Paris sætter scenen for fremtidens design

Maison&Objet præsenterede denne gang messen i et nyt format, og med over 51000 besøgende og 2125 udstillende brand må det sige, at messen har bestået sin prøve.

Fra Amélie Pichards Open House på Maison&Objet. Foto: Maison&Objet/Anne Emmanuelle Thion

Paris i september er altid et tilløbsstykke, men når designbranchen stimler sammen til Maison&Objet, forvandles byen til et globalt epicenter for kreativitet. Og den netop overståede udgave af messen markerede et egentligt vendepunkt med over 2.100 udstillende brands, rekordmange nye aktører og et stærkt internationalt udsyn.

Messen blev af arrangørerne selv beskrevet som et laboratorium for idéer, hvor design, kunsthåndværk og teknologi mødtes – og det var præcis, hvad besøgende kunne opleve i de store messehaller i Villepinte og på de mange adresser i byen under Paris Design Week.

Et globalt mødested

Tallene taler deres tydelige sprog: 51.500 unikke besøgende fandt vej til efterårsudgaven, heraf 10.400 førstegangsbesøgende. 38% kom fra udlandet, fordelt på hele 138 lande. Blandt de største besøgslande var – ud over Frankrig – Belgien, Italien, Tyskland, Holland, Spanien, Storbritannien, Schweiz og USA.

Foto: Maison&Objet/Anne Emmanuelle Thion

På udstillerlisten stod i alt 2.125 brands, heraf hele 626 nye udstillere – et rekordtal, som understreger messens rolle som springbræt for nye navne. 974 var franske brands, mens 1.151 kom fra udlandet, repræsenterende 58 forskellige lande.

Den økonomiske betydning kan heller ikke undervurderes. Ifølge arrangørerne genererede messen over 111 mio. euro i økonomisk aftryk i regionen, fordelt på alt fra hoteller og restauranter til transport og lokal handel.

En ny struktur i seks akser

For de faste besøgende var det tydeligt, at Maison&Objet i september havde fået en ny struktur. Den traditionelle, lidt komplekse opdeling er blevet strømlinet, så gæsterne bevæger sig gennem seks nøgleområder:

  • Cook & Share – kunsten at samles om bordet
  • Decor & Design – indretning og interiør
  • Craft – métiers d’art – håndværk og kunsthåndværk
  • Fragrance & Wellness – dufte og velvære
  • Fashion & Accessories – mode og accessories
  • Gift & Play – gaver og leg

Denne opdeling gjorde det nemmere at navigere og opleve helheder, men samtidig også at opdage de tværgående dialoger mellem design, livsstil og teknologi, som netop kendetegnede denne udgave.

WELCOME HOME – Amélie Pichards åbne hus

En af de mest omtalte installationer var signeret af designeren Amélie Pichard. Under titlen WELCOME HOME – An Open House, Open to All skabte hun et 150 m² stort univers, hvor 300 objekter blev iscenesat som karakterer i et teaterstykke.

Open House. Foto: Maison&Objet/Anne Emmanuelle Thion

Her stod en tekande udformet som et hus af keramikeren Blumen side om side med værker af Morgane Tschiember, Gabbois, Airborne og Non Sans Raison. Resultatet var ikke en klassisk udstilling, men snarere et levende hjem, hvor genstande blev aktører og satte spørgsmålstegn ved, hvordan vi egentlig bruger og forstår design.

Atmosfæren var legende, åben og tilgængelig – et manifest for design uden filter. Det var både en hyldest til kunsthåndværket og et bud på, hvordan genbrug, hybrider og nytænkning kan forme fremtidens æstetik.

Hall 5A summede af energi. Her var Design District placeret, et nyt område under ledelse af kollektivet Hall Haus. Med en gennemført scenografi og en limited edition-møbelkollektion blev hallen til et univers i sig selv.

52 brands deltog – mange for første gang – heriblandt Transparent, kendt for sine højtalere i gennemsigtigt design, og Clovi Paris, der arbejder med haute couture-stoffer på møbler.

Design District var en magnet for besøgende, der ville se, hvor fremtidens design bevæger sig hen. Området vender tilbage i 2026, og meget tyder på, at det hurtigt bliver en af messens vigtigste drivkræfter for nye navne.

Bordets kunst i centrum

Et andet højdepunkt var Cook & Share-sektoren, der kun findes på septemberudgaven af Maison&Objet. Her blev borddækning, gastronomi og samvær sat i scene med temaet skønhed.

I Gourmet-området blev der budt på kulinariske kreationer, mens Factory by Émergence præsenterede en ny generation af service og køkkendesign – støttet af Confédération des Arts de la Table og Francéclat.

Særligt interessant var mødet mellem unge brands og internationale indkøbere, hvilket gav grobund for netværk og kommercielle gennembrud. Et eksempel på, hvordan Maison&Objet fungerer som accelerator for talenter og trends.

Paris som åben scene

Maison&Objet er mere end messehallerne i Villepinte. Samtidig løb Paris Design Week af stablen – et byrum fuld af åbne døre, events, udstillinger og talks. Gaderne summede af design, fra gallerier og showrooms til pop-ups og workshops.

Denne dobbelthed – “on” og “off” – er blevet en del af messens DNA. Paris selv bliver en kulisse, hvor ny generation af designere kan udtrykke sig frit, og hvor besøgende oplever helheden: messen som brancheforum og byen som levende designlaboratorium.

Paris Design Week - Gaspard Fleury-Dugy. Foto: Pia Finne

Det gennemgående indtryk fra septemberudgaven var en vilje til at udfordre formater, fortællinger og livsstil. Som arrangørerne selv formulerede det: Maison&Objet er mere end en messe – det er en katalysator for trends og en forandringsagent i livsstile.

Denne gang blev det synligt i alt fra installationer og talks til mødet mellem traditionelt håndværk og ny teknologi. Kombinationen af diversitet og kuraterede oplevelser gjorde, at selv erfarne besøgende fandt nyt at udforske.

Frem mod januar 2026

Hvor september bar præg af eksperimenter og nye stemmer, bliver januar-udgaven traditionelt stedet, hvor elegance og savoir-faire står i centrum. Fra 15.–19. januar 2026 vil syv haller igen fyldes af brands, fordelt på seks sektorer: Signature & Project, Decor & Design, Craft – métiers d’art, Fragrance & Wellness, Fashion & Accessories samt Gift & Play.

Her vil fokus være på møbler i fuldt udtryk, unikke stykker i krydsfeltet mellem kunsthåndværk og nutidig designæstetik samt et særligt tema, der omsættes til immersive oplevelser.

Foto: Maison&Objet/Anne Emmanuelle Thion

Januarudgaven byder desuden på:

  • Designer of the Year – en markant skikkelse, der hædres for vision og indflydelse.
  • Curatio – en museal installation dedikeret til collectible design.
  • What’s New? – tre trendzoner med fokus på hospitality, retail og interiør.
  • Maison&Objet In The City – et byprogram med 100 adresser, hvor Paris’ førende indretningsarkitekter, gallerier og håndværkere åbner dørene.

På baggrund af den internationale uro er det bemærkelsesværdigt, at Maison&Objet fastholder – ja, endda forstærker – sin globale rolle. Netop fordi messen ikke blot handler om produkter, men om visioner, narrativer og måder at leve på.

Septemberudgaven viste, at der er brug for platforme, hvor design kan diskuteres som både kultur, industri og forretningsområde. Her mødes kunsthåndværk og teknologi, unge brands og etablerede navne, internationale trends og lokale traditioner.

Maison&Objet 2025 viste, at Paris fortsat er designverdenens åbne scene – vibrerende, modig og nysgerrig. Og med januarudgaven i horisonten er der al mulig grund til at tro, at næste kapitel bliver mindst lige så rigt på inspiration, netværk og fornyelse.

Quilts of Denmark A/S

Sponseret

Dundyner: Det naturlige valg til vinteren

Formland

Sponseret

Formland skruer op for messens faglige program

Fra Serax. Foto: Pia Finne

Foto: Pia Finne

Present Time. Foto: Pia Finne

Rebelle Copenhagen. Foto: Pia Finne

Atmosphere D´Ailleurs. Foto: Pia Finne

Serax. Foto: Pia Finne

Paris Design Week - Daniel Elkayam. Foto: Pia Finne

Magda Jugo. Foto: Pia Finne

Denne artikel er del af et tema:

Tema: Borddækning – skab stemningen til fest

Borddækning er et strategisk greb for designbranchen – fra inspirerende trenduniverser til konkrete løsninger, der løfter storytelling, salg og kundeoplevelser.

Når danskerne dækker et bord, skaber vi en ramme for samvær, en oplevelse af nærvær – et øjeblik, hvor gæster, stemning og æstetik smelter sammen. Borddækning er derfor blevet et af de mest spændende og kommercielt interessante områder i designbranchen. Det er her, drømme, funktion og fortællinger mødes – og hvor både leverandører og detailhandlere har en oplagt mulighed for at differentiere sig og inspirere kunderne til alle typer af anledninger: fødselsdage, hverdagsmiddage, sommerfester, højtider.

Forbrugerne leder efter personlighed, fleksibilitet og inspiration – og de forventer, at butikker og branduniverser kan hjælpe dem med at skabe det.

Relateret indhold

10.09.2026F&H Group A/S

Sponseret

Hoteloplevelsen flytter ind i soveværelset

08.09.2026Designbase.dk

Drop leverpostejen– og skab oplevelser

07.09.2026Designbase.dk

IHGF Delhi Fair sætter fokus på indisk design, håndværk og bæredygtig sourcing

04.09.2026Designbase.dk

Ny specialbutik åbnet i København

03.09.2026Designbase.dk

Formex hædrer håndværk, mod og nytænkning

31.08.2026Designbase.dk

Kay Bojesen lancerer broderet pakkekalender

31.08.2026Lübech Living ApS

Sponseret

Maison&Objet

28.08.2026Quilts of Denmark A/S

Sponseret

Mangler du lidt AW26-sengetøj?

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Maison&Objet
Messe
Maison&Objet

Past reveals future

Dato

10.09.2026

Sted

Paris

IHGF
Messe
62nd IHGF Delhi Fair autumn 2026

The ultimate home & lifestyle showcase

Dato

13.10.2026

Sted

New Delhi, India

Dimex aps
Messe
Heimtextil 2027: Everything gets woven together!

Where trends, design and global business intertwine: Heimtextil is your platform for home and contract textiles and textile design. Experience innovative solutions for the entire interior design: with the Heimtextil Trends 27/28, visionary design by Patricia Urquiola, textile sustainability and order volumes of all sizes. For even more synergies, business success and new contacts from all over the world!

Dato

12.01.2027

Sted

Frankfurt am Main

Dimex aps
Messe
Christmasworld – Full of magic

As the leading international trade fair for seasonal decorations and festive decorations, Christmasworld opens up effective design possibilities to surprise customers. For new synergies that offer added value.

Dato

29.01.2027

Sted

Frankfurt, Germany

Dimex aps
Creativeworld – HANDS ON WHAT’S HOT

Creativeworld is the ideal B2B meeting place and a source of inspiration for the professional creative community year after year. The next edition of the international trade fair for the hobby, craft and artists’ supplies sector will take place from 29.1. – 1.2.2027 in Frankfurt am Main.

Dato

29.01.2027

Sted

Frankfurt, Germany

Dimex aps
Messe
Ambiente – Lifestyle Compositions

It’s never the same, there’s always something new. The leading international consumer goods trade fair is a fantastic experience! Gain an overview of the global marketplace at Ambiente by observing the dynamic interplay of products and design, highlights and events.

Dato

29.01.2027

Sted

Frankfurt, Germany

Copyright 2023