Moebe: Filosofien om det enkle

Moebe skaber æstetik, enkelt design, der holder, og som er konstrueret så det læet kan samles og skilles ad. Cirklulariteten har været en del af designvirksomheden grundlæggende værdier, siden Anders Thams, Nicholas Olsroyd og Martin de Neergard Christensen for næsten 10 år siden fandt en fælles mission i at skabe design, der kan være med til at gøre verden til et bedre sted for os alle.

Martin de Neergard Christensen, Nicholas Oldroyd og Anders Thams står bag Moebe.. Foto: Moebe

”Måske er det, vi virkelig har brug for, mindre - mindre støj, mindre rod, mindre affald. Plads til at trække vejret og værdsætte de små hverdagsøjeblikke, der giver mening i vores liv”.

Sådan står der på det danske designbrand Moebes hjemmeside, og det må vel siges at være essensen af det brand, der i 2024 kan fejre sit 10 år jubilæum. Æstetik, enkelhed og konstruktioner, der kan let kan samles og skilles ad, så alt kan recirkules.

Moebe har til huse i en gammel industribygning på Amager, og her kommer virksomheden og produkterne til live.

Bag Moebe står Anders Thams, Nicholas Oldroyd og Martin de Neergard Christensen. Alle tre havde de gang i designkarrieren inden Moebe, men de mødtes om et fælles mål om at skabe intelligent konstruerede designs af høj kvalitet, som ikke kun fungerer godt og ser godt ud, men som også opfordrer folk til at nyde livet med færre distraktioner.

Helt fra begyndelsen har det også været målet at skabe design, der kan være med til at gøre verden til et bedre sted for os alle. 95 pct. af produkterne er produceret i Europa, og alt er designet i dele, der gør det både nemmere og billigere at reparere det end at købe nyt. Derfor er designet også en enkelt. Det skal ikke gå af mode, så det skal skiftes ud, fordi farven ikke længere passer”, siger Nick og Anders.

De vil ikke kalde deres møbler og accessories for klassikere, for som Anders siger: Alle vil jo gerne skabe en klassiker, men sandheden er, at det er utroligt få, der rent faktisk formår det. ”Men vi vil gerne skabe design i god kvalitet, som holder i mange år”.

Allerede fra begyndelsen tænkte de tre designere bag Moebe i design, der kunne genanvendes og recirkuleres, og i dag er producenterne også med i modsætning til i begyndelsen. 40 pct. af Moebes produktion foregår faktisk i Danmark, hvor man er vokset side om side med et lille snedkeri, der så ikke er så småt længere.

Men selv om man, når det handler om produktion, kigger inden for landets grænser, så har de tre altid haft blikket rettet internationalt, når det gælder salg.

”Noget af det første vi gjorde, var faktisk at tage til London og Hamborg og ganske enkelt fysisk banke på dørene hos en række butikker, og med det udgangspunkt har vi faktisk altid haft et salg internationalt”.

Nick og Anders fortæller også, at Moebe har haft en organisk vækst igennem årene. ”Da vi startede op, havde vi knap nok de 50.000 kr., der skulle til for at etablere et ApS. Det betød, at vi hurtigt skulle have vores gode ideer ud og flyve, og på den måde udviklede vi os og fik skabt en base for virksomheden”. Men de holdt fast i at producere i Danmark og Europa, frem for i Østen. ”Der er da ingen tvivl om, at det koster. Det skal man være villig til at investere, og derfor har vi heller ikke et stort overskud hver eneste år. Men vi klarer os”, siger de med et smil.

Rammerne var det første ”store” produkt fra Moebe – og igen: Helst enkle med en ramme i træ eller aluminium, glas på begge sider og en ganske simpel konstruktion, der gør, at billederne let kan skiftes ud. Det samme gælder spejlene, der også har et enkelt ophæng. 

aida a/s

Sponseret

Nyheder til bordet fra Confetti

Formland

Sponseret

Udstillere klar med spændende nyheder på Formland Spring

Foto: Moebe

Foto: Moebe

Foto: Moebe

Foto: Moebe

Foto: Moebe

Et bredt portfolio

I dag rummer kollektionen både accessories og en del møbler samt belysning, og målet er få skabt en bred kollektion, hvor fællesnævneren er måden, der arbejdes med konstruktionernes enkelthed på. For missionen fortsætter.

Over årene har Moebe udviklet sig, og ud over designet, er der kommet et ben mere på nemlig forretning og branding. ”Vi har været igennem en læringsproces. I en årrække brugte vi næsten 60 pct. af vores tid på forretningen. Men i dag er brandet kommer så langt, at vi kan fokusere mere på designet. Vi har et værksted i nabohuset, hvor vi kan gå ned og ”lege”, og dermed få skabt nye intelligente designløsninger”, lyder det fra Anders.

Men de holder fast i deres ”philosophy of less”. De skærer ind til kernen og finder grundudtrykket.

”Det inspirerer os at finde frem til, hvor simpelt og enkelt, man kan gøre tingene. Det giver os en grundlæggelse forståelse for, hvordan vi kan gøre designet til vores eget og udkrystallisere, hvem vi er”.

Men tankegangen har i princippet ikke ændret sig i de 10 år. Moebe har eksisteret. Man begyndte med Frame, Candleholder og Pinch, fordi det var økonomisk muligt at producere. I dag er man videre med møbler. Men det er ikke, fordi Anders, Nick og Martin har en ambition om at opbygge en kommerciel kollektion, der skal rumme visse elementer. ”Vi er i højere grad drevet af, hvad vi selv kunne tænke os, og det vil vi gerne kunne blive ved med, selv om det ikke er skoleeksemplet på, hvordan man driver en designvirksomhed”, siger de med et smil.

Men det er vigtigt for dem ikke at miste blikke for, hvad der er sjovt. ”Vi skal passe på ikke at mærket pustet i nakken ”nu skal vi også have…”, for vi vil hellere vokse stille og roligt med et par design om året. Vores ambition er ikke at have et kæmpe katalog, men at designe en langtidsholdbar kollektion med møbler og design, der bliver i kollektionen i en række. Derfor designer vi i vores tid, men vi forsøger ikke at ramme en trend. Gør man det, er man allerede for sent ude”, lyder det fra Nick og Anders.

Foto: Moebe

Struktur på forretningen

I dag er der struktur på forretningen, men der skal ikke struktur på designet. ”Vi har altid en lang liste af ideer. Typisk tager den, der brænder mest for ideen, lead og sørger for at skubbe projektet videre, men vi samarbejder gerne, og vi trækker på hinandens styrker”, forklarer Anders. 

Han kalder Nick for er et springvand af ideer. Men de er enige om, at man aldrig holder op med at tænke på design. ”Man tænker design, når man følger børnene til skole, når man rejser eller uanset, hvad man ellers foretager sig. Det kan være et møbeldesign, eller det kan være en anden måde at hængsle en dør på”.

De tilgår alle tre design forskelligt, og de forskelligheder værner de om. Anders tænker bedst på værkstedet og Nick tænker bedst uden for huset, og der skal være rum til det hele. 

Foto: Moebe

I dag er der 15 ansatte i Moebe. Det giver en frihed til de tre designere. ”Vi har ansat nogle mennesker, der er bedre end os til at drive forretningen. Det giver i højere grad os muligheden for at trække os tilbage til designet”, og når det gælder forretningen, vi de gerne indenfor de kommende år gerne opbygge en bred kollektion, der måske er 2-3 gange så stor, og som rummer produkter fra små accesories til store møbler. ”Men det ville også være fantastisk, hvis vi kunne få lov til at bygge huse”.

Nick og Martin er uddannede arkitekter, og Anders er møbelsnedker, så drømmen ligger absolut inden for det mulige. ”Og egentlig er der ikke så stor forskel på processen om det gælder arkitektur eller design”, siger Nick og slår fast, at det vil passe godt til Moebe: At tænke i nye måder at bygge et hus på.

Cirkulariteten er en integreret del af Moebe – og har altid været det. ”Og om fem år burde det ikke engang være et konkurrenceparameter længere”, mener Anders og Nick. I dag arbejder de udelukkende med europæisk træ, og Moebe er både et FSC®- og et PEFC-certificeret® brand, samtidig med at man samarbejder med EU-Blomsten® i forhold til bæredygtigt indkøb og produktion.

De understreger, at de er et rigtig godt sted med Moebe. ”Men vi vil naturligvis gerne ind på flere markeder, stå endnu stærkere og sætte det designmæssigt aftryk på branchen. Men de er også selektive i forhold til distributionen. ”Vi vil gerne have de rigtige samarbejdspartnere, der harmonerer med og forstår det, vi gerne vil. Vi ser i princippet Moebe som en del af et fællesskab. Vi har nogle fantastiske ambassadører, der har støttet op om os fra begyndelsen. Nu er vi der, hvor vi kan give noget tilbage bl.a. ved at støtte op om salget med markedsføringskroner”.

Moebe arbejder ikke med kampagnetilbud og konkurrencer. ”Vi sørger i stedet for at være med til at bygge markedet op og holde fokus”.

De har ikke et mål om at blive en stor virksomhed med investorer. ”Men vi vil gerne udvikle en sund virksomhed, der står længe”. Præcis som Moebes design.

Denne artikel er del af et tema:

Tema: En cirkulær designbranche

Mange af designbranches virksomheder vil gerne være mere cirkulære, men hvordan får man indført en cirkulær forretningsmodel, og hvor begynder man rejsen?

Der er en stigende interesse for bæredygtige materialer og ressourcer. Men det handler også om lokal produktion, om genbrug og genanvendelse og energibesparende teknologi.

 

Det har vi set på i dette tema, hvor Frank Engelbrecht, Lifestyle & Design Cluster fortæller, at det faktisk ikke er så uoverskueligt at gå i gang med arbejdet med den cirkulære økonomi. Og vi ser ind i den nye ”emballagelov”, der træder i kraft i 2025.

Relateret indhold

05.02.2026Designbase.dk

Lys, stemning og langsigtet design

05.02.2026Lübech Living ApS

Sponseret

Kunde-favorit vender tilbage i ny nuance

04.02.2026Designbase.dk

Globalt udsyn, nye kuraterede greb og byen som medspiller

03.02.2026F&H Group A/S

Sponseret

Hverdagens lille luksus i bløde nuancer.

03.02.2026Designbase.dk

Spændende inspiration på MESSE C FurnitureFair

03.02.2026Designbase.dk

Når roen, relationerne og de nye stemmer får plads

02.02.2026Designbase.dk

Når udeliv og indeliv smelter sammen

02.02.2026Designbase.dk

Det er blevet en livsstil at være udendørs

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Dimex aps
Messe
Christmasworld – Full of magic

Som den førende internationale messe for sæsonbestemt dekoration og festlig dekoration åbner Christmasworld op for effektive designmuligheder, der overrasker kunderne. For nye synergier, der tilbyder merværdi.

Dato

06.02.2026

Sted

Frankfurt am Main

Dimex aps
Seminar
Ambiente 2026: Nye muligheder for danske HoReCa-aktører

Frankfurt-messen sætter fuldt fokus på hotel-, restaurant- og cateringbranchen – og åbner dørene for danske leverandører med design, funktionalitet og bæredygtighed i højsædet.

Dato

06.02.2026

Tid

09:00

Sted

Frankfurt am Main

Dimex aps
Messe
Christmasworld, Creativeworld og Ambiente

Generelle tendenser og temaer på de tre store forbrugsvaremesser, fokuserer på at give forbrugerne mulighed for at skabe personlige og mindeværdige øjeblikke, hvilket er et perfekt match til temaet "Make the Moment Yours".

Dato

06.02.2026

Tid

09:00

Sted

Frankfurt am Main

Salone del Mobile.Milano
Messe
Salone del Mobile

The Salone Internazionale del Mobile is a hub of experimentation and cross-pollination, a meeting point and a place for new opportunities to reflect on the world of design and planning. The 2025 edition will take place from 8th to 13th April 2025, in the Rho Fiera Milano spaces, as is traditional.

Dato

21.04.2026

Sted

Milano

MESSE C - Furniture Fair
Messe
MESSE C FurnitureFair

MESSE C Furniture Fair er den nye messe for hele den danske og nordiske møbelbranche.

Dato

26.04.2026

Sted

Fredericia

3daysofdesign
Messe
3daysofdesign

A platform to showcase & celebrate great design 3daysofdesign is a festival for dreamers, doers and the design curious.

Dato

10.06.2026

Sted

København

Copyright 2023