SMV-analyse af den offentlige sagsbehandling

Nordjyske virksomheder har de dårligste oplevelser med offentlige myndigheder - fynboer er mere tilfredse

En ny analyse fra SMVdanmark afslører, at små og mellemstore virksomheder på tværs af landet oplever store problemer med dårlig sagsbehandlingskultur i mødet med det offentlige. Foto: 123RF.com

En ny analyse fra SMVdanmark afslører, at små og mellemstore virksomheder på tværs af landet oplever store problemer med dårlig sagsbehandlingskultur i mødet med det offentlige. Analysen, som kortlægger de regionale forskelle, viser, at problemerne er landsdækkende, men at Nordjylland skiller sig særligt negativt ud, mens Fyn klarer sig relativt bedre. 

Ifølge analysen vurderer 13,7 % af de nordjyske virksomheder kvaliteten af kontakten med det offentlige som "meget dårlig", hvilket er den højeste andel i landet. Samtidig har 17,1 % af virksomhederne haft en negativ oplevelse i deres seneste dialog med kommunen, og hele 46,5 % af de nordjyske virksomheder rapporterer om urimeligt lange sagsbehandlingstider. 

Omvendt skiller Fyn sig positivt ud på flere parametre. Kun 3,2 % af de fynske virksomheder vurderer kontakten som "meget dårlig". 23,2 % af de fynske virksomheder oplever urimeligt lange sagsbehandlingstider. Et højt tal, men den laveste andel i landet. 

"Vores analyse viser, at problemerne med dårlig sagsbehandlingskultur er et landsdækkende problem, men også at der er klare regionale forskelle. Specielt i Nordjylland er oplevelserne af dårlig sagsbehandling markant højere end andre steder," siger Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark. Videre siger han:

"Det må og skal være en politisk prioritet at sikre en langt højere kvalitet i sagsbehandlingen over hele landet. Vi er jo altså grundlæggende på samme hold. Virksomheder og offentlige myndigheder skal spille hinanden gode, så vi sammen kan gøre kagen større. Det sker heldigvis i de fleste tilfælde, men over hele landet ser vi desværre alt for mange eksempler på det modsatte.” 

De regionale tal i opgørelsen er en stammer fra en national spørgeskemaundersøgelse blandt 1.400 små og mellemstore virksomheder. Den viste, at på landsplan har hver femte virksomhed har følt sig intimideret i mødet med det offentlige. Hver tredje har oplevet mangelfuld eller vildledende rådgivning. 22 % vurderer deres samlede kontakt med det offentlige som dårlig eller meget dårlig. 

SMVdanmark opfordrer til en tilbundsgående undersøgelse af problemerne med sagsbehandlingskulturen, så vi kan finde effektive løsninger og sikre bedre behandling af virksomhederne uanset deres placering i landet. 

Det viser den regionale opgørelse: 

  • Nordjyske SMV’er har generelt de dårligste oplevelser i mødet med det offentlige. 
  • Kvaliteten af kontakten med det offentlige: 13,7 % af virksomhederne vurderer kontakten som "meget dårlig", hvilket er den højeste andel i landet 
  • Seneste dialog med kommunen: 17,1 % beskriver den som negativ (12,2) eller meget negativ (4,9 %), hvilket er den højeste andel i landet 
  • Følelse af dårlig eller uretfærdig behandling: 37,5 % af virksomhederne har inden for de seneste 24 måneder følt sig dårligt eller uretfærdigt behandlet  
  • Mangelfuld eller vildledende rådgivning: 34,9 % af virksomhederne har oplevet mangelfuld eller vildledende rådgivning 
  • Urimelige lange sagsbehandlingstider: Hele 46,5 % af virksomhederne har oplevet urimeligt lange sagsbehandlingstider. 
  • Fynske SMV’er skiller sig positivt ud på en række parametre: 
  • Kvaliteten af kontakten med det offentlige: Kun 3,2 % af virksomhederne vurderer kontakten som "meget dårlig", hvilket er den laveste andel i landet  
  • Seneste dialog med kommunen: 8,4 % beskriver den som negativ (2,1) eller meget negativ (6,3), hvilket er den laveste andel i landet 
  • Følelse af dårlig eller uretfærdig behandling: 29,2 % af virksomhederne har inden for de seneste 24 måneder følt sig dårligt eller uretfærdigt behandlet, hvilket er en af de laveste andele  
  • Mangelfuld eller vildledende rådgivning: 25,4 % af virksomhederne har oplevet mangelfuld eller vildledende rådgivning, hvilket er den laveste andel i landet  
  • Urimelige lange sagsbehandlingstider: 23,2 % af virksomhederne har oplevet urimeligt lange sagsbehandlingstider, hvilket er den laveste andel i landet  

Stockholm Furniture Fair

Sponseret

Stockholm Furniture Fair 2025 fremhæver fremtidens konstruktion og hænderne bag håndværket

Formland

Sponseret

Speak Up!

Relateret indhold

29.07.2025Designbase.dk

Dansk Erhverv: Alle er tabere med ny toldaftale med Trump

28.07.2025Designbase.dk

Kommunal emballagehåndtering gøre det dyrere at være dansker

24.07.2025Designbase.dk

Nets’ forklaring på nedbrud

22.07.2025Designbase.dk

Pas på med greenwashing

21.07.2025Designbase.dk

Ny rapport om det amerikanske marked

21.07.2025Designbase.dk

Flere butikstyverier og lavere moral i 2024

17.07.2025Designbase.dk

Internationalt design på jagt efter smidighed

16.07.2025Designbase.dk

Dansk erhvervsliv under pres

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023