Sådan sikrer du betalingerne, hvis teknikken svigter

Nationalbanken anbefaler, at erhvervsdrivende i den fysiske handel forbereder sig på betalingsnedbrud. Her er tre konkrete råd, der kan holde salget i gang, hvis betalingssystemerne går ned.

Foto: 123RF.com

Selv stabile betalingssystemer kan bryde midlertidigt sammen – som det skete under sommerens nedbrud hos Nets. Derfor anbefaler Nationalbanken nu, at erhvervsdrivende i den fysiske handel forbereder sig bedre på tekniske problemer, så kunderne stadig kan betale, når kortterminalen går ned. 

SMVdanmark bakker op om anbefalingerne og opfordrer medlemmerne til at bruge dem som et tjek af virksomhedens betalingsberedskab. 

“Hvis systemerne går ned, er det smart at have en backup-plan for betalinger. Så undgår man tabt salg og utilfredse kunder. Nationalbankens anbefalinger er en god anledning til at få tjekket, om ens betalingsløsningerne er robuste nok,” siger Bjørn Strøm, politisk konsulent i SMVdanmark. 

Her er Nationalbankens tre anbefalinger

1. Tilbyd flere betalingsformer 

Nationalbanken anbefaler, at virksomheder overvejer at kunne tage imod betalinger med både betalingskort, kontanter og kontooverførsler. De tre løsninger bygger på forskellige systemer, som i mange tilfælde fungerer uafhængigt af hinanden. 

Hvis kortsystemet går ned, kan betalinger med løsninger baseret på kontooverførsler, fx MobilePay og mobilbank, fungere som en backup til kontanter og kortbetalinger. 

2. Gør det muligt at tage imod offline-kortbetalinger 

Hvis du normalt modtager kortbetalinger, anbefaler Nationalbanken, at du kan modtage offline-kortbetalinger – altså betalinger, der kan gennemføres, selvom internetforbindelsen eller kortsystemet midlertidigt er nede. 

Det kræver, at du har den tekniske løsning til rådighed, inden behovet opstår. Det kan også kræve, at du har en særskilt aftale med din kortindløser og terminalleverandør. 

Kontakt dine betalingsudbydere for at høre, hvad du skal gøre for at modtage offline-betalinger. 

3. Hav en klar plan – og sørg for, at personalet kender den 

Teknikken kan fejle, og når det sker, er det afgørende, at medarbejderne ved, hvad de skal gøre. Nationalbanken anbefaler, at du har en plan med konkrete instruktioner til medarbejderne om, hvordan de håndterer en situation, hvor betalinger ikke kan gennemføres. 

Planen kan f.eks. indeholde: 

Hvordan betalinger kan gennemføres offline 

Hvilke betalingsmidler der kan bruges som alternativ 

Hvordan man informerer kunderne hurtigt og roligt 

Det kan være en god idé at teste planen jævnligt, så du ved, at procedurerne virker i praksis. 

Læs mere:

Anbefalingerne bygger på en ny analyse fra Nationalbanken, som viser, at selv et sikkert og effektivt betalingssystem som det danske kan blive ramt af tekniske udfald. 

Du kan læse mere om Nationalbankens anbefalinger her. 

Hong Kong Trade Development Council (HKTDC)

Sponseret

Hong Kong Gifts and Premium Fair og Home InStyle afslører markedstrends i april 2026

Formland

Sponseret

Udstillere klar med spændende nyheder på Formland Spring

Relateret indhold

09.04.2026Hong Kong Trade Development Council (HKTDC)

Sponseret

Home InStyle afslører markedstendenser i april 2026

09.04.2026Antex Plast A/S

Sponseret

Danskproducerede plastkomponenter

08.04.2026Xilium

Sponseret

Du bruger måneder på at vælge den rigtige sofa – men 2 timer på dit system?

07.04.2026Designbase.dk

Søstrene Grene åbner butik nummer 400 globalt

07.04.2026Designbase.dk

Det kræver mod at bevare detailhandlen og bymidten

07.04.2026Designbase.dk

Nye regler skærper krav til grøn markedsføring

06.04.2026Designbase.dk

Dansk e-handel kom godt ud af 2025

05.04.2026Designbase.dk

Lønstigninger i butiksoverenskomsten træder i kraft

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023