Relevans er nøglen til fremtidens Formland

Et nyt haldesign, stærkere sammenhæng mellem segmenterne og fokus på branchens aktuelle behov skal styrke Formlands position. Projektchef Flemming Andersen ser relevans som den vigtigste forudsætning for messens fortsatte udvikling.

Foto: Foirmland/MCH

Når Formland slår dørene op i MCH Messecenter Herning i august, bliver det med et markant nyt udtryk til glæde for ikke mindst FAGAs medlemmer. Hallerne er tænkt på ny, Hal M er inddraget, alle udstillerne har fået nye placeringer, og hele messeoplevelsen er blevet endevendt med ét mål for øje: at skabe større sammenhængskraft og relevans.

For projektchef Flemming Andersen er netop relevans det ord, der bedst beskriver både den kommende messe og de overvejelser, der præger arbejdet med Formlands fremtid. "Vi fokuserer på det, vi selv kan gøre noget ved, og kodeordet er relevans. Hvordan skal vi fungere som platform fremadrettet, og hvad er det, branchen har brug for? Det er de spørgsmål, vi arbejder med hver dag," siger han.

Foto: Foirmland/MCH

Han lægger ikke skjul på, at messebranchen har ændret sig markant siden pandemien. Men i stedet for at bruge kræfter på at længes tilbage, handler det om at tilpasse sig de nye vilkår.

”Verden har ændret sig, og det skal vi forholde os til. Derfor handler det om at finde nye 

Nye rammer skaber nye oplevelser

En af de største nyheder på augustmessen er et helt nyt haldesign. Ingen udstillere står, hvor de plejer, og det har allerede fået en positiv modtagelse. "Vi har rykket tingene fra hinanden og sat dem sammen på en ny måde. Det giver plads til nytænkning og en bedre sammenhængskraft gennem hallerne. Det er faktisk noget af det, publikum har efterspurgt," fortæller Flemming Andersen.

Hal J får en tydeligere mere design-orienteret profil og skaber en naturlig sammenhæng mellem interiør, fashion og jewellery, mens den store hal M igen til mange udstilleres glæde tages i brug som en central del af messeoplevelsen.

Ny halplan. Foto: Formland/MCH

Så selv om det samlede areal stort set er uændret i forhold til messen i 2025, er messen samlet på færre haller. "Vi bruger næsten de samme kvadratmeter som tidligere, men fordelt på to haller mindre. Det giver mere liv og en bedre stemning, og det tror jeg kommer til at betyde noget for oplevelsen."

Design Hub fortsætter udviklingen

Et af de initiativer, Flemming Andersen har særlige forventninger til, er Design Hub Denmark, der vender tilbage i en version 2.0 i hal M. "Sidste år kunne vi tydeligt mærke, at konceptet tiltrak de rigtige besøgende, blandt andet flere internationale gæster. Den udvikling, forventer vi, fortsætter i år, og det kommer hele messen til gode."

Også dining-segmentet får en fremtrædende placering i hallen, og flere af branchens store leverandører kan igen i år opleves i dette område.Samtidig består messen af en god blanding af kendte og nye ansigter. Omkring 80 procent af udstillerne har tidligere været med, mens de resterende 20 procent er nye.

Syv koncepthaller og stærke brands

Formland Autumn 2026 er bygget op omkring syv koncepthaller med fokus på Interior, Dining, Taste, Garden & Outdoor samt Fashion & Jewellery. Her mødes etablerede markedsledere og nye aktører i et messeunivers, der skal gøre det lettere for de besøgende at navigere mellem produktområder, trends og forretningsmuligheder.

Udstillerlisten tæller en lang række stærke brands, blandt andre House Doctor, Bloomingville, HAY, Georg Jensen, Royal Copenhagen, Lakrids by Bülow, Rice, Hübsch, Broste Copenhagen, Aida og Ib Laursen. Samtidig giver messen plads til en ny generation af design- og livsstilsvirksomheder, der bidrager med friske idéer og nye perspektiver på markedet.

Blandt messens nye initiativer er også en cirkulær udstilling, hvor design og bæredygtig innovation mødes. Udstillingen er skabt i samarbejde mellem AAU Design Lab og en række danske virksomheder og viser konkrete eksempler på, hvordan restmaterialer og overskudsressourcer kan omdannes til produkter med både funktionel og æstetisk værdi.

Gennem en række designeksperimenter udfordres traditionelle forestillinger om kvalitet, værdi og materialeforbrug, og besøgende får indblik i, hvordan cirkulære principper kan omsættes til nye produkter og forretningsmuligheder.

Fra Formland i februar. Foto: Formland/MCH

Taste Event Zone vender også tilbage som et af messens oplevelsesorienterede områder. Her kombineres trendtalks, workshops og sanseoplevelser med fokus på mad, gastronomi og forbrugertendenser.

Trendhunter Anette Eckmann og Eckmann Studio står bag en række daglige trendoplæg, mens kok og madkonsulent Rasmus Bredahl inviterer besøgende indenfor i Sansebaren, hvor der sættes fokus på sammenhængen mellem smag, sanser og oplevelser. Derudover byder området på kreative workshops, der giver deltagerne nye perspektiver på både mad, livsstil og formidling.

En messe i bevægelse

For Flemming Andersen handler fremtiden ikke om at finde én endelig løsning, men om løbende at udvikle messen i dialog med markedet. "Vi taler konstant med udstillere, besøgende og samarbejdspartnere om, hvad der er behov for. Det er både spændende og udfordrende, og vi går langt for at få det til at lykkes."

Ambitionen er blandt andet at styrke Formlands position over for nærmarkederne i Skandinavien og Tyskland og fortsat tiltrække flere relevante besøgende.

"Der sker en kraftig udvikling, og vi oplever en positivitet blandt både udstillere og besøgende - ikke mindst i forhold til augustmessen. Jeg tror, den bliver både god og spændende."

Trendområdet inviterer til en analog pause

Et af messens store oplevelsesområder er trendinstallationen Analog …a store, skabt af Studie Flyhelsted. Her sættes fokus på en af tidens stærkeste bevægelser: længslen efter det håndgribelige, sanselige og menneskeskabte i en stadig mere digital verden.

Trendområdet er bygget op som en sammenhængende fortælling, hvor besøgende bevæger sig gennem stemningsfulde miljøer med fokus på blandt andet søvn, velvære, mad og skønhed. Bløde tekstiler, rå materialer, håndværk og taktile overflader skaber et univers, der appellerer til sanserne og understreger den voksende interesse for autenticitet og nærvær.

Foto: Formland/MCH

Ifølge tankerne bag konceptet handler det analoge ikke om nostalgi, men om relationer. Forbrugerne søger i stigende grad produkter med historie, karakter og spor af menneskehænder. Materialer som træ, keramik, metal og tekstiler får derfor ny betydning i en tid, hvor meget opleves gennem skærme og digitale platforme.

Farvepaletten bevæger sig i varme nuancer af rust, honning, kakao og okker, suppleret af bløde lyse toner og enkelte stærke farveaccenter. Resultatet er et univers, der både føles jordnært og inspirerende.

Ud over selve installationen kan besøgende deltage i trend talks og workshops, besøge blomsterstudiet eller slå sig ned i trendcaféen. Dermed bliver området ikke blot en udstilling, men et levende inspirationsrum, hvor aktuelle strømninger inden for design, livsstil og forbrug omsættes til konkrete oplevelser.

Foredragsscene spækket med trends, viden og nye perspektiver

Formland handler ikke kun om produkter, indkøb og netværk. Under messen i MCH Messecenter Herning den 16.-18. august kan både besøgende og udstillere hente ny viden, konkrete værktøjer og masser af inspiration på foredragsscenen Speak Up.

Programmet spænder bredt fra trendanalyser og forbrugerindsigter til ledelse, kunstig intelligens, digital handel og international populærkultur. Dermed får branchen mulighed for både at hente konkret viden og sætte de daglige udfordringer ind i et større perspektiv.

Messen indledes med uddelingen af Formland Design Award, hvor et særligt produkt eller design blandt udstillerne hædres for blandt andet design, funktionalitet, innovation og bæredygtighed. Prisen overrækkes af trendekspert Mads Arlien-Søborg.

Blandt de faglige højdepunkter er pej gruppens præsentation af trends, stilretninger og farver for AW 26/27. Her giver trendredaktør Mette Lykkegaard From et indblik i de strømninger, der forventes at præge markedet i de kommende sæsoner, og hvilke behov og værdier der driver forbrugernes valg.

Fra trenden i februar. Foto: Formland/MCH

Sociolog Emilia van Hauen sætter fokus på fremtidens arbejdsplads og de forandringer, der påvirker både ledelse, organisationer og medarbejdere. Med afsæt i aktuelle samfundstendenser undersøger hun, hvordan virksomheder kan skabe stærkere fællesskaber og mere attraktive arbejdspladser i en tid præget af store forandringer.

Et andet af messens markante navne er Christiane Vejlø, der ser nærmere på kunstig intelligens og dens betydning for virksomheder, forbrugere og samfund. Foredraget handler både om teknologiens muligheder og om de menneskelige kompetencer, der bliver stadig vigtigere i takt med den teknologiske udvikling.

Trendekspert Mads Arlien-Søborg retter blikket mod Sydkorea og den kulturelle bølge, der i disse år præger alt fra design og skønhed til mad, mode og populærkultur. Samtidig undersøger Trendstefan tendensen "Offline is the New Luxury", hvor forbrugerne i stigende grad søger nærvær, håndværk og autentiske oplevelser som modvægt til et stadig mere digitalt liv.

På programmet er også fremtidsforsker Jill Hawkins, der sætter fokus på, hvordan design, indretning og produkter kan understøtte sundhed og trivsel, samt oplæg om digital handel, omnichannel-strategier og transformationsøkonomi.

Fra trenden i februar. Foto: Formland/MCH

Fælles for foredragene er, at de giver deltagerne mulighed for at løfte blikket fra den daglige drift og få nye perspektiver på trends, teknologi, forbrugere og forretningsudvikling – emner, der i stigende grad er med til at forme fremtidens interiør- og livsstilsbranche.

Det fulde program og de præcise tidspunkter kan ses på Formlands hjemmeside, www.forland.dk

Grøn inspiration i Greenhouse

I Greenhouse-området sætter GASA GROUP fokus på, hvordan planter kan bringes tættere på mennesker og skabe værdi i både butikker, hjem og uderum. Under temaet Nature to the People præsenteres en række inspirerende løsninger, der viser, hvordan planter kan iscenesættes, så de bliver lettere at forstå, vælge og leve med.

Området er opbygget som to forskellige butiksmiljøer, der demonstrerer, hvordan alt fra farver og materialer til møblering og flow påvirker oplevelsen af planter og grønne miljøer. Samtidig omsættes GASA GROUPs indsigter om forbrugeradfærd og livsstil til konkrete idéer, som kan bruges direkte i både plantesalg og indretning.

Quilts of Denmark A/S

Sponseret

Dundyner: Det naturlige valg til vinteren

Formland

Sponseret

Formland skruer op for messens faglige program

Relateret indhold

17.09.2026Designbase.dk

Inga Sempé designer bar til Stockholm Furniture Fair

16.09.2026Designbase.dk

Rosendahls dykker dybere i Blixens have med ny julebotanik

14.09.2026Designbase.dk

Heimtextil Trends 27/28: ”Home-Maxxing” mellem performance og behovet for ro

14.09.2026Designbase.dk

Når soveværelset bliver et fristed

10.09.2026F&H Group A/S

Sponseret

Hoteloplevelsen flytter ind i soveværelset

08.09.2026Designbase.dk

Drop leverpostejen– og skab oplevelser

07.09.2026Designbase.dk

IHGF Delhi Fair sætter fokus på indisk design, håndværk og bæredygtig sourcing

04.09.2026Designbase.dk

Ny specialbutik åbnet i København

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle
IHGF
Messe
62nd IHGF Delhi Fair autumn 2026

The ultimate home & lifestyle showcase

Dato

13.10.2026

Sted

New Delhi, India

Dimex aps
Messe
Heimtextil 2027: Everything gets woven together!

Where trends, design and global business intertwine: Heimtextil is your platform for home and contract textiles and textile design. Experience innovative solutions for the entire interior design: with the Heimtextil Trends 27/28, visionary design by Patricia Urquiola, textile sustainability and order volumes of all sizes. For even more synergies, business success and new contacts from all over the world!

Dato

12.01.2027

Sted

Frankfurt am Main

Dimex aps
Messe
Heimtextil 2027: Når tekstiler former fremtidens rum

Tekstiler er for længst rykket ud af rollen som dekoration. De skaber stemning, forbedrer akustikken, tilfører varme og struktur og er med til at definere både private og professionelle rum. På Heimtextil 2027 i Frankfurt samles den internationale branche for at vise, hvor tekstildesign er på vej hen.

Dato

12.01.2027

Tid

09:00

Sted

Frankfurt am Main

Dimex aps
Messe
Christmasworld – Full of magic

As the leading international trade fair for seasonal decorations and festive decorations, Christmasworld opens up effective design possibilities to surprise customers. For new synergies that offer added value.

Dato

29.01.2027

Sted

Frankfurt, Germany

Dimex aps
Messe
Ambiente – Lifestyle Compositions

It’s never the same, there’s always something new. The leading international consumer goods trade fair is a fantastic experience! Gain an overview of the global marketplace at Ambiente by observing the dynamic interplay of products and design, highlights and events.

Dato

29.01.2027

Sted

Frankfurt, Germany

Dimex aps
Creativeworld – HANDS ON WHAT’S HOT

Creativeworld is the ideal B2B meeting place and a source of inspiration for the professional creative community year after year. The next edition of the international trade fair for the hobby, craft and artists’ supplies sector will take place from 29.1. – 1.2.2027 in Frankfurt am Main.

Dato

29.01.2027

Sted

Frankfurt, Germany

Copyright 2023