Restmaterialer rykker ind i designbranchen

Med produktion i danske fængsler, materialer fra industrien og et kompromisløst syn på overforbrug har Klaus Samsøe i årtier arbejdet med genbrug. Længe før det blev en global dagsorden. I dag mærker han en markant forandring: Forbrugerne er med, branchen følger efter – og relevansen har aldrig været større.

Unikke æsker fremstillet af resttræ fra Montanas produktion af fanger i Statsfængslet i Ringe. Foto: Pia Finne

Der er noget næsten cirkulært over den position, Klaus Samsøe står i i dag. Efter mere end 20 år med fokus på genbrugsmaterialer, restprodukter og alternative produktionsformer oplever han nu, at omverdenen er begyndt at bevæge sig i samme retning.

“Jeg har aldrig følt mig så relevant, som jeg gør nu,” siger Klaus. “Det er ret vildt, når man har arbejdet med det her så længe.”

Hvor bæredygtighed tidligere var et nicheområde – ofte drevet af idealisme frem for efterspørgsel – er det i dag blevet en nødvendighed.
Samtidig er forståelsen bredt ud: flere og flere forbrugere begynder reelt at forstå, hvorfor det er vigtigt at genanvende materialer.
Og det er netop i den bevægelse, Klaus’ arbejde får ny tyngde.

En praksis før sin tid

Klaus Samsøes tilgang har fra begyndelsen været enkel, men konsekvent: Brug det, der allerede findes.

“Jeg har altid haft det sådan, at vi producerer alt for meget,” siger Klaus. “Og vi bruger materialer på en måde, der ikke giver mening.”

Foto: Pia Finne

Allerede tidligt begyndte han at arbejde med restmaterialer fra industrien – blandt andet tekstilkompositter udviklet i samarbejde med Really – hvor overskudstekstiler blev omdannet til nye materialer med både funktionel og æstetisk værdi.

I dag spænder hans produktion bredt: fra jakker, skjorter og bukser til muleposer og mindre designobjekter. Fællesnævneren er materialerne – kasserede, overskydende eller fejlproducerede – og en tilgang, hvor begrænsningen bliver en kreativ drivkraft.

“Jeg ser mine designs som et tomt lærred. Mønstret er det samme, som jeg har brugt siden begyndelsen af 90’erne, og når jeg får materialerne i hænderne, opstår udtrykket derfra.”

Samarbejdet med Kvadrat spiller her en central rolle – både fordi materialerne er i en særlig kvalitet, og fordi de giver adgang til overskudstekstiler, der ellers ikke ville blive brugt.

Hans produkter forhandles i dag i 30–35 butikker, herunder museumsbutikker på nogle af landets største kulturinstitutioner. Her er fortællingen om materialets oprindelse ikke en sidehistorie – men en integreret del af produktets værdi.

Produktion med mening: samarbejdet med fængslerne

En central del af Klaus Samsøes forretning er produktionen i danske fængsler – et samarbejde, der har eksisteret siden 2009. “Det fungerer virkelig godt, men det kræver, at man er til stede i det,” siger Klaus.

Produktionen er organiseret på tværs af primært sjællandske fængsler, hvor værkmestre leder arbejdet og fordeler opgaver til de indsatte. Klaus prioriterer selv at besøge stederne løbende. “Jeg tager rundt og hilser på. Det betyder noget, at vi kender hinanden.”

Her produceres blandt andet muleposer i stor skala – op mod 1.000 om ugen – syet af overskudstekstiler fra Kvadrat og andre leverandører.

I dag samarbejder han med 110–130 virksomheder og organisationer – fra Meny og Finansforbundet til Københavns Kommune og Brøchner Hotels – ligesom han producerer for kulturinstitutioner og museer.

Men samarbejdet handler om mere end effektivitet. “Det er vigtigt, at det giver mening for de indsatte. At de er en del af noget rigtigt.”

Montana-kasser: når resttræ bliver design

Selvom Klaus primært arbejder med tekstiler, spiller samarbejdet med Montana Furniture en væsentlig rolle i forhold til design- og interiørbranchen.

Her opstod idéen til Montana-kasserne – opbevaringskasser produceret af resttræ fra Montanas egen produktion.

“Det var oplagt at bruge det træ, der ellers blev kasseret.”

Kasserne produceres i Statsfængslet i Ringe, og de ansatte er med til at bestemme farvesammensætningerne. Foto: Pia Finne

Montana leverer resttræet direkte fra produktionen, og kasserne produceres i fængslerne. Prisen ligger omkring 400 kroner, hvilket gør det muligt for forbrugerne at få adgang til designprodukter baseret på genbrug – uden at det bliver elitært.

Produktionen foregår i fængslerne, hvor værkmestre og indsatte også er med til at sammensætte farverne. Resultatet er et produkt, der forbinder industriel restproduktion, dansk designtradition og social ansvarlighed.

En branche under pres

Klaus Samsøe lægger ikke skjul på, at især modebranchen står over for massive udfordringer. “Der bliver produceret alt for meget tøj. Alt for billigt. Og alt for hurtigt.”

Han peger på, at branchen er en af de mest ressourcekrævende og forurenende.

Samtidig er der nu et voksende pres fra både lovgivning og marked. “EU-reglerne bliver strammere, og mange virksomheder bliver nødt til at gentænke deres forretningsmodeller.”

Hvor nogle oplever det som en udfordring, ser Klaus det som en nødvendig bevægelse. Industrien er i gang med at ændre sig – og det er på tide.

Forbrugeren har flyttet sig

En afgørende forandring ligger ifølge Klaus hos forbrugerne. Hvor forbruget tidligere var præget af volumen, er der nu tydelige tegn på et skifte: hellere lidt, men bedre.

“Folk køber ikke bare løs længere.” Og tendensen går på tværs af kategorier – fra tekstiler til interiør: produkter skal kunne holde og ældes med ynde. Samtidig ser han en stigende interesse for reparation og vedligehold. Ikke mindst blandt de unge, hvor han oplever han en markant interesse for produkter med historie, kvalitet og lokal forankring.

Mange af hans kunder er i dag 18–30 år, og særligt de helt unge – gymnasieelever – finder vej til butikken. De opsøger aktivt produkter, der er produceret i Danmark og skabt af genbrugsmaterialer. “De kan godt lide, at det er unikt. Og at det er produceret ordentligt.”

Hans produktionsform understøtter den efterspørgsel.

“Jeg har kun de materialer, jeg har, når de er brugt, kan jeg ikke producere flere skjorter, jakker eller æsker af den type. Når de er væk, er de væk.”

Mindre volumen, større værdi

En af de tydeligste tendenser er bevægelsen væk fra masseproduktion. “Det handler ikke om at have meget. Det handler om at have noget, der holder.”

Samtidig er der en stigende bevidsthed om kvalitet og levetid – og en accept af, at gode produkter koster mere, selv om det stadig kan være sværere at forklare uden for de større byer.

For Klaus er det afgørende, at produktionen foregår i Danmark.

En mulepose til Superflex skabt af genbrugsmaterialer fra Kvadrat. Foto: Pia Finne

Materialer hentes blandt andet fra Kvadrats lager i Ebeltoft, og produktionen foregår på systuer i Ikast, og det resttræ, der benyttes til Montana-kasserne hentes hos Montanas produktion på Fyn og transporteres til Statsfængslet i Ringe. “Transport er et kæmpe issue. Både i forhold til tid og miljø. Derfor handler det om at mindske transporten så meget som muligt,” er hans klare holdning.

Nye alliancer i designfeltet

Klaus arbejder aktivt med samarbejder – blandt andet med kunstnere. “Jeg tror meget på alliancer.”

Samtidig arbejder han ud fra et klart princip: think, touch, try, buy – en fysisk og sanselig tilgang til design og salg, hvor materialet og mødet med produktet er centralt.

Klaus er ikke blind for de større globale bevægelser. “Verden er ikke, som den var i går.” 

Men han er grundlæggende optimistisk. Han ser tydelige tegn på, at både forbrugeradfærd, købsmønstre og efterspørgsel er under forandring – og det er netop her, han finder sin optimisme. “Det er dem, der forstår det, der kommer til at klare sig.”

For Klaus Samsøe er arbejdet en løbende proces.

“Jeg nyder det hver eneste dag.” Og måske er det netop derfor, han står et sted i dag, hvor verden endelig er begyndt at nå op til ham, og hvor det, der tidligere var en niche, i dag er ved at blive en ny normal i designbranchen.

Quilts of Denmark A/S

Sponseret

Dundyner: Det naturlige valg til vinteren

Formland

Sponseret

Formland skruer op for messens faglige program

Fra Klaus Samsøre butikken på Østerbrogade i København; en livsstilsbutik hvor Klaus forener tøj, interiørelementer og kunst. Foto: Pia Finne

Foto: Pia Finne

Relateret indhold

03.09.2026Designbase.dk

Formex hædrer håndværk, mod og nytænkning

31.08.2026Designbase.dk

Kay Bojesen lancerer broderet pakkekalender

31.08.2026Lübech Living ApS

Sponseret

Maison&Objet

28.08.2026Quilts of Denmark A/S

Sponseret

Mangler du lidt AW26-sengetøj?

26.08.2026Designbase.dk

Carl Hansen & Søn relancerer Porcelight

25.08.2026Designbase.dk

Formex samler trends, handel og brancheviden

25.08.2026Designbase.dk

Nye rammer skal skabe mere relevans

24.08.2026Designbase.dk

Kay Bojesen lancerer Abe til Støt Brysterne

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Svenska Mässan
Messe
Gothenburg Furniture Fair

The Nordic region’s leading meeting place for purchasing furniture, interior design, and lighting for home environments.

Dato

08.09.2026

Sted

Göteborg, Sweden

Maison&Objet
Messe
Maison&Objet

Past reveals future

Dato

10.09.2026

Sted

Paris

IHGF
Messe
62nd IHGF Delhi Fair autumn 2026

The ultimate home & lifestyle showcase

Dato

13.10.2026

Sted

New Delhi, India

Dimex aps
Messe
Heimtextil 2027: Everything gets woven together!

Where trends, design and global business intertwine: Heimtextil is your platform for home and contract textiles and textile design. Experience innovative solutions for the entire interior design: with the Heimtextil Trends 27/28, visionary design by Patricia Urquiola, textile sustainability and order volumes of all sizes. For even more synergies, business success and new contacts from all over the world!

Dato

12.01.2027

Sted

Frankfurt am Main

Dimex aps
Messe
Ambiente – Lifestyle Compositions

It’s never the same, there’s always something new. The leading international consumer goods trade fair is a fantastic experience! Gain an overview of the global marketplace at Ambiente by observing the dynamic interplay of products and design, highlights and events.

Dato

29.01.2027

Sted

Frankfurt, Germany

Dimex aps
Creativeworld – HANDS ON WHAT’S HOT

Creativeworld is the ideal B2B meeting place and a source of inspiration for the professional creative community year after year. The next edition of the international trade fair for the hobby, craft and artists’ supplies sector will take place from 29.1. – 1.2.2027 in Frankfurt am Main.

Dato

29.01.2027

Sted

Frankfurt, Germany

Copyright 2023