Stabilt niveau for tomme butikslokaler før julehandel

Forud for julehandlen viser nye tal fra Ejendomstorvet.dk, at omfanget af udbudte butikslokaler har stabiliseret sig – trods rekordlav forbrugertillid. Nogle dele af landet har ligefrem fået længere mellem ”til leje”-skiltene.

Foto: 123RF.com

Kort før julehandlen for alvor sætter ind, viser dugfriske tal, at antallet af udbudte lokaler til butikker, spisesteder m.v. har stabiliseret sig – trods store prisstigninger på især fødevarer og trods en forbrugertillid, som er på det laveste niveau i 2½ år. Det fremgår af det kvartårlige Ejendomstorvets Markedsindeks over erhvervslokaler, udgivet af erhvervsportalen Ejendomstorvet.dk i samarbejde med Dansk Ejendomsmæglerforening. 

”Udbuddet af ledige butikslokaler steg gennem det meste af både 2022, 2023 og 2024, men har i år ligget nogenlunde stabilt på et niveau lidt over 3 procent af det samlede butiksareal i landet. Der er endda blevet lidt længere mellem de udbudte lokaler flere steder, fx i Nordsjælland og Københavns omegn,” fortæller Jakob Wegener, administrerende direktør for Ejendomstorvet.dk, der drives på foreningsbasis af landets ejendomsmæglere. Udbuddet på Ejendomstorvet.dk omfatter 2.200 lokaler til enten butik, spisested eller takeaway. 

”Når udbuddet af lokaler falder i Nordsjælland og forstæderne, kan det være knyttet til, at befolkningstallet her er voksende, hvilket igen hænger sammen med manglen på boliger i København. På landsplan ser vi forskellige tendenser: Der åbner stadig flere mindre spisestede og barer, ligesom der er kommet flere skønhedssaloner. Desuden vokser kæder som f.eks. Normal. Til gengæld er butikslejerne blevet mere omkostningsbevidste og har skærpet fokus på, at deres indtjening og udgifter skal passe sammen,” siger Stig Plon Kjeldsen, analysechef og partner i Savills Danmark.

Dansk Ejendomsmæglerforening vurderer, at der kan blive lidt færre ledige butikslejemål i 2026, hvis ellers de danske forbrugere tør lufte pung og dankort.

”Beskæftigelsen er fortsat rekordhøj, og renten er faldet. Samtidig betyder skatteomlægninger og lavere afgifter på især el, at mange, mange danskere får flere penge mellem hænderne næste år. Hvis de bruger bare nogle af de ekstra penge, kan det stimulere vores detailhandel og spisesteder,” siger Ole Hækkerup, administrerende direktør i Dansk Ejendomsmæglerforening.

Men en stor finansfusion – af Arbejdernes Landsbank, Sydbank og Vestjysk Bank – kan dog stikke en kæp i hjulet. Banktrioen har samlet omkring 140 filialer, og i en stribe byer ligger to eller tre afdelinger, så nettet af filialer skal slankes.

”Hvis der f.eks. skal lukkes 30 filialer, kan det godt tage 12-24 måneder for markedet at absorbere,” siger Stig Plon Kjeldsen fra Savills Danmark.

I hele landet er der lidt over 19,4 mio. kvadratmeter butiksareal (fraregnet indkøbscentre). Før krigsudbruddet i Ukraine for 3½ år siden svarede udbuddet til 2,6 procent af de samlede kvadratmeter, derefter steg udbuddet af ledige lokaler, men har stabiliseret sig i 2025 i niveauet 3,1-3,3 procent.  

Dimex aps

Sponseret

Nordstil Summer 2026: Fokuseret og fuld af nye produkter til efterår og vinter

Formland

Sponseret

Udstillere klar med spændende nyheder på Formland Spring

Relateret indhold

05.06.2026Designbase.dk

EU sender nye bæredygtighedsstandarder i høring

05.06.2026Designbase.dk

AI og geopolitik presser forbrugsvareindustrien

04.06.2026Designbase.dk

DM i Skills øger unges interesse for erhvervsuddannelser

04.06.2026Designbase.dk

Nedslidning blandt seniorer koster milliarder

02.06.2026Witt Denmark A/S

Sponseret

Restaurant domæne tildelt Michelin-stjerne for fjerde år i træk

02.06.2026Designbase.dk

SMV’er vil ansætte flere unge i fritidsjob

01.06.2026Designbase.dk

Ferm Living styrker international vækst

01.06.2026Designbase.dk

SMV’er ser lysere på fremtiden end store virksomheder

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023