En hyldest til de runde former
Ume fra Zone Denmark er en ny badserie, der hylder de runde og bløde former.
Det er designertrioen VE2, der står bag udformningen af de velproportionerede elementer, der giver et solidt og velafbalanceret udtryk både for øje og hænder.
Ume er det japanske ord for blommetræ og et symbol på elegance, tålmod og styrke. Det første bogstav U tegner ligeledes formen på serien, som er moderne og klassisk på samme tid. Serien fås i fem farver: Black, Grey, White, Nude og sæsonens dybe røde Maroon Red.