Prognose: Julehandlen bliver endnu bedre i år

Ovenpå en svær julehandel i 2022 viser ny prognose fra Dansk Erhverv, at detailsalget i juleperioden 2023 vil runde 91 milliarder kroner.

Det er lavere inflation, tiltagende lønvækst og øget forbrugertillid, der ventes at få detailsalget til at stige i år. Foto: 123rf.com.

Dansk Erhvervs nye prognose for detailsalget i julemånederne venter, at detailsalget i november og december i år vil runde 91 milliarder kroner.

Det svarer til en stigning på knap 4 procent og blandt andet den lavere inflation, tiltagende lønvækst, stigende beskæftigelse samt øget forbrugertillid, som ventes at hjælpe julesalget på vej i år.

Det skriver Dansk Erhverv i en pressemeddelelse.

”Det er dejligt, at det ser ud til, at danskernes julehumør er vendt tilbage, og de dermed har lyst til at handle i julemånederne. Sidste år var stemningen og købelysten noget præget af høje energipriser, høj inflation og krisestemning, men heldigvis tegner det til at blive anderledes i år, og det er godt for de danske butikker og danskernes ønskelister forhåbentlig,” siger Henrik Hyltoft, vicedirektør i Dansk Erhverv.

Gode grunde til forhåbninger
I oktober var forbrugerprisinflationen i Danmark på bare 0,1 procent. Det er en markant anderledes situation end op til julen 2022, hvor inflationen toppede på hele 10,1 procent i oktober. 

Den lavere inflation skyldes i høj grad lavere energipriser, men man kan nu også begynde at se mere afdæmpede prisstigninger generelt.

”Generelt er det godt for julehandlen, at danskerne oplever tryghed omkring deres økonomi. Der er mere ro på i år, priserne stiger ikke så voldsomt, og der er kommet lidt mere i lønposen hos mange danskere og beskæftigelsen er høj. Det vil formentlig have en positiv effekt på julehandlen i år, og det kan vi som erhvervsorganisation kun glæde os over, for set med butikkernes øjne, så var julen sidste år ikke noget at råbe hurra for,” siger Henrik Hyltoft.

- HCL

aida a/s

Sponseret

Vanilla eller Chocolate? Ny minikop med stor personlighed

Formland

Sponseret

Udstillere klar med spændende nyheder på Formland Spring

Relateret indhold

14.05.2026Designbase.dk

Stillingsændring under barsel var lovlig

12.05.2026Witt Denmark A/S

Sponseret

iRobot udvider Roomba®-porteføljen og bringer avanceret gulvrengøring til endnu flere hjem

11.05.2026Designbase.dk

B2B-indkøbere stiller nye krav til leverandører

11.05.2026Designbase.dk

Konkurserne falder for fjerde måned i træk

07.05.2026Designbase.dk

Kun halvdelen af nye virksomheder overlever to år

07.05.2026Antex Plast A/S

Sponseret

Plastproduktion i Danmark

06.05.2026Designbase.dk

International vækst løfter Salling Group til rekordniveau

05.05.2026Designbase.dk

Ny B2B-analyse: Tre tendenser hos indkøbere

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023