Compass Talks 2027 sætter fokus på konkurrencekraft
Når Compass Talks vender tilbage før Ambiente 2027, er konkurrencekraft, forbrugeradfærd, digitalisering og nye forretningsmodeller på dagsordenen for den internationale design- og forbrugsvarebranche.
Foto: Messe Frankfurt Exhibition GmbH
Den globale forbrugsvarebranche står over for en kombination af geopolitisk usikkerhed, teknologisk udvikling og ændrede kundekrav. Det bliver udgangspunktet, når Compass Talks for anden gang samler internationale beslutningstagere fra industri, detailhandel, politik og medier i Frankfurt den 28. januar 2027 – dagen før Ambiente, Christmasworld og Creativeworld åbner.
Under overskriften Envisioning the Future of the Global Consumer Goods Market skal programmet sætte fokus på konkrete strategier for konkurrencekraft, transformation og vækst. Diskussionerne tager blandt andet afsæt i de seneste resultater fra det globale brancheindeks, som IFH KÖLN og Messe Frankfurt står bag.
The challenges facing the international consumer goods industry are complex, siger Julia Uherek, Vice President Consumer Goods Fairs hos Messe Frankfurt, som fremhæver behovet for fakta, dialog og konkrete eksempler på løsninger, der allerede fungerer.
Blandt de bekræftede deltagere er Dr. Peter Domma, CEO Dining & Lifestyle og Chief Digital Officer hos Villeroy & Boch, Tina Norden, Principal hos Conran and Partners, Philipp von Ludowig fra Leuchtturm1917 samt danske Jakob Wulff Moeskjær, CEO for Creativ Company.
Programmet bevæger sig fra markedsanalyse til praktiske virksomhedscases. Under formatet Global Success Stories vil internationale virksomheder præsentere erfaringer med blandt andet international ekspansion, community building, nye digitale salgskanaler og live shopping. For design- og interiørbranchen gør det Compass Talks relevant som et forum for virksomheder, der skal omsætte ændret forbrugeradfærd og nye teknologiske muligheder til konkrete kommercielle beslutninger.
Afslutningen står neuroscientist, iværksætter og Ness Labs-stifter Dr. Anne-Laure Le Cunff for. Hendes keynote tager udgangspunkt i eksperimenterende tænkning og læring som redskaber til at navigere i usikre markeder.
Kilde: Messe Frankfurt
