

Forbrugere gennemskuer grøn markedsføring

18.06.2026Designbase.dk

Nye sygedagpengeregler kræver opmærksomhed

17.06.2026Designbase.dk

Sommerferie kan kræve flere timer fra deltidsansatte

16.06.2026Designbase.dk

The Inspired Home Show samler kategorierne i nyt messeformat

15.06.2026Designbase.dk

Regeringens cirkulære strategi får opbakning

15.06.2026Designbase.dk

Markant fald i konkurser styrker erhvervslivet

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023